Skip to content

Udvikler Praktikant

I Admill oplever vi stor vækst, og derfor søger vi en udvikler praktikant, der kan hjælpe os med at udvikle vores mange sammenligningstjenesterDu vil i starten primært komme til at beskæftige dig med at videreudvikle på vores eksisterende produkter og siden hen også på nye produkter.

Om Admill

Admill er et online mediehus, som arbejder med affiliate marketing og driver nogle af Danmarks førende sammenligningstjenester bl.a. Tjeklån.dk og Tjekbredbånd.dk. Vi tilbyder forbrugerne at sammenligne priser og skabe overblik således, at det bliver lettere at træffe den rigtige købsbeslutning.

Admill er en ung virksomhed placeret i Vestergade i hjertet af Aarhus. Vi fokuserer på at have et fladt hierarki, godt sammenhold og stærkt iværksætter mindset. Når vi ikke laver forretning, så hygger vi os sammen på vores hyggelige kontor med bordtennis, bordfodbold, dart eller hænger ud i baren.

Om praktikken

Vi tilbyder en praktikplads, hvor du får mulighed for at lære og prøve kræfter med livet i et dynamisk mediehus, og hvor du vil få rig mulighed for at sætte dit personlige præg på nuværende og kommende tjenester. Du vil blive støttet af nogle af Danmarks skarpeste online-folk og blive en del af vores dygtige udvikler-team. Du kan læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os her.

Vi arbejder blandt andet med følgende teknologier og frameworks.

  • ASP.NET MVC C#
  • HTML5
  • CSS
  • Javascript
  • React
  • SQL
Det er ikke et krav, at du har arbejdet med alle disse kodesprog, men det vil selvfølgelig være en fordel. 

Din profil

Vi søger et talent, der udover at have lyst til at lære, også med tiden vil være med til at tage et proaktivt ansvar for forretningen. Det er en forudsætning, at du er engageret og motiveret og har en nysgerrighed og villighed til at lære. Vi ser gerne, at du formår både at arbejde selvstændigt og i teams. Vigtigst af alt ser du muligheder frem for begrænsninger. 

    Vil du være med?

    Hvis du synes ovenstående lyder spændende, hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Send en kortfattet ansøgning samt CV til Sine Winther på job@admill.dk og fortæl os, hvorfor du gerne vil være en del af holdet og hvad du kan tilbyde.

    BLIV EN DEL AF DRØMMEHOLDET

    Sådan er det at
    arbejde hos Admill

    Admills sammenligningssider hjælper dagligt hundredevis af brugere med at træffe den helt rigtig købsbeslutning. Vi elsker udfordringer, team work og vi ønsker altid at give brugerne de bedste sammenligningssider. Gælder det samme for dig? Vi er altid på udkig efter nye kreative, analytiske og tekniske profiler til at styrke vores team.

    Hvis du synes Admill er en spændende virksomhed hører vi meget gerne fra dig – Også selvom vi ikke har en åben position som lige passer til dig.
    da_DK