Ingeniørpraktikant til anlægsprojekter – kom og styrk din faglighed hos os!

Location icon Odense S

Deadline icon 31. oktober 2024

Caldendar icon 3. februar 2025

Er du i gang med en videregående uddannelse inden for ingeniørfaget og skal i praktik første halvår 2025? Har du lyst til at prøve kræfter med udfordrende projekter inden for blandt andet byggemodninger, vej- og kloakanlæg, kunstgræsbaner og sportsanlæg? Så er Dines Jørgensen & Co. stedet for dig. Vi møder dig, der hvor du er, både fagligt og menneskeligt.

Gummistøvlerådgivere med stort engagement

Vi har siden 1949 leveret specialiseret rådgivning inden for både bygge- og anlægsbranchen. I anlægsafdelingen beskæftiger vi os med en bred vifte af opgaver her iblandt vej- og stianlæg, kloakanlæg og ledningsrenovering, byggemodning, LAR, klimatilpasning og skybrudssikring samt sportsanlæg.

Vi har ofte rollen som totalrådgiver for offentlige bygherrer såsom kommuner og forsyningsselskaber, men også for private bygherrer. Vi er 26 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Hillerød, Sorø og Odense. 12 ingeniører og 2 tekniske designere, arbejder på vores Odense og Sorø kontor. Det er dem, du primært kommer til at arbejde sammen med.

Vi kommunikerer, så kunden forstår det, og trækker ofte i arbejdstøjet for at møde dem på byggepladsen.

Vi forestiller os at du…

  • Brænder for anlægsfaget og har forståelse for projektering af anlægsopgaver såsom spildevandsanlæg og trafikanlæg, herunder de økonomiske og tidsmæssige forhold
  • Har kendskab til MicroStation eller AutoCad
  • Er nysgerrig samt har mod på at lære og suge viden til dig
  • Er interesseret i at kommunikere aktivt med samarbejdspartnere og kolleger
  • Er struktureret og selvstændig, og samtidig bliver motiveret af, at bidrage til teamet

Dine opgaver vil blandt andet være...

  • Projektering af mindre og mellemstore anlægsopgaver
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale i fag- eller hovedentrepriser
  • Udarbejdelse af anlægsoverslag
  • At føre tilsyn i forbindelse med udførelse af mindre og mellemstore anlægsopgaver
  • At deltage i projekteringsmøder med bygherre, byggemøder i udførelsesfasen på opgaver mv.

Hvorfor skal du vælge os?

Vi tilbyder en spændende rejse gennem anlægslandskabet, hvor dagene og opgaverne ikke er ens.

Du kommer med på relevante anlægsprojekter, hvor du både kan suge en masse ny viden til dig og anvende den viden, du har fra studiet.

Du bliver en del af en faglig stærk organisation, der tæller alt fra konstruktions-, vvs-, og el-ingeniører til miljøspecialister og geoteknikere, så den tværfaglige sparring er også kun et skrivebord væk.

Du kan se frem til at arbejde 36 timer om ugen og gå på weekend kl. 13 om fredagen.

Vi har et åbent og uformelt arbejdsmiljø og flad struktur. Vi har samtidig fokus på det sociale og har en let og uformel omgangstone.

Tjek gerne vores LinkedIn-side, for at se, hvad forskellige medarbejdere synes om at være en del af vores forretning.

Dines Jørgensen & Co. er en mangfoldig arbejdsplads, hvor vi fejrer forskellighed og skaber et rum, hvor alle høres. Så hop med ombord – det bliver sjovt!

Hvor, hvem og hvordan?

Praktikperioden er for første halvår 2025, og vil primært foregå på vores kontor i Odense, men med enkelte dage på vores kontor i Sorø.

Vores adresse er Hestehaven 21R, 1. sal, 5260 Odense S.

Vil du vide mere om praktikken, er du velkommen til at ringe til anlægsingeniør Kim Wilsleff-Milling på 21 26 48 24 eller til afdelingsleder Henrik Steenfeldt Andersen på 24 94 95 48.

Du kan søge stillingen her nederst på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Kim Wilsleff-Milling

Mail: kwm@dj-co.dk

Tlf.: 21 26 48 24

Ansøgningsfrist:

31. oktober 2024