Er du vores nye, velformulerede dialogskaber?

Teknologisk Institut

Studiejob
Østjylland

Teknologisk Institut i Aarhus søger løbende nye, engagerede og udadvendte studentermedhjælpere til opsøgende og dialogskabende opgaver samt assistance på diverse opgaver for vores konsulenter. Styrk dit CV med et studierelevant job, der samtidig giver dig et unikt indblik i dansk erhvervsliv.

Ansvar og indflydelse
Din primære opgave bliver at kontakte en bred vifte af store som små danske virksomheder, kommuner og organisationer, via telefonen, og skabe dialog omkring idéudvikling, innovation og forretningsudvikling. I dialogen med potentielle kunder fortæller du om vores forskellige tilbud, arrangementer og ydelser.

De telefoniske opgaver varierer, så du både udvikler et kendskab til mange forskellige brancher og bliver trænet i at omstille dig hurtigt fra en opgave til en anden. Derudover ringer du ofte på vegne af en specifik konsulent, hvor du og konsulenten sammen er i dialog omkring, hvilke kunder der er mest relevante at snakke med, de gode indgangsvinkler osv. Konsulenterne værdsætter input fra din side, hvilket giver dig en høj grad af ansvar og indflydelse.

Derudover kommer du, alt efter dine kompetencer og interesser, sideløbende til at løse forskellige opgaver for vores konsulenter, eksempelvis opsætning af rapporter, hjælp til analyser, opdatering og behandling af data, grafisk opsætning, tekstproduktion, opsætning af spørgeskemaer osv.

Du bliver en del af en energisk afdeling med en god blanding af studentermedhjælpere, kommunikationsmedarbejdere og innovationskonsulenter.

”Jobbet som studentermedhjælper hos Teknologisk Institut er for mig et perfekt studiejob, hvor jeg får lov at arbejde med mange forskellige opgaver. Det har styrket både mine kommunikations- og analytiske evner. Og det er spændende som studerende at være en del af en arbejdsplads, hvor man får lov at snuse til et professionelt konsulentmiljø,” fortæller vores tidligere studentermedhjælper Søren Reinholdt Jensen, som læser International Business.

Du kan arbejde ca. 10 timer om ugen. Arbejdstiderne ligger i dagtimerne og er fleksible, så de passer ind i dit studie.

Selvstændig og udadvendt
Du læser formentlig en bachelor med fag, der omhandler forretningsforståelse, kommunikation eller lign., og du er ca. et år inde i studiet. Du er lærenem, selvkørende og hurtig til at tilegne dig ny viden og bruge den til at løse de opgaver, du bliver stillet. Du er ikke bange for at tale i telefon og har flair for at forstå og ikke mindst formidle fagtunge budskaber, så de fænger og inspirerer.

Center for Ide & Vækst
Du bliver en del af Ide & Vækst, hvor vi hjælper vores kunder med at skabe ideer og omsætte dem til nye produkter, koncepter og services. Vi arbejder med komplekse innovationsforløb, facilitering af workshops og afholdelse af kurser, hvor vi tilpasser metoder, teknologier, viden og partnerskaber, så de giver mest mulig udbytte og værdi for vores kunder. Vi har en bred værktøjskasse inden for idéudvikling, facilitering, projektudvikling, forretningsmodellering og nye innovationsformer. Læs mere her: www.teknologisk.dk/innovation

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Troels B. Andersen på telefon +45 7220 1689.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du kort beskriver din motivation for at søge jobbet, samt hvorfor du er den rigtige kandidat. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Ansøgningsfrist: 30-09-2017
Arbejdssted: Aarhus


Ansøgningsfrist d. 30.09.2017

Studiejob
Østjylland
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Data & analyse
Kommunikation & Media
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 02.08.2017, sidst opdateret d. 02.08.2017




Teknologisk Institut - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Placering
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Taastrup, Aarhus, Odense, Hirtshals, Sdr. Stenderup, Stavanger, Stockholm, Gøteborg og Warszawa.
Branche

Rådgivning & Konsulentservice

Flydende arbejdstider, skiftende arbejdsgivere og hastige deadlines - men også høje lønninger og stadige udfordringer.

Logo: Teknologisk Institut
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
http://www.teknologisk.dk/rss.xml

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://studerendeonline.dk/job/1037647/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT