Studerende til undervisning i vandspareforløb

HOFOR

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Er du studerende med naturfaglighed eller formidling, undervisning og pædagogik i fokus og brænder du for at formidle viden om vand, vandforbrug og vandbesparelser?
Hvert år indvinder HOFOR ca. 50 mio. m3 grundvand til fremstilling af det drikkevand, vi leverer til ca. 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi vil levere vand i verdensklasse – både nu og til de kommende generationer.

Vi søger studerende til at undervise på københavnske skoler to til fire formiddage om ugen. Undervisningsforløbet ”Vandheltene” er et gratis undervisningstilbud til 1. og 2. klasse i København, hvor eleverne gennem afvekslende aktiviteter lærer om vandets rolle i deres hverdag, samt hvordan og hvorfor det er vigtigt at spare på det.

Undervisning og formidling

Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af afdelingen Kundeløsninger & Salg, hvor du kommer til at indgå i et team med 6-7 andre engagerede og selvkørende studerende. Du kommer dels til at undervise i skoletiden på de københavnske skoler, dels vil du være med til at udføre en række kampagner i ejerkommunerne i hovedstadsområdet.

I det kommende skoleår kører undervisningsforløbet i perioden fra uge 36 til uge 49 og igen fra uge 5 til uge 20. Som udgangspunkt ligger vagterne om formiddagen i hverdagene, hvor vi forventer, at du har 1-2 vagter om ugen i tidsrummet kl. 7:30 til 12:00.

Foruden undervisning på de københavnske skoler kommer du til at deltage i en række events i HOFORs otte ejerkommuner, hvor der formidles viden om vand og vandbesparelser til borgerne. Kampagnerne har til formål at få borgerne i vores forsyningsområde til at reducere deres daglige vandforbrug. Events og arrangementer ligger typisk i sommerperioden, hvor skolekampagnen holder pause, og foregår hovedsageligt i weekender.

Jobbet aflønnes med takst for studentermedhjælpere.

Udadvendte, engagerede og selvkørende undervisere

Vi forestiller os, at du er studerende på en miljøvidenskabelig uddannelse, er i gang med lærer-/ pædagoguddannelse eller et helt tredje studie, hvor formidling er i højsædet. Du skal have interesse for at undervise og formidle viden til skolebørn i indskolingen på en let og forståelig måde. Du skal kunne levere inspirerende undervisning til børn og tilpasse det faglige niveau til den enkelte klasse. Derudover skal du på inspirerende vis og med engagement også kunne formidle viden til voksne.

Du er udadvendt og imødekommende og iklæder dig gerne kostume for at spille rollen som ”vandhelt” eller ”vandskurk”.

Vi forventer, at du interesserer dig for miljøet og har interesse for vand og vandbesparelser. Vi sørger for oplæring i det konkrete undervisningsmateriale.

Da vagtplanen skal tilpasses skoler og afholdelsen af konkrete events, forventer vi, at du er fleksibel og mødestabil.

Det er desuden et krav, at du er i besiddelse af gyldigt kørekort, kategori B.

Mere information om undervisningsforløbet ”Vandheltene”: http://www.hofor.dk/skole/vandhelt/

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Mette Hansen på telefon 2795 4128.

Ansøgningsfristen er den 27. august 2017. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Forventet ansættelse pr. 1. september 2017.

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”.

HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Vi er over 1.100 engagerede medarbejdere, der skaber en årlig omsætning på omkring 5,5 mia. kr. Sammen sørger vi for, at en mio. danskere får rent drikkevand, og vi forsyner byer med klimavenlig fjernvarme, bygas og fjernkøling, ligesom vi afleder spildevand og opfører vindmøller. HOFOR ejer også Amagerværket, hvor vi producerer fjernvarme og el. Vores mål er at levere forsyningsløsninger, der er grønne, sikre og billige – på en måde hvor vi beskytter grundvandet, koordinerer klimatilpasning og skybrudssikring og leverer en CO2-neutral energiforsyning. Disse mål og ambitioner samler vi under overskriften: Bæredygtige byer.

Ansøgningsfrist:
27-08-2017

Arbejdssted:
Ørestads Boulevard 35, 2300 København S

Hjemmeside:
www.hofor.dk


Ansøgningsfrist d. 27.08.2017

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
Klima, Miljø & Energi
Landbrug & Natur
Undervisning & Pædagogik
Ledelse & Planlægning
Marketing & Reklame
Socialvæsen
Undervisning
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 03.08.2017, sidst opdateret d. 03.08.2017




HOFOR - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


HOFOR
HOFOR
Vi forsyner byer med vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas og fjernkøling og opfører vindmøller.

Placering
Ørestads Boulevard 35
2300 København
Hovedkontoret ligger på Ørestads Boulevard 35, 2300 København S. Derudover har HOFOR mange lokationer i København og omegn.
Branche

Klima, Energi & Forsyning

Er du til vind, vand, olie, kul eller andre energikilder?

Logo: HOFOR
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Planlægger i HOFOR
Planlægger i HOFOR
Hvordan indretter vi bedst byerne, så de er rustet til at håndtere et ændret klima med større regnmængder? Det er i store træk det, arkitekt Søren Hansen arbejder med som planlægger i HOFOR.
Projektleder i HOFOR
Projektleder i HOFOR
Som nyuddannet maskinmester ledte Kasper Hovmand Malskær efter et job, hvor han kunne kombinere sin viden om tekniske anlæg med sine evner til at lede projekter godt i mål og sin lyst til at have et arbejde, der gjorde en forskel.
Byggeleder i HOFOR
Byggeleder i HOFOR
Tusindvis af fjernvarmerør i København skal i disse år udskiftes, fordi fjernvarmen omlægges fra damp til vand. Det kræver ingeniører som Maibrit, der er god til at snakke med alle fra økonomidirektøren i stormagasinet til smeden på byggepladsen.
Projektudvikler i HOFOR
Projektudvikler i HOFOR
Med en uddannelse som cand.merc i Finance & Strategic Management lå det ikke nødvendigvis lige i kortene, at Simon Riis-Sørensen skulle være med til at opføre vindmøller i det ganske land.
Facebook feed
Henter facebook feed...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.hofor.dk

HOFOR i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://studerendeonline.dk/job/1038256/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT