flere søgemuligheder

Student Assistant with IT background

  Haarslev Industries A/S
  Studiejob
  Fyn

Haarslev Industries vækster fortsat, og vi søger nu en ny Student Assistant til vores Corporate Development. I Corporate Development har vi ansvaret for vores CRM og Sales Configurator, som understøtter vores globale salgsorganisation. Derudover driver vi interne strategiske projekter. Med reference til vores Sales Configurator Manager arbejder du ud fra hovedkontoret i Haarslev på Fyn.

I samarbejde med vores Sales Configurator Manager får du ansvaret for at supportere, vedligeholde og udvikle vores Sales Configurator platform. Vi supporterer +100 brugere fordelt i 16 forskellige lande. Derudover kommer du til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer i ind- og udland, så opgaverne bliver løst på bedst mulig måde.

Opgaver med fokus på vores Sales Configurator

Efter mere end 40 års succes på markedet og med tocifrede vækstrater og flere opkøb bag os, er der et erkendt behov for at løfte virksomheden til det næste niveau. Derfor har vi valgt at oprette en ny intern afdeling til videreudvikling af forretningen. Ved siden af dette vil denne gruppe også være ansvarlig for interne projekter, bl.a. med det formål at standardisere måden, vi sælger på.

Vi søger en Student Assistant, der – i omkring 15 timer ugentligt og ved siden af studierne – kan assistere Corporate Development med at sikre kvaliteten i primært vores Sales Configurator. Vores salgsorganisation benytter Sales Configurator til konfigurering af anlæg og tilbuds dokumenter på globalt niveau.

Din dagligdag vil således bestå af:

  • Vedligeholde data i Sales Configurator
  • Udvikle funktionaliteten baseret på bruger-ønsker
  • Implementere maskiner i Sales Configurator
  • Opdatere salgspriser
  • Støtte Corporate Development i det daglige arbejde

Bachelor studerende med stærke IT kompetencer

Vi forestiller os, at du er under uddannelse på bachelor niveau el. lign. med en relevant it-teknisk baggrund og gerne vil læse videre. Det vil være en fordel, hvis du besidder en vis mekanisk/teknisk forståelse og har erfaring med JavaScript. Arbejdsdagen er travl, og det er vigtigt, at du er fleksibel, har iværksætterånd og er i stand til at tage ansvar.

Du har en resultatorienteret tilgang og kan arbejde både selvstændigt og i teams. Du er innovativ og ser muligheder, hvor andre ser problemer. Du er struktureret, kan have mange bolde i luften og samtidig holde hovedet koldt. Du arbejder fokuseret og målrettet, og du er personen, der følger op på alt. Samtidig er du en ”hands-on” person, der ikke er bange for at smøge ærmerne op og selv tage fat, hvor der er behov.

Du behersker engelsk på højt niveau og gerne andre fremmedsprog, og har særdeles gode IT kompetencer. Da Haarslev ligger på Nordfyn kan adgang til bil være nødvendig.

Studierelevant job

Vi tilbyder et udfordrende og sjældent job i en organisation, der er i hastig udvikling og skaber fine resultater. Du får en afvekslende hverdag, med mange forskelligartede opgaver og kontakt med mennesker, både herhjemme og ude i verden. Dette studiejob giver dig relevante erfaringer, du kan bruge i dit videre erhvervsliv. Vores arbejdsmiljø er uformelt, og hjælpsomme kolleger står klar til at hjælpe dig i gang. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og modsvarer de stillede krav.

Send din ansøgning ved at klikke "Apply" nedenfor annoncen. For yderligere oplysninger om jobbet kontakt Business Improvement Manager Rasmus Smet Jensen, Corporate Development på telefon +45 24 95 46 81.


Opslagstype

Studiejob

Geografi

Fyn

Uddannelse

IT
Teknik & Teknologi

Arbejdsområde

IT - Software
Data & analyse

Fejlmeld opslaget
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)