flere søgemuligheder

FØDEVAREFORBUNDET NNF SØGER STUDENTERMEDHJÆLP TIL UDDANNELSESOMRÅDET

  Fødevareforbundet NNF
  Studiejob
  Storkøbenhavn, Øresundregionen
Ansøgningsfrist: 22.01.2017

Vil du arbejde med politisk interessevaretagelse inden for uddannelse og analysearbejde? Har du flair for tal og statistik? Så er et studenterjob hos Fødevareforbundet NNF måske noget for dig.

Fødevareforbundet NNF har som mål at få flere af vores medlemmer til at bruge retten til efteruddannelse. Derfor tager vi aktivt del i at udvikle de bedste uddannelser inden for vores brancheområder, både når det gælder ungdoms- og voksenuddannelser, efteruddannelser og faguddannelser. Forbundet arbejder for, at uddannelserne forbedres og er tidssvarende i forhold til de kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet.

Fødevareforbundet NNF søger derfor en studerende til et afvekslende og udfordrende studenterjob på Hovedkontoret i København.

Du skal arbejde struktureret, selvstændigt og have evne til at færdiggøre igangsatte projekter. Du har tal- og statistikforståelse og lyst til at arbejde med at udtrække data. Du skal kunne udarbejde notater og sagsfremstillinger på baggrund heraf, og du kan formidle budskaber såvel skriftligt som mundtligt.

Konkret vil du få følgende arbejdsopgaver:

  • Udvikling af vores indsats i forhold til at få styrket uddannelsespolitiske strategier internt
  • Udarbejdelse af diverse kvalitative og kvantitative analyser
  • Diverse administrative opgaver
  • Indgå i en række organisatoriske udviklingsprojekter

Stillingen er i et tæt samarbejde med konsulenten på området arbejdsmiljø og kompetence, men du vil også skulle arbejde sammen med konsulenter og valgte på tværs af organisationen.

Vi tilbyder:

  • Et spændende studenterjob i et politisk miljø med mulighed for at anvende din faglige viden i praksis, og samtidig vil du få mulighed for at sætte dit præg på egne opgaver.
  • En arbejdsplads med uformel omgangstone og engagerede kolleger.
  • Et afvekslende og udfordrende job.

Vi forventer:

  • At du er studerende på en videregående uddannelse. Vores håb er at kunne ansætte en studerende, der som minimum kan være hos os de næste 2 år.
  • At du har grundigt kendskab til samfundsvidenskabelig metode
  • At du har flair for tal og statistik
  • At du har gode skriftlige formuleringsevner
  • At du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pia Antonsen, som er konsulent på uddannelsesområdet på mail eller på tlf.38 18 72 36 (direkte nummer).

Løn- og ansættelsesforhold:

Der er ordnede løn- og ansættelsesforhold.

Arbejdstiden anslås til at være 15 timer ugentligt. Vi aftaler, hvordan placering skal ske, og der tager naturligvis hensyn til eventuelle eksaminer og lignende i løbet af året.

Arbejdssted:

Fødevareforbundet NNF, Molestien 7, 2450 København SV

Ansøgning
Skriftlig ansøgning med CV og eventuelle referencer skal sendes til senest søndag den 22. januar 2017 – i emnefeltet bedes angivet ”Studentermedhjælp”.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 5/2017.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Fakta om Fødevareforbundet NNF

Fødevareforbundet NNF er fagforbundet for de, der arbejder inden for nogle af Danmarks vigtigste brancher: Bager, slagter, mejeri, sukker- og chokoladeindustrien samt tobaksindustrien.

Vi har cirka 20.000 medlemmer.

Vi er cirka 100 medarbejdere fordelt over hele landet. Vores hovedkontor ligger i København SV.

Læs mere på www.nnf.dk


Opslagstype

Studiejob

Geografi

Storkøbenhavn
Øresundregionen

Uddannelse

Økonomi & Revision
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Samfundsvidenskab

Arbejdsområde

Organisation & Forening
Data & analyse
Politik & Samfund

Fejlmeld opslaget
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)