Praktikant med flair for sprog i dansk-tysk team

Region Syddanmark

Praktikplads
Sønderjylland
Udlandet (øvrige)

Har du lyst til at arbejde i et team, hvor grænseoverskridende samarbejde står i centrum?

Hvis ja, så er Interreg-sekretariatet i Kruså måske noget for dig. Sekretariatet består af ti personer, der vejleder aktører, der ønsker at gennemføre dansk-tyske projekter med tilskud fra EU. Som offentlig forvaltning med tæt tilknytning til EU skal sekretariatet bl.a. kommunikere om projekternes resultater og EU’s tilskudsmuligheder.

I efteråret 2017 tilbyder vi en praktikplads for en studerende med interesse for at arbejde i et sekretariat som vores. Vores team er kendetegnet ved høj faglighed og et omfattende aktivitetsniveau, men også af humor, tæt kollegaskab og stor erfaring i at integrere praktikanter på lige fod. Da sekretariatet endvidere er sammensat af både danske og tyske medarbejdere, er der tale om en høj grad af rummelighed når det drejer sig om sprog og kultur.

Om vores fremtidige praktikant forventer vi, at du er i gang med en videregående uddannelse i Danmark eller Tyskland inden for f.eks. sprog, kommunikation, medievidenskab eller anden relevant uddannelse. Du kan lide at arbejde i et internationalt miljø og behersker både dansk og tysk flydende i skrift og tale. Derudover er du god til at arbejde selvstændigt, er fleksibel og interesseret i varierede opgaver.

Afhængig af dine kvalifikationer får du mulighed for at prøve kræfter med forskelligartede opgaver primært med fokus på sprog og kommunikation:

- Bidrage til udarbejdelse af forskellige præsentations- og informationsmaterialer
- Bidrage til nyhedsbrevet, som udkommer en gang om måneden
- Skrive artikler om vores projekter og deres resultater
- Udvikling og produktion af korte filmklip, grafik og/eller billeder til brug på vores hjemmeside
- Forberede diverse arrangementer
- Opdatere og videreudvikle vores hjemmeside
- Opdatere vores sider på Facebook og LinkedIn
- Medieovervågning
- Oversættelse af dokumenter tysk-dansk; dansk-tysk, samt korrekturlæsning
- Bistå med administrative opgaver

Endvidere tilbyder vi:

- Indflydelse på dine arbejdsopgaver
- En interessant, udfordrende og relevant praktikplads i et internationalt miljø
- Fleksible arbejdsforhold
- Et team med engagerede og kompetente kolleger
- Et godt fagligt miljø med en uhøjtidelig omgangstone
- Mulighed for at skrive din BA eller dit speciale med tilknytning til Interreg-sekretariatet

Om din kommende praktikplads

Interreg Deutschland-Danmark er delvis finansieret af EU og gennemføres i samarbejde mellem Region Syddanmark, Region Sjælland, samt de tyske kredse Nordfriesland, Schleswig-Flensburg, Rendsburg-Eckernförde, Plön, Ostholstein og byerne Flensburg, Neumünster, Kiel og Lübeck i Slesvig-Holsten. Programmet fremmer vækst og samarbejde henover grænsen. I perioden 2014 – 2020 råder programmet over ca. 672 mio. kr. til brug for tilskud til dansk-tyske projekter. Til at administrere programmet og generere resultatorienterede projekter er der etableret en forvaltningsmyndighed i Kiel og et sekretariat i Kruså.

Ansættelsessted og -forhold

Praktikpladsen er som udgangspunkt ulønnet og tilbydes i en periode på 4-6 måneder med start den 4. september 2017 (eller snarest derefter). Arbejdstiden er mellem 25-30 timer om ugen og bliver fastlagt efter aftale. Du bliver ansat i Region Syddanmark med arbejdssted i Interreg-sekretariatet i Kruså. Der kan blive tale om mindre rejseaktivitet i forbindelse med deltagelse i møder og arrangementer både i Danmark og Tyskland. Rejseomkostningerne dækkes af arbejdsgiveren.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christina Ehlers på tlf. +45 24 61 10 95 eller Hannah Nagler-Olesen +45 29 20 14 81. Du kan læse mere om programmet og sekretariatet på link.

Ansøgningsfrist og samtaler

Motiveret ansøgning sendes til, Hannah Nagler-Olesen, senest den 1. maj 2017. Ansøgningen bedes udformet på både tysk og dansk, og indeholde oplysninger om uddannelse og sprogkompetencer. Eksamensudskrifter skal være vedlagt, andre relevante bilag er velkomne. Samtalerne forventes at blive afholdt den 4. eller 5. maj 2017 i Kruså.


Ansøg senest i dag (01.05.2017)

Praktikplads
Sønderjylland
Udlandet (øvrige)
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Kommunikation & Media
Politik & Samfund


Opslag oprettet d. 01.04.2017, sidst opdateret d. 03.04.2017




Region Syddanmark - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Regionen strækker sig geografisk fra Padborg i syd til nord for Vejle – og fra Esbjerg i vest til Nyborg i øst. Rundt i hele regionen er placeret fire sygehusenheder og flere sociale og psykiatriske institutioner. Regionshovedsæde i Vejle.
Branche

Regioner & Sundhed

Går du op i andres ve og vel? Eller er du til forskning og laboratorieanalyser?

Card image cap
Udviklingskonsulent i Region Syddanmark
Som udviklingskonsulent i afdelingen for Regional Udvikling arbejder Tue Avbæk Larsen både med iværksætteri, turisme og fødevarer. De komplekse sager udfordrer ham dagligt, og det faglige fællesskab motiverer ham til at lære mere.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.regionsyddanmark.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://studerendeonline.dk/job/987168/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT