Praktikanter til KL’s kontor for Børn og Folkeskole

KL - Kommunernes Landsforening

Praktikplads
Storkøbenhavn

Hvis du interesserer dig for det politiske liv og interessevaretagelse på børne- og ungeområdet, så er det muligvis noget for dig at blive praktikant hos os? Kontor for Børn og Folkeskole
Vi har ansvaret for KL’s børne- og skolepolitik. Som praktikant får du indblik i det arbejde, kommunerne laver i forhold til dagtilbud og folkeskole, samt hvordan KL som interesseorganisation varetager områderne. Du vil samtidig få et indblik i den omskiftelig hverdag, der er i en politisk organisation med tæt kobling til både stat og kommuner. Det sker både gennem projekter, som KL udfører sammen med kommuner, ministerier, og de faglige organisationer, og gennem arrangementer, som kontoret afholder.
Som praktikant i Kontor for Børn og Folkeskole bliver du tilknyttet dagtilbudsområdet, skoleområdet eller digitalisering. Du kan hertil, hvis du ønsker, vælge at målrette din ansøgning et af de disse områder.

Dagtilbud er i stor udvikling og forandring i kommunerne. Hvis du synes, at det er interessant at sætte fokus på de små børn og deres fremtid, så er KL’s arbejde med dagtilbud et spændende og dynamisk område, som netop nu er i høj fokus med nye projekter og et partnerskab med landets kommuner.

Folkeskolen udvikler sig konstant og skal fortsat nytænkes, så hvis du finder folkeskolen og dets indhold interessant, arbejder KL med at understøtte kommunernes arbejde på dette område gennem blandt andet projekter, større indsatser mv.

Digitalisering er en større og større del af alles hverdag og skal understøtte skoler og dagtilbuds arbejde med at kvalitetsudvikle. Hvis du har interesse og viden indenfor dette område, vil der være spændende projekter og en stor digitaliseringsmesse i fremtiden.

Du vil generelt komme til at beskæftige dig med bl.a.

  • Research af forskning på børne- og skoleområdet i forhold til konferencer, udspil, oplæg, m.m.
  • Planlægge og afvikle større arrangementer
  • Indsamle og bearbejde data, viden og erfaringer fra kommunerne
  • Opdatere og udarbejde nyhedsartikler til hjemmesiden.

Hvem er du?

  • Du er aktiv studerende på kandidatdelen af en videregående uddannelse
  • Du kan sætte dig ind i nyt stof og har lyst til at lære nyt i forhold til nye opgaver
  • Du skal gå aktivt ind i de forskellige situationer, der opstår i hverdagen på en travl arbejdsplads.
  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at prioritere din tid
  • Du er initiativrig, nysgerrig, arbejdsom og målrettet
  • Du kan kommunikere klart og præcist på skrift.

Du kommer til at arbejde midt i København i vores moderne bygning, hvor vi på vores kontor deler hverdagen sammen med 20 gode kolleger. Der bliver mulighed for at deltage i en eller flere temadage/ konferencer rundt om i Danmark.

Praktikantstillingerne er ulønnet, men den er meritgivende. Stillingerne løber fra ultimo august 2017 til ultimo januar/primo februar 2018 med en forventet arbejdstid på 30-37 timer om ugen.

Hvis du har spørgsmål til praktikantstillingen, og det at være praktikant, er du velkommen til at kontakte konsulent Helle Steiness Olsen 3370 3889, . Spørgsmål kan også rettes til vores student Sofie Amalie Larsen 3370 3037, .

Ansøgningsfristen er onsdag den 3. maj 2017 kl. 23.59.

Samtalerne forventes afholdt om formiddagen mandag den 8. maj 2017.

.


Ansøg inden 2 dage (03.05.2017)

Praktikplads
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Forskning & Udvikling
Internet & Multimedia
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen
Undervisning


Opslag oprettet d. 19.04.2017, sidst opdateret d. 19.04.2017




KL - Kommunernes Landsforening - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Card image cap
Om os
KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.

Placering
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S
KL-huset er placeret i København, men servicering af vore medlemmer (kommunerne) forudsætter en del rejseaktiviteter i Danmark. KL har også 10 medarbejdere med arbejdssted fordelt i de fem regioner.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.kl.dk

Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://studerendeonline.dk/job/994419/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT