Laurits Andersens Stipendium til studier i Kina

Beskrivelse

Fondens hovedformål er at fremme dansk industri og handel.

Uddelinger fra Fonden sker til følgende:

Laurits Andersen Stipendium til et års fuldtidsstudier i kinesisk sprog i Kina.

Laurits Andersens Fond har siden 1996 hvert år uddelt 4-8 stipendier til et års fuldtidsstudier i kinesisk sprog i Kina.

Stipendiet er p.t. på kr. 120.000, der dækker udgifterne til rejse, studie og ophold.

Stipendiet kan søges af velkvalificerede studerende eller yngre færdiguddannede, der med henblik på en karriere i dansk erhvervsliv ønsker at dygtiggøre sig i kinesisk sprog.

Ansøgerne vælger selv på hvilket universitet i Kina sprogstudierne skal foregå. Sprogstudierne er fuldtids og kan ikke kombineres med andre studier, specialeskrivning, arbejde, praktikophold eller lign.

Stipendiet kan ikke søges til allerede påbegyndte studier.

 

Støtte til unge ingeniører, teknikere, økonomer og handelsmænds videre uddannelse i udlandet med særligt fokus på Kina

Der ydes ikke støtte til studier her i landet og kun færdiguddannede med kandidateksamen kommer i betragtning.

Efter bestyrelsens beslutning ydes der ikke støtte til fællesrejser, allerede påbegyndte studier, studierejser under studiet, herunder praktik- og udvekslingsophold eller kortere ophold på udenlandske universiteter og handelsskoler.

 

Bemærkninger

Ansøgningsskemaer anvendes ikke. Ansøgning vedlægges personlige oplysninger (CV), eksamenspapirer, udtalelser fra arbejdsgiver m.m., budget med finansieringsplan, oplysning om søgt eller modtaget støtte fra anden side og andet der kan være relevant til vurdering.
Kan søges af: Enkeltpersoner
Ansøgningsskema: nej

Ansøgningsfrister:

1 maj
15 oktober

Legatadministrator:

Laurits Andersens Fond
Strandvejen 99 B
3070 Snekkersten

42 92 03 18
Bemærk: Studerende Online giver IKKE rådgivning og vejledning om legatsøgning, udover informationer her på siden. Kontakt venligst legatadministratoren via adressen ovenover for yderligere hjælp.
Har du fundet et legat, der ikke længere findes? Giv os besked på .
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT