En del af det at blive voksen handler om at lære at styre sin økonomi. Det betyder også, at du skal spare op til kedelige ting som tandlægeregninger, forsikringer og en ny computer, inden den gamle er gået i stykker. Det er nemlig svært at låne penge som studerende, og det er dyrt at gøre det – og penge er jo ikke ligefrem det, du har flest af som studerende.

Men nogle gange er der bare ingen vej uden om at skulle låne nogle penge. Det kan være, hvis din cykel bliver stjålet. I det tilfælde kan du med fordel bruge de sider på nettet, hvor du kan sammenligne forskellige forbrugslån og dermed altid finde det billigste lån.

Svært at låne penge som ung studerende

Men de fleste finansieringsselskaber stiller krav til, hvor gammel du skal være, før du kan optage et lån. Mange låneudbydere vil ikke udlåne penge til personer under 21 eller 23 år. Hvis du er yngre end det, kan det derfor være, at det ikke er muligt for dig at låne penge.

Det første du skal gøre på en sammenligningsside, er derfor at indtaste, hvor gammel du er og hvor meget, du gerne vil låne. På den måde får du kun vist de låneudbydere, der gerne vil låne penge til din aldersgruppe.

Når du har fundet de lån, der er relevante for dig, kan du prioritere dem, efter hvor lav ÅOP er. ÅOP er et udtryk for, hvor høje omkostningerne i forbindelse med lånet er. ÅOP skal derfor være så lav som muligt, så dine omkostninger også bliver det.