Start tidligt

Start tidligt med at planlægge dit ophold, gerne op til et år før du vil af sted. Fokuser i første omgang på, hvor du gerne vil hen og hvorfor. Måske vil du gerne til et bestemt land, fordi der er en flot natur, eller fordi det er der, din kæreste bor. Men det betyder ikke, at du behøver at droppe legatsøgningen. Der kan sagtens være masser af saglige argumenter for, hvorfor det kan give dig et stort fagligt udbytte at studere i det pågældende land.

Vær kreativ

Undersøg grundigt, hvad de forskellige universiteter tilbyder af undervisning inden for dit fag. Og prøv at tænke i argumenter for, hvilke faglige fordele det kan give dig at studere på netop det universitet, du gerne vil til. Måske interesserer du dig for en meget væsentlig linie, som desværre ikke udbydes på din danske uddannelsesinstitution. Det gælder om at være kreativ, for der vil næsten altid være et eller andet spændende emne, som er bedre, end hvad du kan finde i DK. Det er også i denne fase, du skal se på, hvad der er realistisk. Hvis dit drømmeuniversitet er meget svært at komme ind på, vil det være fornuftigt at have en plan B.

Argumentation og dokumentation

Det kan betale sig at bruge tid på en god standardansøgnig. Den kan altid tilpasses de enkelte legaters formålsbeskrivelse, men det sparer tid i det lange løb, hvis du har en grundstruktur at gå ud fra. Ansøgningen skal illustrere, at du har et vigtigt og realistisk projekt, som det kan betale sig at støtte. Det skader selvfølgelig heller ikke, hvis den illustrerer, at du er en særligt dygtig og engageret studerende. Derfor skal både argumentationen og dokumentationen være i orden.

Vis at du er initiativrig og grundig

Argumentationen kan du basere på de argumenter, du har udtænkt under din research. Som en hovedregel skal den lægge vægt på det faglige, men den kan også indeholde andre argumenter. Såsom hvorfor det er vigtigt at knytte internationale kontakter og indgå i et studiemiljø, der har andre kvaliteter end det danske. Dokumentationen skal hovedsageligt bestå af anbefalinger. Men det kan også være en god idé f.eks. at vedlægge e-mails eller anden korrespondance fra det universitet, hvor du vil studere. Det viser, at du allerede er langt i din planlægning og er grundig i din research.

Giv den hele armen

Det er almindeligt på mange universiteter, at lærere beder de studerende om at skrive deres egen anbefaling - eller i hvert fald give en detaljeret oversigt over, hvad der skal stå. Her er det vigtigt at vide, at universitetsanbefalinger traditionelt gør brug af store vendinger. Hvis du bliver sat til at skrive din egen anbefaling, skal du altså ikke være bleg for at give den hele armen og f.eks. skrive, " ....er en yderst velbegavet, dygtig og engageret studerende osv. Også selvom dine karakterer måske ikke er de bedste. Det er også vigtigt at få med i anbefalingen, at læreren støtter din argumentation for at tage til udlandet.

Vedlæg et budget

Ved de fleste legater skal man vedlægge et budget. Her er det igen vigtigt at illustrere det realistiske i dit projekt. Bedømmelsesudvalget skal kunne se, at du har brug for et bidrag, men også at det er realistisk, at du kommer af sted.

Legatresearch

I din research af hvilke legater du kan søge, kan du med fordel søge på Nettet, f.eks. i vores store legatdatabase på so.dk. Det er en nem og overskuelig måde at finde frem til de legater, hvis kriterier du opfylder. Derudover er der den gode gamle legathåndbog, som findes på alle biblioteker. Den ikke særlig overskuelig, men kan studeres i ro og mag - når den da ikke er udlånt.

Ét legat er et skridt på vejen

Det lyder måske besværligt og tidskrævende at gribe legatansøgningen an på denne måde. Og spørgsmålet er selvfølgelig, om det kan betale sig. For der er jo ingen garanti for, at der kommer nogen penge ud af alt besværet. Men modsat når man spiller lotto, er legatsøgning ikke kun et spørgsmål held. Så jo grundigere dit forarbejde er, jo større bliver chancerne for gevinst. Og får du bare et af de legater, du har søgt, på f.eks. 10.000 kr., så er du allerede godt på vej.