Selv med en længere videregående uddannelse i ryggen, er du ikke sikret job, når studiebøgerne er lukket.

Se her, hvad du bør vide om a-kasser og bliv forberedt, så du er sikret økonomisk støtte, hvis jobbet lader vente på sig.

Hvis du skal have fuldt udbytte af en a-kasse, er det vigtigt, at du får dig tilmeldt mindst et år, inden studietiden rinder ud, og døren til universitetet er lukket bag dig. Ellers mister du den første måneds dagpenge, og på den måde bliver du faktisk ca. 14.000 kr. fattigere. Får du ikke tilmeldt dig et år før endt uddannelse, så er det vigtigt, at du gør det senest 14 dage, efter du stopper på dit studium. På den måde vil du modtage dine første dagpenge den kommende måned.

"A- hva' for noget"

Mange har det med at blande a-kasse og fagforening sammen, men det er vigtigt at kunne skelne. En fagforening hjælper dig med at forhandle løn- og arbejdsforhold på din arbejdsplads, hvorimod a-kassen er dem, man går til, hvis man ønsker dagpenge.
En a-kasse er kort sagt den forening, der giver dig økonomisk støtte, hvis du bliver arbejdsløs. Hvis du er studerende, er det gratis at være medlem, ellers betaler du et kontingent hver måned, som sikrer dig, at du får dine dagpenge. Yderligere kan tjekkes på http://www.billigakasseguide.dk - portalen giver både de studerende et økonomisk overblik over a-kasserne og hjælper iøvrigt igennem gode informationsartikler målrettet studerende samt rådgivning.

Frit valg på alle hylder - og dog

Uanset hvilken a-kasse du er medlem af, er satserne for dagpengene de samme. Som nyuddannet er satsen på ca. 14.000 kr. pr. måned, hvorimod den stiger, hvis du har været ude på arbejdsmarkedet mindst tre måneder.
Den månedlige beløb, du betaler for din a-kasse, er stort set det samme hos alle udbydere, derfor er det ikke prisen, der bør være det altafgørende, når du skal vælge a-kasse.


Magistrenes a-kasse - DM: Hos DM varetager man primært naturvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Som medlem får du, udover a-kassen, en række fordele blandt andet i form af gratis IT-kurser, temamøder og workshops. Hvis du også ønsker at tilmelde dig en fagforening, tilbyder DM også dette. Et kontingent hos DM koster 462 kr. pr. måned.


Gratis studie medlemskab hos MA a-kasse


Akademikernes a-kasse - AAK:

Akademikernes a-kasse er for dig, der har en akademisk uddannelse inden for blandt andet jura, økonomi, samfundsfag og psykologi.
Har du brug for hjælp til at skrive din jobansøgning, hvad enten det er til dit første job eller dit studiejob, så står Akademikernes a-kasse klar til at hjælpe dig. Hos Akademikernes a-kasse betaler du 415 kr. om måneden i kontingent.

CA a-kasse:

For 444 kr. om måneden kan du blive medlem af CA a-kassen. Denne a-kasse er for de højtuddannede i erhvervslivet, og den henvender sig primært til folk med en uddannelse inden for kommunikation, IT, HR, økonomi eller marketing. CA tilbyder også deres medlemmer gratis coaching, karriererådgivning m.m.

Ase:

Ase er en af Danmark største uafhængige a-kasser for selvstændige og lønmodtagere. Udover dagpengene tilbyder Ase også vejledning og rådgivning samt kurser, der har fokus på at få dig tilbage på arbejdsmarkedet.
Har du brug for tillægsforsikringer i form af blandt andet sundhedssikring eller lønsikring, kan Ase tilbyde dig disse til en fordelagtig medlemspris.
Prisen hos Asa er 446 kr. om måneden for lønmodtagere.

Min A-kasse:

Min A-kasse er tre gange i træk blevet kåret af Arbejdsdirektoratet som den a-kasse med flest tilfredse medlemmer. Udover a-kassen tilbyder de også, at du kan tegne en tillægsforsikring til en fordelagtig pris. Tillægsforsikringen fungerer som et supplement til dine dagpenge, hvis du bliver ledig. Har du lyst til at blive medlem, kan du blive det uanset uddannelse og branche. Kontingentet er 433 kr. om måneden.

Prosa:

A-kassen Prosa er en afdeling af Min A-kasse, og den er primært for dig, som er IT-studerende eller IT-uddannet. Som studerende får du mange fordele hos Prosa blandt andet gratis arrangementer og foredrag, et udvidet netværk og gode studierabatter.
Har du lyst til at blive medlem af Prosa, er kontingentprisen om måneden på 438 kr., når du er færdiguddannet.

IAK:

IAK er primært for folk med en teknisk-, eller naturvidenskabelig baggrund såsom ingeniører og maskinmestrer. Udover at fungere som a-kasse tilbyder IAK også en lang række målrettede tilbud blandt andet hjælp til jobsøgning, coaching og karrierevejledning til deres medlemmer.
Hos IAK betaler du 405 kr. i kontingent pr. måned.


Krifa:

Krifa, også kendt som Kristelig Fagbevægelse, fungerer både som a-kasse og fagforening, og de henvender sig til alle lønmodtagere og selvstændige. Hvis du vælger at tilmelde dig både a-kasse og fagforening her, er kontingentprisen 608 kr. om måneden, hvorimod den for a-kassen alene er 453 kr.

Det Faglige Hus:

Det Faglige hus er navnet på en organisation, der blandt andet har en a-kasse og en fagforening. Det kan derfor være en fordel at blive medlem her, hvis du ønsker disse under samme tag. I øjeblikket får du gratis fagforening i 3 måneder, hvis du melder dig ind i a-kassen. Kontingentprisen for a-kassen er 455 kr. om måneden.

Priserne er vejledende og opdateres så vidt muligt løbende.