Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelsesbibliotekar

Erhvervsakademi Aarhus



Biblioteket på Sønderhøj 30 på Erhvervsakademi Aarhus er hjertet af vores uddannelsesinstitution, og vi søger nu en uddannelsesbibliotekar til et alsidigt job med stor berøringsflade til studerende og kolleger. Vi er et levende og naturligt samlingspunkt for viden og bidrager til at professionalisere de studerendes studier og projektarbejde. Vi understøtter også undervisere og forskere ved at sikre adgang til de nyeste kilder fra forskning og praksis. Jobstart er den 1. september 2024.

Om jobbet
Som uddannelsesbibliotekar får du en dynamisk rolle og flere centrale opgaveområder, som du løser både selvstændigt og i samarbejde med teamet på biblioteket. Du skal supportere de studerende, når de søger hjælp til projekter på studiet. Du skal give dem indblik i kunsten at søge information inden for deres fagområder. Og du skal indgå i arbejdet med at styre backoffice-biblioteket og være med til at udbygge bibliotekets formidlingsformer. Du får et selvstændigt ansvar med mange udadvendte opgaver, og det er vigtigt, at du trives med dette.

De fem mest centrale opgaver er:

  • At give personlig vejledning til studerende på biblioteket. De studerende kommer fra naturvidenskabelige, merkantile og it-rettede studieretninger fra akademiets mange uddannelsesområder.
  • At stå for korte bibliotekskurser for mindre hold af studerende om informationssøgning, kunstig intelligens som studieværktøj samt kildekritik og -håndtering.
  • At indkøbe, katalogisere, indeksere og registrere materialer ud fra vores kvalitetskriterier.
  • At bidrage til udvikling af undervisningsvideoer og andre nye, digitale formidlingsformer.
  • At understøtte et inkluderende og engagerende miljø i bibliotekets fysiske og digitale rum.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en bachelor i Biblioteksvidenskab, it og kommunikation, eller en anden relevant akademisk baggrund. Du behøver ikke at have undervisningserfaring; dog skal du have stor lyst til at undervise og indgå med god energi i den rolle.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse, der har givet dig viden om at foretage struktureret informationssøgning og formidling
  • Har viden om uddannelsesverdenen og eventuel erfaring fra en lignende stilling på en videregående uddannelsesinstitution
  • Mestrer digitale værktøjer og ikke er bange for at prøve nye formidlingsformer af
  • Er selvstændig i opgaveløsningen
  • Er opsøgende og god til at samarbejde og skabe relationer
  • Er vant til at arbejde med forskellige it-systemer og indholdsdatabaser
  • Taler og forstår dansk og engelsk
  • Er social og udadvendt

Om os
Biblioteket er indrettet i smukke rammer på Sønderhøj. Vi møder og servicerer studerende og kolleger med nysgerrighed og åbenhed. Vi har en uformel omgangstone og god værkstedshumor. Vi har mange samarbejdsflader med undervisere, projektledere, forskere og med de tværgående funktioner inden for fx digitalisering og AI. Vi lægger vægt på samarbejde, sparring og videndeling, og vores kultur er præget af handling. Vi hører sammen med forskningsafdelingen, som er med til at udvikle viden til vores uddannelser.

På akademiet måler vi jævnligt medarbejdertilfredsheden, og målingerne viser konsekvent en høj arbejdsglæde og loyalitet blandt medarbejderne.

Ansættelse
Der er tale om en 30-timers stilling, og ansættelsen sker efter gældende fællesoverenskomst for akademikere i staten – Akademikeroverenskomsten.

Du vil referere til forskningschef Ulla Appel Haahr.

Yderligere oplysninger
Læs mere om Erhvervsakademi Aarhus og biblioteket på www.eaaa.dk. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt forskningschef Ulla Appel Haahr på telefon 4188 6004 eller [email protected].

Vi forventer at gennemføre 1. samtalerunde i uge 23 og 2. samtalerunde i uge 24.

Afdeling:
Sønderhøj 30, Viby

Lokation: Sønderhøj 30, 8260 Viby J

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsakademi Aarhus



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Erhvervsakademi Aarhus

Sønderhøj 30, 8260 Viby J

På Erhvervsakademi Aarhus udvikler og gennemfører vi praksisnære videregående uddannelser. Vi er et af landets største erhvervsakademier.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2556016//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT