PRAKTIK I BUDAPEST: INTERNATIONAL ERFARING OG OPLEVELSER FOR LIVET

Medicolink

Internship
Study project
Abroad (other)

Vi søger praktikanter til sommeren samt efterårssemestret 2019 til at assistere med en række spændende og varierede opgaver i forbindelse med:

  • Danskundervisning
  • Markedsføring og kommunikation
  • HR / og integration

Medicolink og Kube&Co er to integrerede, dansk-ungarske virksomheder med base i Budapest. Vi arbejder hhv. med at finde og forberede højt kvalificeret sundhedspersonale til en ny tilværelse i Danmark, og derudover tager vi os af drift af tandklinikker fordelt rundt omkring i Danmark.

Hos os får du mulighed for at arbejde i et internationalt miljø med masser af samarbejde og frihed under ansvar. Du vil blive en del af vores unge kontor i Budapest, Ungarn, hvor vi er omtrent 35 fuld- og deltidsansatte (danske og ungarske), og hvor der hersker en uformel og humoristisk tone.

Praktiske forhold

Sommerpraktik (primært til danskundervisning): Praktikopholdet forventes påbegyndt senest i juni og har en varighed på op til tre måneder.

Efterårspraktik: Praktikopholdet forventes påbegyndt omkring 1. august 2019 og har en varighed på seks måneder.

Praktikstillingerne er normeret til 37 timer ugentligt og er ulønnet.

Vi betaler dine rejseomkostninger til og fra Ungarn, dækker offentlig transport i Budapest og medfinansierer en møbleret, centralt placeret lejlighed med alle faciliteter kun til dig. Ved praktikperiodens udløb vil der kunne tildeles en erkendtlighed for veludført arbejde samt et anbefalingsbrev.

Hvad forventer vi af dig?

Vi har nogle ideer om, hvem du er. Men vi vil også gerne overraskes, så selv hvis du ikke passer 100% på vores beskrivelse, skal du være meget velkommen til at skrive en ansøgning alligevel.

Erfaring med arbejdsfelter som eksempelvis HR, projektstyring, administration, undervisning, marketing og/eller skriftlig formidling er en fordel. Men det vigtigste er, at du kan arbejde struktureret, er analytisk tænkende og gerne vil gøre en forskel for de mennesker, som du omgiver dig med. Da vi er en mindre virksomhed præget af mange forskellige kulturelle baggrunde og arbejder tæt sammen på tværs af teams, forventer vi, at du er socialt anlagt, tolerant, nysgerrig og ansvarsbevidst.

Mulige arbejdsopgaver

En lang række arbejdsopgaver kan komme på tale afhængig af både din personlige og faglige profil. Sammen finder vi frem til, hvordan lige præcis din arbejdsbeskrivelse skal se ud, men som udgangspunkt kan følgende overordnede arbejdsområder nævnes:

  • UNDERVISNING: Undervisning i dansk sprog og kultur, samtale- og udtaletræning i mindre grupper samt udarbejdelse, redigering og nytænkning af undervisningsmaterialer m.m. Du vil indgå i et erfarent underviserteam og modtage løbende oplæring, vejledning og støtte.
  • DIGITAL MARKEDSFØRING: Opdatering og strategisk videreudvikling af hjemmesider og sociale medier m.m. Da du også forventes at levere indhold til disse online (og evt. analoge) platforme, vil det være en fordel, hvis du har lyst til at skrive og skriver skarpt.
  • HR OG INTEGRATION (MEDICOLINK): Forberedende og evaluerende samtaler med de rekrutterede læger og deres familiemedlemmer med henblik på forventningsafstemning og rådgivning om praktiske forhold, kulturelle forskelle og livet som ny i Danmark. Praktisk assistance og rådgivning i HR- og integrationsprocessen før, under og efter lægernes ankomst til Danmark.
  • HR (KUBE&CO): Løbende dialog med virksomhedens kunder (danske tandklinikker) og inddragelse i ansættelsesforløb hos tandklinikkerne (annoncering, screening af kandidater og kontraktskrivning). Deltagelse i det løbende udviklingsarbejde og strategier af virksomheden.

 

Andre emner og opgavetyper kan også komme i spil i mindre grad: Planlægning og afholdelse af kulturelle oplæg og sociale arrangementer foruden diverse tekstligt arbejde og ad-hoc administrative opgaver (fx rejsebooking og programlægning). Mange tidligere praktikanter har sat pris på den afvekslende og udfordrende hverdag, som vi kan tilbyde hos Medicolink.

Ansøgning

Din motiverede ansøgning, dit CV og karakterudskrift fra dit nuværende studie bedes du sende til vores danske praktikkoordinator Anna: anse@medicolink.com Angiv gerne, hvilket af de tre overordnede arbejdsområder, du vil være mest interesseret i.

Ansøgningsfrist er fredag 15. marts 2019. Vær opmærksom på, at vi forbeholder os retten til løbende at indkalde til samtaler. Samtaler vil sædvanligvis foregå over Skype.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Jakob via ovenstående e-mailadresse.

Du kan læse mere om Medicolink og Kube&Co på www.medicolink.com og www.kubeco.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!


Application deadline 15 March 2019

Please specify in your application, that you've found this ad through Studerende Online

Internship
Study project
Abroad (other)
Administration
Education
Human Resources
Humanities
IT
Language, Media & Communications
Marketing & Business
Medicine & Health
Social Sciences
Strategy, Org. & Leadership
Administration
Communications & Media
Education
Human Resources
Internet & Multimedia
Marketing & Advertising
Politics & Society
Project Management



Medicolink at a glance


Medicolink
Medicolink
Medicolink is a medical recruitment agency that has been preparing candidates and their families for a new professional career and a new life in Scandinavia since 2007. The quality is assured by the accumulated knowledge and experience in the last 10 years. Our holistic services include recruitment, language training, and integration. The method involves employer and candidates before, during, and after the employment.

Geography
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg
Logo: Medicolink
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Our people

25

employees with higher education

1
graduate hired last year

4
students and interns hired last year


Unsolicited applications

We are happy to receive unsolicited applications


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Follow our activities on LinkedIn


Career pages

Get more career tips on our career pages:
https://medicolink.com/blog/

Career pages

Get more career tips on our career pages:
https://www.trustpilot.com/review/medicolink.com

Web pages

Get more info about our company at our own pages:

https://medicolink.com/


Medicolink at Google

Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.



https://studerendeonline.dk/en/job/1278991/
This site uses cookies for statistics, social media and user experience. Using our site implies accept our privacy policy. (close)
HPT