Kommunikationspraktikant i et af verdens førende pladeselskaber

Sony Music Entertainment Denmark A/S

Internship
Greater Copenhagen
Øresund region

FORÅR 2020
Hvis du er en dygtig kommunikerende, stærk skrivende, kreativ, engageret, iderig, struktureret og ambitiøs studerende skal du måske med på holdet - vi har en ledig plads i Frontline.

Velkommen til Sony Music
Vi er en nytænkende og handlingsorienteret virksomhed, som forholder sig kritisk til faste normer – og det er vi stolte af. Hos os får du nogle passionerede og engagerede kollegaer, der hver dag arbejder på at skabe, udvikle, markedsføre, promovere og sælge musik fra et bredt udvalg af både danske og internationale kunstnere. Og så bor vi i nogle af byens fedeste lokaler på toppen af København.

Læring og udvikling gennem samarbejde
I din praktikperiode hos os vil du indgå på lige fod med afdelingernes øvrige medarbejdere. Du får lov til at bestille noget, får dine egne ansvarsområder, en masse engagerede kollegaer, samarbejde på tværs af huset, og du vil med garanti lære en hel masse om musikbranchen.

Du kommer bl.a. til at arbejde med

  • Skabe og vedligeholde aktivitet på Sony Music Danmarks sociale medier
  • Udarbejde og gennemføre promotion-planer for danske og udenlandske artister i forbindelse med nye udgivelser
  • Arbejde kreativt med artister i forbindelse med TV optrædener og interviews
  • Branding af artister, herunder kommunikation med relevante medier, vinkling af historier samt videreformidling
  • Kommunikation med internationale artister gennem Sony Music International og sub-labels som RCA, Columbia, Jive, Oddfuture og Epic

Derfor forestiller vi os, at du

  • Læser på en relevant videregående uddannelse og kan være hos os i minimum fem måneder
  • Er dygtig til kommunikation og til at formidle budskaber
  • Har fingeren på den digitale puls og dyrker de sociale medier
  • Er fuld af gode ideer, moden, ansvarsfuld og tør træffe beslutninger
  • Er hurtig til at lære nye it-systemer
  • Arbejder selvstændigt og kan tage initiativ til opgaver
  • Er villig til at yde en dedikeret indsats og være en god ambassadør for Sony Music
  • Er udadvendt, har et godt humør og har nemt ved at samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Er nysgerrig af natur og har lyst til at lære nyt
  • Gerne har erfaring med at bruge Photoshop og Premiere Pro

Interesseret?
Praktikperioden er fra januar-februar 2020 og 5-6 måneder frem, og arbejdstiden er fuld tid, men vi er fleksible i forhold til dit studie og eventuelle eksamener. Vær opmærksom på, at det er et krav, at du er studerende og modtager SU, da praktikken er ulønnet.

Kontorets åbningstid er kl. 9.00 til 17.00 fra mandag til torsdag og fredag fra kl. 9.00 til 15.30, men der kan være projekter, der kræver, at du står til rådighed uden for kontorets åbningstider.

Send en ansøgning til dkjob@sonymusic.com, hvor du gør tydeligt opmærksom på din motivation og i emnefeltet skriver, hvilken praktikplads du søger. Ansøgningsfrist er den 1. november 2019, men vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR på dkjob@sonymusic.com.

Behandling af personoplysninger i ansættelsesprocessen: Information til jobansøgere.


Application deadline 01 November 2019

Please specify in your application, that you've found this ad in Studerende Online

Internship
Greater Copenhagen
Øresund region
Architecture, Art & Design
Humanities
Language, Media & Communications
Marketing & Business
Administration
Architecture & Design
Art & Culture
Communications & Media
Internet & Multimedia
Management & Planning
Marketing & Advertising
Project Management
Sales



Sony Music Entertainment Denmark A/S at a glance


Sony Music Entertainment Denmark A/S
Sony Music Entertainment Denmark A/S
Hos Sony Music arbejder vi dagligt på at skabe, udvikle, markedsføre, promovere og sælge musik fra et bredt udvalg af både danske og internationale kunstnere. Det foregår i kreativt samspil med de konstant skiftende former, hvorunder musikelskere opdager, lytter til, og køber ny musik. Og for Sony Music gælder det derfor ikke kun om at skabe ny musik, men også at skabe nye måder for forbrugeren at få fat i og nyde musikken på.

Geography
Vognmagergade 7
1120 København K
Logo: Sony Music Entertainment Denmark A/S
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Facebook feed

Henter facebook feed...

Web pages

Get more info about our company at our own pages:

https://www.sonymusic.dk/


Sony Music Entertainment Denmark A/S at Google

Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.



https://studerendeonline.dk/en/job/1394523/
This site uses cookies for statistics, social media, better user experience and advertising through third parties. Using site implies accept of our privacy policy (Danish). Accept
HPT