Stipendiat, København - studiejob

Kromann Reumert

Student job
Greater Copenhagen
Øresund region

Vil du sætte gang i din karriere allerede på studiet? Drømmer du om muligheden for at arbejde sammen med dygtige kolleger, der dagligt sætter standarden i advokatbranchen, og som kan være med til at sætte fokus på din udvikling? Så er du måske vores nye stipendiat.

INDBLIK OG UDFORDRINGER
Som stipendiat i Kromann Reumert bliver du udfordret og opnår viden og erfaring, der er direkte anvendelig i forhold til din fremtidige karriere. Du får et indgående indblik i forskellige juridiske discipliner og fremtidige arbejdsområder i praksis.

Dine opgaver bliver alsidige og kan blandt bestå i at:

  • tage del i det daglige sagsarbejde
  • udarbejde udkast til notater, oplæg og nyhedsbreve
  • forberede retssager, eksempelvis ved at udarbejde udkast til processkrifter og vidnespørgsmål
  • finde domme, lovforarbejder mv.
  • overvåge lovgivning, eksempelvis hvilke domme, der bliver afsagt nationalt og i EU

Du bliver typisk tilknyttet én afdeling, og du har mulighed for at tilkendegive hvilke specialer, der har din interesse. Da vi ofte har internationalt orienterede sager, er arbejdssproget til tider engelsk.

Jobbet er på ca. 15 timer om ugen, og vi tilpasser selvfølgelig arbejdstiden til dit studie og dine eksaminer. Har du tanker eller planer om udlandsophold, kan det oftest lade sig gøre.

INITIATIVRIG HOLDSPILLER
Du er cand. jur eller skal starte på din overbygning efter sommerferien. Du er i gang med at opbygge en stærk faglig ballast med gode resultater, blandt andet i de formueretlige fag.

Du kan lide at blive udfordret og trives med ansvar og forventninger. Du tager ansvar for egne opgaver og er samtidig en positiv og imødekommende bidragsyder til det gode samarbejde. Du vil mere end de fleste og tager initiativ.

VI TAGER DIN KARRIERE ALVORLIGT
Vi tilbyder dig et ambitiøst og målrettet stipendiatforløb, hvor du, sammen med andre stipendiater, får rammerne til at udvikle dig fagligt og personligt. Du får et tæt netværk af dygtige kolleger på tværs af hele Kromann Reumert. Vi sikrer, at du får:

  • en tutor, som hjælper dig med at komme godt fra start
  • en advokat, der løbende giver dig feedback på dine opgaver og bidrager til din udvikling
  • interne kurser og forløb i vores medarbejderudviklingsprogram EXPECT – herunder engelskundervisning og faglige temadage med de andre stipendiater
  • en social arbejdsplads med mange aktiviteter.

Tilbyder vi dig ansættelse som fuldmægtig, får du i din specialeskrivning mulighed for adgang til et specialekontor samt specialesparring med en advokat, der har speciale inden for et relevant område. Vi tilbyder også en målrettet workshop i kildesøgning, der hjælper dig godt i gang med specialet samt adgang til studiebøger. Sidst men ikke mindst får du mulighed for at søge Kromann Reumerts specialelegat på op til 40.000 kroner.

Læs mere om vores stipendiatforløb...

AT ARBEJDE HOS KROMANN REUMERT
I Kromann Reumert sætter vi standarden. Vi har derfor høje forventninger til dig, ligesom du kan have høje forventninger til os. Gennem vores medarbejderudviklingsprogram, EXPECT, giver vi dig mulighed for løbende at udvikle dig både fagligt og personligt. Mange af vores stipendiater fortsætter hos os som fuldmægtige, og senest ved udløb af din ansættelse som stipendiat drøfter vi muligheden for det fremtidige samarbejde.

Vi arbejder tæt sammen, og du får rig lejlighed til at lære af mere erfarne jurister og advokater. Vi går op i at levere høj kvalitet og har samtidig fokus på at have det sjovt sammen i hverdagen.

En forudsætning for at arbejde hos Kromann Reumert er, at du kan fremvise en ren straffeattest inden opstart.

ANSØGNING OG KONTAKT
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Senior Lead People & Development Manager Helle Wernblad Bloch på 20 19 74 51. Vi holder løbende samtaler og har brug for dig den 1. september 2020. Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning, CV og karakterudskrift.


Application deadline: as soon as possible
Please specify in your application, that you've found this ad in Studerende Online

Student job
Greater Copenhagen
Øresund region
Administration
Law
Social Sciences
Administration
Economy & Management
Law



Kromann Reumert at a glance


Kromann Reumert
Kromann Reumert
Kromann Reumert er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København, Aarhus og London.

Geography
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
Logo: Kromann Reumert
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Our people

500

employees with higher education

Unsolicited applications

We are happy to receive unsolicited applications


Latest tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Follow our activities on LinkedIn


Web pages

Get more info about our company at our own pages:

www.kromann-reumert.com


Kromann Reumert at Google

Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.



https://studerendeonline.dk/en/job/1466327/
This site uses cookies for statistics, social media, better user experience and advertising through third parties. Using site implies accept of our privacy policy (Danish). Accept
HPT