(Ny frist 5/4) Public Affairs-praktikant til arbejdet med at sikre et grønt og bæredygtigt samfund

Dansk Standard

Internship
Greater Copenhagen
Øresund region

Vi leder efter en praktikant til vores Public Affairs-team, der har lyst til at bruge efterårssemesteret 2020 på at teste sine Public Affairs-evner af i praksis og bruge sin energi i arbejdet for grøn omstilling og et bæredygtigt samfund.

Dansk Standard er en erhvervsdrivende fond, der blandt andet arbejder på at løse samfundets udfordringer ved at sikre, at danske virksomheder, myndigheder og offentlige institutioner får størst mulig værdi af internationale standarder.

Public Affairs i Dansk Standard
Du bliver en del af et ambitiøs Public Affairs-team med fire dedikerede Public Affairs-kollegaer, der arbejder tæt sammen og understøtter forretningens strategiske mål. Vi gør en dyd ud af at have det sjovt, samtidig med, at vi leverer stærke resultater. Vi fejrer vores succeser og arbejder hele tiden på at blive dygtigere, mere relevante for vores eksterne interessenter og skabe konkret værdi internt i organisationen.

Vores arbejde i Public Affairs omfatter hele Dansk Standard, der også består af Miljømærkning Danmark (Svanemærket og EU-Blomsten) og ETA-Danmark. Vi arbejder systematisk på at skabe øget politisk forståelse og efterspørgsel efter standarder og miljømærker og på at identificere, hvor vores værditilbud og ydelser aktivt kan indgå i løsningen af samfundets største udfordringer.

Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at indgå i afdelingens daglige arbejde, og du får ansvaret for at drive et eller flere projekter på linje med de øvrige kolleger i afdelingen. Dit arbejde foregår i tæt samarbejde med din mentor i afdelingen, der sikrer fokus på din personlige og faglige udvikling, samtidig med at dine kompetencer, styrker og erfaringer kommer bedst muligt i spil.

Hvem er du?
Du er studerende på overbygningen af en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse med en stor appetit på at drive selvstændige projekter i tæt samarbejde med dygtige kolleger og lyst til at teste din teoretiske Public Affairs-viden af i praksis.

Herudover kan du nok nikke genkendende til, at du brænder for politik, ønsker at bidrage til en grøn omstilling af samfundet, er en nyhedsjunkie, tager ansvar og har rigtig gode kommunikative evner – både i din skriftlige formidling og i den personlige relationsopbyggende dialog.

Praktikstillingen er på fuld tid og ulønnet.

Om Dansk Standard som arbejdsplads
Dansk Standard er en arbejdsplads med et dynamisk, uformelt og specialiseret miljø, hvor der er stor mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Vi er omkring 160 medarbejdere med mange forskelligartede kompetencer, og vi bor på toppen af Portland Towers i Nordhavn og spiser i en svanemærket kantine.

Vi gør alt for at balancere et udfordrende og spændende job med familie- og fritidsliv. Vores kultur er præget af holdånd, tillid, frihed under ansvar og respekt for den enkelte medarbejder.

Er jobbet noget for dig?
Du kan sende din ansøgning og CV via ansøgningsknappen hurtigst muligt, men senest den 5. april 2020. Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte Public Affairs-chef Andreas Kaus Jensen på akj@ds.dk eller 6192 8240.


Apply within 1 day (05 April 2020)
Please specify in your application, that you've found this ad in Studerende Online

Internship
Greater Copenhagen
Øresund region
Humanities
Language, Media & Communications
Marketing & Business
Social Sciences
Strategy, Org. & Leadership
Communications & Media
Consulting & Support
Internet & Multimedia
Marketing & Advertising
Organizations & Associations
Politics & Society



Dansk Standard at a glance


Dansk Standard
Dansk Standard
Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation, der tilbyder kunder at få indflydelse på udviklingen af europæiske og internationale standarder gennem et udvalg hos os. Vi rådgiver og underviser også med udgangspunkt i standarder og best practices. Vi er en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at vores overskud investeres i udvikling af nye aktiviteter.

Geography
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn
Logo: Dansk Standard
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


LinkedIn

Follow our activities on LinkedIn


Web pages

Get more info about our company at our own pages:

www.ds.dk


Dansk Standard at Google

Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.



https://studerendeonline.dk/en/job/1483016/
This site uses cookies for statistics, social media, better user experience and advertising through third parties. Using site implies accept of our privacy policy (Danish). Accept
HPT