Get latest jobs before others

Sygeplejerske til intensiv, Vejle - drømmer du om nye udfordringer, så søger vi en ny kollega med eller uden specialuddannelse

Region Syddanmark


Du har nu mulighed for at blive en del af vores engagerede og dynamiske personalegruppe, hvor vi sammen har fokus på både kerneopgave og sygeplejefaglig udvikling.

Vi søger 1 sygeplejerske til en fast stilling.
Stillingen er ledig pr. 1. juni 2021 eller efter aftale.

Intensivafsnittet er en del af Anæstesiologisk Afdeling, Vejle-Middelfart Sygehuse. Afsnittet er et multidisciplinært Intensivafsnit med 7 behandlingspladser, der modtager patienter fra alle hospitalets specialer.

Vi har fokus på avanceret intensiv terapi, herunder eksempelvis respiratorterapi (NAVA) og behandling af akut opstået nyresvigt med kontinuerlig dialysebehandling. Samtidig vægter vi primary nursing og basal sygepleje højt til den kritisk syge patient. Afsnittets specialuddannede sygeplejersker varetager sygehusets MAT-funktion. MAT er et mobilt akut team, der kan tilkaldes fra stamafdelingerne, som hjælp til optimering af patientsituationen og faglig sparring for det behandlende team.
Vi er uddannelsessted for kursister på specialuddannelsen i intensiv sygepleje, yngre læger og sygeplejestuderende på flere moduler.

Vi har fokus på sygeplejefaglig udvikling, hvor vi netop nu arbejder med en ny model 'Excellent sygepleje som tænkehorisont'. Her arbejder vi med kernebegreberne: person, etik, faglighed, relation, tillid og nærvær. Målet herfor er at patienten oplever velvære under indlæggelsen, og at den excellente sygepleje afspejles i den daglige kliniske praksis på hele Sygehus Lillebælt.

Vejle Sygehus er et specialistsygehus og ”Patienternes kræftsygehus”. Vi driver vores afsnit ud fra Sygehus Lillebælts værdier som resultater, ordentlighed, samarbejde og excellence. Vi arbejder udelukkende med "Patienten først" og de pårørende som vigtige medspillere.

Fundamentet for dette er dygtige og engagerede medarbejdere, der samarbejder tværsektorielt på et højt niveau.

Vi ønsker at du:

  • har specialuddannelsen i intensiv sygepleje
  • er det ikke tilfældet, forventes det, at du har minimum 2 års somatisk erfaring og på sigt har lyst til at gennemføre specialuddannelsen i intensiv sygepleje
  • har gode kommunikative evner og vil bidrage til vores gode samarbejde på tværs af faggrænser
  • har blik for din kollega – og vil være en del af vores unikke kultur
  • har fokus på patienten og dennes pårørende – så de føler sig imødekommet og hørt
  • vil medvirke til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet med fokus på evidensbaseret praksis og patientsikkerhed
  • er stabil og fleksibel

Vi kan tilbyde:

  • et grundigt introduktions- og oplæringsprogram, hvor du vil blive oplært i afsnittets behandlingsmetoder og sygeplejefaglige arbejdsgange - ud fra dit behov og kompetenceniveau
  • et afvekslende og udfordrende arbejde med bredde og dybde i de sygeplejefaglige kerneopgaver i et tværfagligt arbejdsfællesskab
  • et arbejde, hvor basal sygepleje går hånd i hånd med teknologisk pleje og behandling
  • et arbejde med tid til faglig fordybelse omkring den enkelte patient
  • teamsamarbejde såvel mono – som tværfagligt
  • mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan gennem ”MinTid”
  • arbejdsweekend hver 2. eller 3. weekend i 8¼ timers vagter eller hver 4. weekend i 12-timersvagter. For sygeplejersker på hver 3. eller hver 4. weekend, må påregnes 1 ekstra arbejdsweekend over 24 uger
  • forventeligt 8-9 vagter over 4 uger
  • mulighed for deltid
  • en god, stærk kultur for kollegialt fællesskab og et godt arbejdsmiljø

Spørgsmål og yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere? Eller ønsker at besøge os – evt. følges med en intensiv sygeplejerske i en dagvagt, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Sanne Lauridsen på tlf.nr. 7940 5728.

Link til funktionsbeskrivelse

Se præsentationsvideo af vores afsnit.
Læs mere om Vejle Sygehus og afdelingen her.

Referencepersoner
Vi vil bede dig angive 2 referencepersoner fra tidligere ansættelser, som vi efter aftale må kontakte.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfrist den 18. april 2021.
Samtaler afholdes den 23. april 2021 fra kl. 9.
Tiltrædelse den 1. juni - eller efter aftale.

Ansøgere med specialuddannelse i intensiv sygepleje foretrækkes.

Søg venligst via funktionsknappen - vi ser frem til at høre fra dig.

Application deadline:
18 Apr 2021



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (18 April 2021)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
Job type
Part-time job
Placement
Funen
South-east Jutland
Education
Medicine & Health
Work area
Medico & Health Services
Get latest jobs before others

Region Syddanmark at a glance


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Geography
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Unsolicited applications

We do not accept unsolicited applications
LinkedIn

Follow our activities on LinkedIn


Web pages

Get more info about our company at our own pages:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark at Google

Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.





https://studerendeonline.dk/en/job/1673343//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT