Get latest jobs before others

Praktik for diplomingeniørstuderende

Femern A/S



Har du nogensinde drømt om at blive en del af danmarkshistoriens største anlægsprojekt?

Om Femern A/S
Femern A/S står bag udviklingen, byggeriet og driften af verdens længste sænketunnel - en 18 km lang tunnel under Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland. Vi er netop gået ind i anlægsfasen, og har derfor brug for dygtige ingeniørstuderende til et af Nordeuropas største infrastrukturprojekter i generationer.

Femern A/S er en del af den statsejede Sund & Bælt koncern sammen med de faste forbindelser over Øresund og Storebælt. I Danmark har vi kontorer i København og i Rødbyhavn. Vi har også kontorer i Tyskland. Du kan læse mere om Femern A/S og om Femern-tunnelen på www.femern.dk.

Bliv en del af et stærkt team
Femern A/S tilbyder et parktikforløb på 20 uger, hvor du bliver tilknytett Teknisk Division.

Som bygherre sørger vi for at styre, overvåge og koordinere arbejdet. Hos os vil du få et indgående indblik i og kommer til at arbejde med:

  • Projektkoordinering – overordnet byggeledelse
  • Gennemgang af design- og udførelsesdokumenter forud for entreprenørens opstart af arbejder
  • En hel vifte af opgaver, som spænder vidt fra logistik, miljø, sikkerhed, tidsplanlægning, risikohåndtering og meget mere.

Vores opgaver er mangfoldige, og vi ser store muligheder for at tilpasse forløbet bedst muligt til dine interesser. Under dit praktikophold får du nogle primære og gennemgående projekter, men der vil også undervejs blive behov for hjælp til at løse andre og mindre opgaver.

Du indgår i teamet på lige fod med afdelingens øvrige medlemmer og deltager således også på både interne og eksterne møder.

Dit primære arbejdssted er enten København eller Rødbyhavn, dette er op til dig. Ønsker du København som dit primære arbejdssted kan du alligevel se frem til at skulle deltage i aktiviteter på byggepladsen i Rødbyhavn.

Hvem er du?
Du er ingeniørstuderende, i gang med en diplomingeniøruddannelse i Byggeri og Infrastruktur eller lignende, med særlig interesse for store infrastrukturprojekter og projektkoordinering.

Du har gode kommunikationsevner både mundtlig og skriftlig - på såvel dansk som engelsk, og du kan lide at skabe gode relationer til både kolleger og samarbejdspartnere.

Du har evnen til at fordybe dig og sætte dig grundigt ind i forskelligeartede problemstillinger og komme med løsningsforslag. Herudover er du nysgerrig på at lære og sætter en ære i at afslutte dine opgaver til tiden.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Først og fremmest nogle opgaver, som ikke indgår i dit almindelige studieforløb. Ud fra dine interesser og kompetencer er du ligeledes selv med til at præge indholdet og omfanget af dine ansvarsområder i praktik-perioden.

Derudover bliver du en del af et stærkt og engageret hold, hvor alle arbejder mod et fælles mål: At bygge en tunnel, der bringer mennesker tættere på hinanden.

Du får en fast kontaktperson, som følger dig i hele praktikperioden, og du får mulighed for at omsætte teori til praksis. Du kommer også til at samarbejde med førende specialister og eksperter fra hele verden, som dagligt kaster deres erfaring, kompetencer og dedikation ind i Nordeuropas største infrastrukturprojekt.

Du vil opleve en organisation, der forandrer sig i takt med, at projektet udvikler sig, og du vil få en udfordrende og alsidig arbejdsdag. Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige kolleger på tværs af Teknisk Division, som er karakteriseret ved en uformel omgangstone og en åben, international stemning.

Løn
Vi tilbyder løn i praktikperioden efter gældende aftale mellem IDA og Studierådet.

Ansøgning
Vi søger løbende ingeniørpraktikanter, så send gerne ansøgning, CV og eksamenspapirer afsted via nedenstående link. Vores forventning er at have 1-2 ingeniørpraktikanter i efteråret 2021 og foråret 2022.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til Ingeniør, Sine Maria Christensen på smc@femern.dk

Søg stillingen Share on Facebook Share on LinkedIn

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Femern A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Skatteguiden app: Har du tjent for meget ved siden af SU?

Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
Job type
Internship
Placement
Greater Copenhagen
Education
Building & Construction
Technology
Work area
Constructions
Get latest jobs before others

Femern A/S at a glance


Geography
Vester Søgade 10
1601 København
Logo: Femern A/S
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Web pages

Get more info about our company at our own pages:

https://femern.com/


Femern A/S at Google

Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.




https://studerendeonline.dk/en/job/1712914//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT