Get latest jobs before others

Praktikant i Psykiatristaben i Region Midtjylland – er det noget for dig? - Region Midtjylland

Region Midtjylland



- med mulighed for ansættelse som studentermedhjælper 7 timer ugentligt.

Brænder du for at gøre en forskel inden for et offentligt område, som i disse år virkeligt har et politisk fokus.

Kunne du godt tænke dig at afprøve dine evner fra studiet i en politisk ledet organisation, hvor du også er tæt på den virkelighed, som de psykiatriske afdelinger står i?

Og er du klar til at tage ansvar ind i opgaveløsningen sammen med dygtige og dedikerede kolleger, så læs endelig videre.

Vi søger to praktikanter i forårssemesteret 2022 til Psykiatristaben, som er en stabsfunktion for Psykiatrien i Region Midtjylland, hvor vi løser mange forskellige opgaver inden for økonomi, kvalitetsudvikling, HR, strategi- og planlægningsarbejde, kommunikation samt en række ledelsesunderstøttende funktioner.

1 praktikant til Ledelsessekretariatet.
Om Ledelsessekretariatet
Ledelsessekretariatet består af i alt 21 dedikerede medarbejdere, der er ambitiøse ift. at understøtte og ledelsesbetjene Psykiatriens øverste ledelse på et højt fagligt niveau.
Det gode bureaukrati er en hjørnesten i vores opgaveløsning. På tværs af faggrupper (jurister, AC-fuldmægtige og administrative medarbejdere) lægges der vægt på agilitet, fællesskab i opgaveløsningen og et sikkert blik rettet på den enkelte sag.

Om jobbet:
Som praktikant i Ledelsessekretariatet dygtiggøres du inden for beslutningsveje og processer i en politisk ledet organisation, du får et grundigt indblik i det nødvendige og gode samarbejde mellem den psykiatriske afdeling og vores direktion, og med ansvar for egne opgaver, vil du bl.a. beskæftige dig med:

  • sekretariatsbetjening af mødefora (sagsafklaring, dagsordensproduktion, referentfunktion og beslutningsopfølgning)
  • planlægning af tværgående processer og projekter i psykiatrien
  • behandling af henvendelser fra bl.a. politikere, borgere, journalister og andre myndigheder (undersøgelse af henvendelsen, udarbejde svar og sikre eventuel opfølgning)
  • ledelsesunderstøttelse af Psykiatriens øverste ledelse på ad hoc-niveau (udarbejdelse af oplæg og slides, fremfinde materiale mv.)
  • opgaver af varierende størrelse og karakter alt efter interesse, da vi også tilrettelægger praktikkens indhold i en dialog med den studerende

Efter en praktikperiode i Ledelsessekretariatet vil du således have et indgående kendskab til administration og offentlig forvaltning, en bred erfaring med håndtering af ledelsesunderstøttende opgaveløsning og en god øvelse med at tage ansvar i opgaveløsningen – også sammen med andre.

1 praktikant til Projektet Robust Psykiatri, der er forankret i Økonomi og planlægning.

Kunne du tænke dig at være med til at bidrage til robustgørelsen af Psykiatrien i Region Midtjylland, få et stort ansvar og være en del af et godt team? Så søg denne stilling, som praktikant i Psykiatristaben i Region Midtjylland, hvor du vil få en central rolle i teamet for transformationsprocessen Robust Psykiatri.

Om Robust Psykiatri:
Robust Psykiatri er en transformationsproces hvor næsten 200 medarbejdere i første halvdel af 2021, har været inviteret ind til 16 faggruppe opdelte workshops. Her har de givet deres input til, hvordan vi kan robustgøre Psykiatrien. Det er der kommet rigtig mange ideer til løsninger ud af, og det nogle af de ideer, vi under din praktikperiode vil gå i gang med at implementere eller videreudvikle på.

Om jobbet:
Du vil blive en del af teamet for transformationsprocessen Robust Psykiatri, som består af 5 medarbejdere og en ekstern konsulent. Din rolle vil blive at være med til, at sikre den administrative understøttelse til teamet, projektlederen og processen, samt være med til at sikre fremdrift i projektet. Mere konkret, skal du:

  • hjælpe med at holde overblik over deadlines
  • være med til at udarbejde og udføre projektplan, der sikrer opbakning blandt medarbejdere og ledere
  • hjælpe med, at forbedrede beslutningsoplæg, lave research, datafremstillinger, PowerPoints og notater i relation til Robust Psykiatri
  • være med til at sikre den interne kommunikation, både via e-mails og udarbejdelse af tekster til intranetside
  • hjælpe med at booke møder i relation til Robust Psykiatri, forberede møderne via udarbejdelse af dagsorden og følge op på møder via udarbejdelse af referater

Stillingen vil være præget af et stort ansvar, forskelligartede arbejdsopgaver, samt stor mulighed for læring. Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer i teamet for transformationsprocessen Robust Psykiatri, samt andre indsatsledere eller samarbejdspartere i relation til Robust Psykiatri. Du skal derfor trives med at indgå i teams og have mange forskellige kontaktflader.

Vi forventer, at du:

  • er kandidatstuderende på en samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse
  • evner at samarbejde på tværs af alle niveauer i en organisation
  • arbejder selvstændigt og struktureret og kan prioritere imellem dine opgaver
  • trives med mange bolde i luften og en uforudsigelig arbejdsdag med hyppige deadlines
  • har mod på nye udfordringer og er proaktiv i din egen udvikling
  • evner hurtigt at sætte dig ind i nye områder
  • et godt humør og nem at snakke med

Vi tilbyder:

  • et grundigt introduktionsprogram
  • deltagelse i netværk for praktikanter/studentermedhjælpere i Psykiatristaben
  • mulighed for at præge arbejdsopgaver på tværs af teamet
  • typisk en større opgave, du selvstændigt vil løse med sparring fra dine kolleger
  • et godt og socialt arbejdsmiljø, hvor den viden du bidrager med vægtes højt
  • et arbejdsområde som er spændende, udfordrende og altid under udvikling
  • en praktikvejleder, der løbende giver feedback, da vi vægter et godt og udbytterigt forløb

Praktiske oplysninger:
Praktikperioden løber primo 2022 til medio juni 2022
Det er afgørende at praktikforløbet er meritgivende og at du optjener ECTS- point under praktikperioden. Vi er fleksible i forhold til at opfylde kravene i din studieordning.

Arbejdsstedet er Psykiatristaben, Viborg, men da vi har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse er der mulighed for hjemmearbejdsdage. Den første måned vil det dog være nødvendigt med et større fremmøde for at lære organisationen, kollegaerne og opgaverne at kende.

Som praktikant vil der være mulighed for at blive ansat som studentermedhjælper 7 timer om ugen sideløbende med praktikperioden, ligesom der vil være mulighed for refusion af transport.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om praktikstillingerne, kan du kontakte:

Praktikant til Ledelsessekretariatet: sekretariatschef Maria Benner på telefon 24 66 79 49
Praktikant til Projekt Robust Psykiatri: chefkonsulent Elisabeth Brix Westergaard på telefon 29 64 91 18

Din ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV og karakter- eller eksamensudskrift senest mandag den 1. november 2021 kl. 12.00
Skriv hvilken praktikstilling du søger i din ansøgning. Du må gerne søge begge stillinger.

Samtaler finder sted fredag den 5. november 2021.

Om Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 2900 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 250.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på to matrikler i henholdsvis Viborg og Skejby, og består af seks fagområder: Ledelsessekretariat, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation, Kvalitet og Udvikling samt Sundheds IT og Digitalisering

https://www.psykiatrien.rm.dk/

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 November 2021
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
Job type
Internship
Placement
Eastern Jutland
Middle Jutland
Education
Administration
Language, Media & Communications
Medicine & Health
Social Sciences
Strategy, Org. & Leadership
Work area
Administration
Management & Planning
Medico & Health Services
Politics & Society
Social Services
Get latest jobs before others

Region Midtjylland at a glance


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Geography
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Job market demand

What types of job and work areas are we usually offering?


Unsolicited applications

We are happy to receive unsolicited applications


LinkedIn

Follow our activities on LinkedIn


Career pages

Get more career tips on our career pages:
http://www.midtjob.dk/

Web pages

Get more info about our company at our own pages:

www.rm.dk


Region Midtjylland at Google

Are there other information about us, that you should know? See what Google Search tells you.




https://studerendeonline.dk/en/job/1813826//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo
HPT