
Til vores kontor i Herning søges en projektassistent i 10 til 15 timer pr. uge, til spændende projekt omkring digitalisering
Erhvervshus Midtjylland S/I
Vil du hjælpe os med at udrulle et stort landsdækkende projekt med fokus på digitalisering og er du klar til at tage fat på store og små administrative opgaver? Så er du måske vores nye projektassistent, som vi søger, bl.a. til et af Danmarks største erhvervsudviklingsprogrammer SMV:Digital.
SMV:Digital er et landsdækkende program, som har kørt siden 2018 og mere end 4.000 danske virksomheder har fået tilskud i programmet. Vi har fortsat stor aktivitet på projektet og søger derfor din forstærkning til vores team.
Læs mere om SMV:Digital her www.smvdigital.dk og se evt. denne lille teaser.
Og se et par små casefilm om programmet her:
Se film med fibo Intercon
Se film med Brodersen
Din opgaver vil bl.a. være:
- Assistere med administration af vores SMV:Digital projektet, herunder opgaver som:
- Hjælpe med at administrere projektets indbakke
- Yde support til virksomheder der henvender sig i relation til projektet.
- Bestille lokaler til større arrangementer og møder.
- Andre ad-hoc opgaver primært relateret til SMV:Digital
Foruden opgaverne på SMV:Digital ønsker vi at du skal hjælpe med praktiske opgaver på kontoret, så som at sikre at kontoret er pænt og ryddeligt, herunder holde overblik over kontorartikler, vande blomster, servicere kaffemaskinen mm.
Vi søger en person som:
- Kan tag fat på store og små opgaver
- Er struktureret og har overblik
- Følger opgaverne til dørs
- Kan løse både de spændende men også de rutineprægede opgaver
- Er opsøgende og har mod på bl.a. at ringe ud til virksomheder og følge op
- Trives med en spændende og travl hverdag
Kvalifikationer
Vi forventer, at du er under uddannelse, hvilken er ikke afgørende – det kan være på bachelor eller lignende niveau. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage fat på de spændende opgaver, er opsøgende og struktureret.
Vi tilbyder
- En spændende arbejdsplads med afvekslende opgaver i et af Danmarks største erhvervsudviklingsmiljøer
- En hverdag med gode kollegaer og godt humør
- 10-15 timers arbejde om ugen på vores kontor Birk Centerpark 40, 7400 Herning
Tiltrædelse
Snarest muligt.
Ansøgning
Send din ansøgning og tilhørende CV via linket nedenfor. Ansøgningsfrist til stillingen er den 3. juli 2022, kl. 16.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Casper Steenfeldt-Møller på 4240 8040.