New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktikant til GAME Streetmekka Aalborg

GAME Denmark



Praktikant i GAME Streetmekka Aalborg
Vil du spille andre bedre på asfalten? Så bliv praktikant i GAME Streetmekka Aalborg
Kan du se dig selv som en del af et ungt team der hver dag arbejder for at gøre en forskel for byens børn og unge? Brænder du for planlægning, udvikling og afvikling af events? Vil du være en del af Aalborg største gadeidræts fællesskab? – så er det måske dig vi står og mangler!

OM GAME
GAME er en non-profit gadeidrætsorganisation, som siden 2002 har arbejdet for at skabe varige sociale forandringer ved at etablere nyskabende faciliteter og uddanne unge til ledere og rollemodeller inden for gadeidræt.

I GAME Streetmekka Aalborg arbejder vi tæt sammen med skoler og institutioner i Aalborg Kommune om at udbrede gadeidræt til så mange børn og unge som muligt. Vi arrangerer idrætsforløb med skolerne og afholder store events med henblik på at introducere sportsgrene som parkour, street basket og bouldering til børn og unge.

ARBEJDETS OMFANG
Du vil i GAME Streetmekka Aalborg få stor indflydelse på dit praktikforløb og medbestemmelse på egne opgaver. Vi arbejder seriøst og målrettet – men vægter også det sociale højt. Det skal nemlig være både sjovt og lærerigt at møde ind. Som praktikant i GAME vil du varetage specifikke faglige opgaver og være inde over den generelle drift. Din hverdag vil derfor være en kombination af fagligt relevante projektopgaver, administrative opgaver og praktiske opgaver.

Som praktikant i GAME Streetmekka Aalborg vil man desuden være medansvarlig for husets bookinger og være en stor del af den daglige drift. Dette indebærer bl.a. at tage imod nye brugergrupper og skoler, samt at have ansvaret for husets faciliteter og koordineringen af diverse træninger og bookinger.

Herudover vil man som praktikant blive en vigtig brik i planlægningen, udviklingen og afviklingen af vores større events.

GAME TILBYDER

  • En praktikplads med højt til loftet, hvor vi vægter højt, at læring og sjov går hånd i hånd
  • Muligheden for at blive en del af et ungt og ambitiøst team med et stærkt sammenhold
  • Muligheden for at udvikle nye spændende tiltag
  • Mulighed for at udvikle dig selv og egne kompetencer
  • Mulighed for at teste dig selv – med den nødvendige støtte fra praktikvejleder og teamet.
  • Du vil få tildelt en praktikvejleder i GAME, som afholder månedlige 1-on-1 samtaler med dig om mål, trivsel og opgaver.
  • Gratis frokostordning.

VI FORVENTER AT DU
Måske er du skarp med en fodbold eller basketball? Måske er du parkourudøver, klatrer eller danser? Det kan også være du er vild med street art?

Vigtigst er det, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse
  • Er udadvendt og servicemindet overfor samarbejdspartnere og husets frivillige.
  • Er god til mennesker og kan møde husets brugere i øjenhøjde
  • Er struktureret og god til at have mange bolde i luften på en gang og til at holde overblik
  • Er en teamplayer og forstår vigtigheden i at vi når længst når vi spiller hinanden bedre

Dine arbejdsopgaver kunne se således ud:

  • Planlægning, udvikling og afvikling af events og skoleforløb
  • Kontakt til samarbejdspartnere, skoler og institutioner
  • Administrative opgaver i forbindelse med bookinger og fakturering
  • Udarbejdelse af tilbud til konferencer, gadeidrætsdage og skoleforløb
  • Markedsføringsopgaver på de sociale medier
  • Fundraising
  • Afholde og udvikle workshops indenfor gadeidræt og streetkulturen

RENT PRAKTISK
Praktikperioden finder sted i efterårssemestret 2024, med start i august. Vi er fleksible ift. længde på praktikperioden og arbejdstiden så det passer ind med dit studie.

Praktikken er ulønnet.

Kontorets åbningstider ligger på hverdage mellem 08:00 og 17:00. Aften og weekendarbejde kan forekomme ifm. møder og events.

ARBEJDSSTED
Er GAME Streetmekka Aalborg, Kridtsløjfen 10, 9000 Aalborg.

DIN ANSØGNING
Din ansøgning skal uploades sammen med CV som én samlet PDF – samt en kort video på ca. et minut, hvor du fortæller om dig selv.

Brug venligst dette link her til upload.

ANSØGNINGSFRIST
Søg allerede nu. Vi afholder samtaler løbende.

YDERLIGERE INFORMATION
Ring til os mandag – torsdag mellem kl. 13:00-14:00 på 31 45 97 61 og spørg efter Anja Lyngsø.

Vi glæder os til at høre fra dig.

VI ELSKER DIVERSITET!
Vi mener, at diversitet er vigtigt, og vi ved, at vores trivsel og innovationsevne forbedres ved diversitet. Hvis du er med på ovenstående, så søg stillingen og bidrag til mangfoldighed i GAME med lige præcis den person, du er.

BØRNS RETTIGHEDER & CODE OF CONDUCT
GAME’s rekrutteringsprocedure afspejler vores høje standarter for beskyttelse af alle i GAME, med særlig fokus på børn og unge i vores aktiviteter og programmer. Alle medarbejdere i GAME skal underskrive GAME’s Code of Conduct, give samtykke til at GAME indhenter børneattest samt give referencer.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at GAME Denmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Openli

Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


GAME Denmark

Enghavevej 82 D, 2450 København SV

GAME er en non-profit organisation, som arbejder med gadeidræt og streetkultur. Vi uddanner unge til at drive træninger i streetbasket, gadefodbold og street dance i boligområder over hele Danmark, og i gadeidrætshuse i København, Esbjerg, Viborg og Aalborg. Vi arbejder også i Norge, Grønland, Ghana, Jordan, Libanon, Tunesien og Somaliland.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2251979//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT