New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper med interesse for sundhedsområdet

Middelfart Kommune



Studentermedhjælper med interesse for sundhedsområdet søges til Fælleskommunalt Sundhedssekretariat

Interesserer du dig for samarbejdet mellem kommunerne på sundhedsområdet og de dynamikker, der gør sig gældende når politik, interesser og indsatser skal gå op i en højere enhed? Kan du arbejde selvstændigt og har du appetit på en blanding af store og små opgaver i en afvekslende hverdag? Så er det dig, vi har brug for til Fælleskommunalt Sundhedssekretariat for sundhedsområdet i Region Syddanmark.

Hvad er Fælleskommunalt Sundhedssekretariat?
Vi er to konsulenter, der udfører tværgående og koordinerende opgaver for de 22 kommuner i Region Syddanmark og samarbejder tæt med de øvrige interessenter i regionen. Vi understøtter både fælleskommunale og tværsektorielle embedsmandsudvalg på sundhedsområdet samt politiske udvalg. Fælleskommunalt Sundhedssekretariat understøtter bl.a. Sundhedsdirektørkredsen, som består af de 22 syddanske sundhedsdirektører.

Hvorfor skal du søge?
Vi leder efter en studentermedhjælper, der har blod på tanden til at få praktisk erfaring. Som student vil du få et bredt indblik i samarbejdet kommunerne imellem og samarbejdet med øvrige interessenter samt opfølgning og monitorering af de lokalpolitiske dagsordener på sundhedsområdet i Region Syddanmark. Vi tilstræber, at du får stor indflydelse på opgaveløsningen og tilrettelæggelsen af dine opgaver. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med fagpersoner i kommunerne, hvorfor du også får mulighed for at opnå kendskab til den mere praksisnære opgaveløsning i kommunerne, og samtidig opnå et stort netværk.

Dine opgaver:
Du vil indgå i tæt samarbejde med sekretariatets konsulenter, og skal bl.a. indgå i følgende opgaver:

  • Udarbejde og gennemføre høringer blandt de 22 kommuner
  • Desk research og kontakt til kommuner
  • Indsamle, bearbejde og kvalitetssikre relevant data
  • Organisere netværksmøder
  • Ajourføring af vores hjemmeside
  • Oprette dagsordener og præsentationer i First Agenda Prepare
  • Ad hoc opgaver som fx dagsordensproduktion, sagsfremstillinger, mødebooking, skrive referater, udarbejde præsentationer/oplæg/notater/konferencematerialer mv.

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en relevant akademisk uddannelse med 1-2 år tilbage af uddannelsen, f.eks. cand.scient.pol., cand.scient.san.publ., cand.scient.san. eller lignende.
  • Har lyst til at lære nye færdigheder og ikke er bange for at tage fat
  • Har gode skrivefærdigheder
  • Har forståelse og interesse for arbejdet i en politisk styret organisation
  • Tager ansvar for eget arbejde og arbejder med stor selvstændighed
  • Har grundlæggende kendskab til Excel, PowerPoint og Word
  • Kan trives med, at dine kolleger ofte er på farten, og du derfor skal arbejde selvstændigt – samtidigt med, at du kan bede om hjælp, når du har brug for det

Yderligere oplysninger
Arbejdstiden er 15 timer om ugen med mulighed for flere timer, som tilrettelægges efter aftale og med hensyntagen til dit studie. Ansættelsen er tidsbegrænset på 12 måneder fra opstartsdatoen med mulighed for forlængelse. Løn efter gældende overenskomst. Dit arbejdssted er som udgangspunkt på Middelfart Rådhus, men med mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening. Forventet tiltrædelse hurtigst muligt eller senest d. 1. november 2024.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lærke K. Porsborg Jensen, Konsulent i Fælleskommunalt Sundhedssekretariat, på telefon 24 76 65 37.
Du kan læse mere om os og vores organisering på vores hjemmeside: https://faelleskommunalsundhed.dk/.

Sådan søger du
Send din motiverede ansøgning og CV via linket nedenfor senest den mandag d. 7. oktober kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag d. 9. oktober på Middelfart Rådhus.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Middelfart Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 October 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Middelfart Kommune

Nytorv 9, 5500 Middelfart

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2655265//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT