New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Vil du som studentermedhjælper være med til at understøtte og udvikle e-learning i Naviair

Naviair



Vil du som studentermedhjælper være med til at understøtte og udvikle e-learning i Naviair

I vores Training-afdeling søger vi en studentermedhjælper til at hjælpe med at understøtte og videreudvikle e-learning i Naviair. Du vil udover arbejdet med e-learning indgå som en del af den daglige drift, hvor du løbende vil være i kontakt med vores aspiranter og uddannelsessamarbejdspartnere.

Om jobbet
I Training er vi 7 kollegaer, som er ansat fuldtid, men vi har også kollegaer hvis ansættelse er delt mellem Training og det operationelle miljø. Tilsammen er vi ansvarlige for uddannelsesaktiviteterne for aspiranter og nuværende flyveledere i Danmark, Grønland og Færøerne. Dine opgaver vil hovedsageligt være inden for e-learning, og her vil du indgå i et tæt samarbejde med vores læringskonsulent om denne indsats, hvor vi selv udvikler, producerer og laver opfølgning på e-learning. I den forbindelse arbejder vi med Articulate 360, Vyond og SuccessFactors LMS, så erfaring med disse systemer vil være en fordel, men bestemt ikke noget krav. Du vil også af og til skulle hjælpe til med ad hoc-opgaver ift. afviklingen af fysiske kurser og uddannelse.

Vi tilbyder et studenterjob hvor vi har fokus på at udvikle dine færdigheder inden for udvikling af e-learning.

Om dig
Du er aktiv studerende og er påbegyndt en bachelor- eller kandidatuddannelse, der giver dig mulighed for at arbejde op til 15 timer om ugen ved siden af dit studie.

Vi forestiller os, at du læser på uddannelsesvidenskab, IT, læring og organisatorisk omstilling, en IT-uddannelse eller noget fjerde. Det vigtige for os er, at du er motiveret om e-learning og nye digitale muligheder, og er klar på at lære og prøve en masse nye ting. Ud over det skal du:

  • Have en struktureret tilgang til dit arbejde og kunne overholde deadlines, men også trives i kreative processer.
  • Have en god forståelse og interesse for IT
  • Kunne samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Kunne tage initiativ og arbejde selvstændigt med dine egne projekter
  • Være nysgerrig på at lære mere om flyveledelse og luftfart

Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er op til 15 timer. Vi tager naturligvis hensyn til dine eksamener og læsning.

Du ansættes som timelønnet studentermedhjælper i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisation (OAO) – Det Statslige Område og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmelig” (NATO SECRET).

Ansøgning
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Læringskonsulent Rakel Ilhan +45 3247 8727

Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 20. oktober 2024.

Send din ansøgning nu, vi indkalder løbende til samtale.

Naviair ser mangfoldighed som en styrke og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Afdeling: Naviair Allé 1, Kastrup

Lokation: Kastrup

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Naviair



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Naviair

Naviair Allé 1, 2770 Kastrup

Naviair leverer sikker og effektiv trafikstyring til luftfarten. Helt konkret betyder det, at det er Naviair, der sørger for at lede fly sikkert og uden forsinkelser gennem dansk luftrum.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2655317//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT