New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktikant på bogserien: De[Serien] – Foråret 2026

Ungdomsbureauet


Vil du være med til at formidle underrepræsenterede unges personlige historier? Vi leder efter en praktikant til forårssemesteret 2026, som vil hjælpe os med at få projektet, bøgerne og fortællingerne ud at leve — både digitalt og i virkeligheden.

I foråret skal vi:

  • Afholde pop up-events, frivilligweekend og vidensdelingstiltag herunder et stort event med grønlandske unge foran hundredvis af lærerstuderende i Århus
  • Producere content og drive kommunikation til Instagram og andre kanaler
  • Lave en ny bog!

Hvem er Ungdomsbureauet?
Ungdomsbureauet er en nonprofitorganisation, der arbejder for at engagere unge i demokratiet gennem projekter, events og formidling.

Vi skaber platforme og projekter – herunder De[Serien] – hvor unge kan udtrykke deres holdninger og få indflydelse på samfundet. Vi tæller 18 medarbejdere og 4-5 praktikanter hvert semester og har kontor på Nørrebro i København.

Vi er et ungt kontor som gør en dyd ud af at gøre det til en leg at gå på arbejde. Vi knokler og er ambitiøse, men der er altid tid til at spise en is i solen eller holde impulsiv fredagsbar.

Hvad er De[Serien]?
De[Serien] er et bogprojekt, hvor underrepræsenterede unge fortæller deres personlige historie. Formålet er at give unge mulighed for selv at definere deres egen livshistorie. Ved at fortælle deres historie er de med til at nuancere og aftabuisere dele af ungdomslivet, som kan svære at tale om. 

De[Serien] har i dag udviklet sig til mere end bogudgivelser; det er et fællesskab og platform bestående af tidligere frivillige, som er med til at sætte retningen for projektet og som udvikler events, kulturprodukter som retter sig mod De[Seriens] målgrupper. 

Lidt om dig og stillingen
Vi går ind i et forår, hvor vi skal nå ud i offentligheden — så vi leder efter en kreativ og struktureret person, som kan:

  • Planlægge og afvikle events
  • Skabe content (fx opslag, reels, stories, kampagner)
  • Arbejde tæt sammen i team og frivillige – her vægter vi, at du kan være med til at holde et trygt rum for de frivillige.

Det er et klart plus, hvis du har kørekort — men ikke et krav.

Du vil blive en del af et arbejdsmiljø med højt til loftet og hvor samarbejde er afgørende for at lykkedes. Du skal desuden være forberedt på svære, men meningsfulde samtaler med vores frivillige og på at facilitere rum og processer, der løbende tilpasses de behov og ønsker, som de udtrykker. 

Vi forventer ikke, at du kan det hele og tager højde for, at du som praktikant kan bidrage med noget helt unikt. Så opgavelisten udvikler sig, alt efter hvem du er, og hvad du drømmer om. 

Hvad får du ud af det?

  • Praktisk erfaring med kommunikation, SoMe og projektledelse
  • Mulighed for at udvikle egne idéer og tage ansvar
  • Indsigt i frivillighedsarbejde, marginaliserede grupper og demokratisk engagement.

Praktiske oplysninger

  • Praktikperioden løber fra januar/februar til juni 2026 (eller efter aftale)
  • Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men kan tilpasses studiemæssige forpligtelser og vi tager højde for undervisning, opgaver og eksamener ved siden af
  • Praktikken er ulønnet og kan tilpasses ECTS-krav
  • Arbejdssted: Primært København, men forvent afvikling rundt i hele landet

I Ungdomsbureauet gør vi os umage for at skabe et mangfoldigt arbejdsmiljø, der er trygt for alle at være en del af. Vi opfordrer alle med interesse i stillingen om at søge, uanset hvem de er. 

Sådan søger du
Har du spørgsmål, kan du sende dem til .

Du ansøger ved at sende CV og en motiveret ansøgning (max én A4-side) til  – skriv “Praktikant til De[Serien]” i emnefeltet.

Deadline for ansøgning er 10. november, og vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (10 November 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply through e-mail [email protected]
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Ungdomsbureauet

Main office: Ravnsborggade 2, 1., 2200 København N

Ungdomsbureauet er en nonprofitorganisation, der arbejder for, at alle unge bliver en naturlig del af beslutninger, der påvirker deres liv. Vi tæller 27 medarbejdere, som alle laver forskellige samfundsengagerende projekter for unge – og så holder vi til i Kødbyen i København som del af Ungdommens Demokratihus, hvor vi bebor førstesalen. I stil med resten af huset forsøger vi det bedste vi kan at styrke danske unges demokratiske selvtillid – et smukt match, synes vi. Men den slags mission kræver god energi, så for at give tilværelsen kulør, har vi lysstofrør og farverige plakater på væggene, og vores kaffemaskine er den tro væbner gennem dagen. Kort og godt, et energisk og hyggeligt miljø!

Workplace has right now 15 employees with higher educational background. In last periode they hired 4 candidates and 5 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2906607//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT