Gode karrieremuligheder - også under studiet

Undersøgelsen af Årets Studieby 2020 er foretaget af studentum.dk, der har adspurgt unge over hele landet i forhold til, hvad de vægter højest, når det kommer til valget af kommende studieby. Gode karrieremuligheder er det, der står allerhøjest på de unges ønskeliste, og her udmærker København sig markant fra andre danske studiebyer. I København blev der i 2019 slået knap 70.000 ledige stillinger op, hvilket er næsten tre gange så meget som andenpladsen, Aarhus.

I undersøgelsen er gode muligheder for studiejobs ligeledes ét af de kriterier, der vægtes højt blandt unge i forhold til valget af studieby. Det er et udtryk for, at nutidens unge er ambitiøse og ivrige efter at komme ud på arbejdsmarkedet allerede, mens de studerer. De bedste muligheder for studiejobs finder unge også i København, og det er blandt andet det, der gør, at København klarer sig godt i undersøgelsen og vinder titlen som Årets Studieby 2020.

"Der er langt flere muligheder i dag end tidligere, men unge er til gengæld også blevet langt skarpere på, hvad de leder efter."
- Jesper Petersen, direktør på Studentum.dk

Nyt overblik til unge over Danmarks studiebyer

Det er en afgørende og svær beslutning for mange unge at skulle træffe valget af deres kommende studie og dermed også studieby. Der er mange forhold, der skal tages stilling til - lige fra adgangskrav og bolig til jobsikkerhed og netværk i byen. Studentum.dk arbejder dagligt med at hjælpe unge med at finde den rette uddannelse.Derfor har de lavet undersøgelsen Årets Studieby 2020, der giver unge et overblik over de danske studiebyer, og hvad de hver især kan tilbyde de studerende.

“Formålet med Årets Studieby 2020 er at hjælpe de unge videre i deres uddannelsesrejse og i valget af kommende studieby. Der er langt flere muligheder i dag end tidligere, men unge er til gengæld også blevet langt skarpere på, hvad de leder efter. Derfor er der også brug for et overblik, hvor unge kan blive klogere på, hvilke studiebyer der matcher netop deres behov. Det er dét, vi har forsøgt at skabe med Årets Studieby 2020”, fortæller Jesper Petersen, direktør på studentum.dk.

København: Garanti for gode jobmuligheder 

Hvis du gerne vil studere i den studieby, der giver dig allerflest karrieremuligheder, så er det København, du skal vælge! I 2019 var der 66.520 jobopslag i København, hvilket gør København til den studieby med allerflest jobopslag - også når det gælder studiejobs! Som studerende i København får du derfor rig mulighed for at udforske erhvervslivet, mens du studerer, og samtidig er der også god mulighed for at lande dit drømmejob efter endt studie.

Her er Danmarks 10 bedste studiebyer 2020

Forud for kåringen har studentum.dk adspurgt unge over hele landet, når det kommer til valget af kommende studieby. Det har resulteret i otte parametre, som studiebyerne er blevet bedømt ud fra: Gode karrieremuligheder, høj faglighed, følelsen af tryghed, billige boliger, studiejobs, byens omdømme, sports- og fritidsaktiviteter og byliv. Her er listen over Danmarks top 10 bedste studiebyer 2020.

  1. København
  2. Aarhus
  3. Aalborg
  4. Herning
  5. Sønderborg
  6. Skive
  7. Viborg
  8. Silkeborg
  9. Kolding
  10. Roskilde 

Studentum.dk - Årets Studieby 2020

 

Om undersøgelsen

Her kan I se hele undersøgelsen, læse mere om de enkelte studiebyer eller få indblik i metoden bag undersøgelsen:


Hvem er studentum.dk?

Studentum.dk er et digitalt uddannelsesmedie for ungdomsuddannelser, sabbatår og videregående uddannelser med mere end 100.000 månedlige besøgende. Vi henvender os til uddannelsessøgende og studerende og har siden vores lancering i 2008 dagligt guidet flere tusinde af danskere til deres kommende uddannelse.

  Studentum.dker en del af Educations Media Group, som er global markedsleder inden for educational search. EMG driver søgetjenester for kompetenceudvikling, videreuddannelse og uddannelse i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland, Frankrig, Storbritannien og USA. EMGs vision er at hjælpe alle i verden med at finde den rette uddannelse.


Find studiejob i din by

 Se alle studiejob