SoMe-praktikant hos Move On Career
Kasper er i dag ansat som SoMe-konsulent hos Move On Career, men startede som SoMe-praktikant. Han har ansvaret for markedsføringen og brugeroplevelsen på StuderendeOnline.dk.

SoMe-konsulent
Kasper studerer digital konceptudvikling på Københavns Erhvervs Akademi. Da han fandt praktikopslaget fra Move On Career, tiltalte det ham blandt andet, at det var en lille virksomhed: “Jeg synes det er fedt, når man i en mindre virksomhed ikke har langt fra idé til handling.”
Arbejdsopgaver
Under Kaspers praktikforløb har han hovedsageligt stået for at optimere markedsføringen og brugeroplevelsen på StuderendeOnline.dk - et ansvarsområde der har budt på mange forskelligartede opgaver. Han har blandt andet udarbejdet content til de sociale medier, implementeret et mailflow og justeret websitet. Og så har han fået opbakning og tillid til at igangsætte sine egne idéer.
Tillid og gode kolleger
Da Kasper startede i praktikken hos Move On Career, besluttede han sig for at kaste sig fluks ud i arbejdet - hvordan kunne han være med til at optimere brugeroplevelsen og komme ud til en større målgruppe? Derfor var han ikke bleg for at finde sine egne idéer og fremlægge dem. Og denne tilgang til arbejdet har resulteret i stor tillid fra cheferne.
Og når man spørger Kasper, hvad der har været det fedeste ved at være praktikant hos Move On Career, så er det første, han nævner, lige præcis tilliden fra cheferne. “Det har været vigtigt for mig, at de to chefer har udvist stor tillid til mine kompetencer og idéer under forløbet - det motiverer mig.”
Fremtidsplanerne
Kasper drømmer om i fremtiden fortsat at arbejde med marketing, men ønsker også at arbejde med digitale koncepter - et job der åbner mange muligheder. Inden da har han fået lov til at fortsætte hos Move On Career i et studiejob som SoMe-konsulent.
Kasper studerer digital konceptudvikling på Københavns Erhvervs Akademi.
Flere talentprofiler
Move On Career ApS
Solrød Center 70, 1. 6, 2680 Solrød StrandWorkplace has right now 9 employees with higher educational background. In last periode they hired 1 candidates and 4 students and interns.
This company accepts unsolicited job applications! Apply through web page.