Skip to content

Online Marketing praktikant

I Admill oplever vi stor vækst, og derfor søger vi praktikanter til at hjælpe os med de mange spændende online markedsføringsopgaver. Du kommer til at arbejde sammen med andre personer, som er lige så passionerede for deres felt, som du er. 

Om Admill

Admill er et online mediehus, som arbejder med affiliate marketing via vores sammenligningstjenester. Vi har både store succesfulde sider som Tjekbredbånd.dk, Tjeklån.dk og Find-Internet.dk. Derudover har vi en lang række sider med masser af potentiale, som f.eks. Morebanker.dk, oekonomitjek.dk og Morebanker.de.

Admill er en ung virksomhed placeret i Vestergade i vores hyggelige kontor. Vi fokuserer på at have et fladt hierarki, godt sammenhold og stærkt iværksætter mindset. Vi har oplevet stor succes og har derfor råd til at investere tid og energi i langsigtede tiltag.

Om praktikken

Som online marketing praktikant får du mulighed for at få masser af ansvar samtidig med, at du arbejder tæt sammen med vores specialister. Vi tilbyder et lærerigt og udfordrende job, hvor du vil få lov til at arbejde med forskellige online marketing discipliner som:

  • SEO
  • Google Ads
  • E-mail automation
  • Paid Social

Skriv gerne i din ansøgning, hvilken disciplin, du synes er mest interessant at arbejde med, så vi kan tilknytte en specialist inden for den valgte disciplin. Du kan læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os her.

Din profil

Vi søger ikke nødvendigvis en person med masser af erfaring på dette område, det betyder meget mere for os, at du har interesse og passion for det digitale felt. Derudover er det vigtigt, at du har en god personlighed og den rigtige indstilling.

Så har du en rar, positiv personlighed og en stor trang til at lære online markedsføring, så er du den rette kandidat til denne praktikstilling.

Hvis praktikopholdet udvikler sig positivt, er der god chance for at kunne blive fastansat eller få et studiejob.

Vil du være med?

Hvis du synes ovenstående lyder spændende, hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Send en kortfattet ansøgning samt CV til Sine Winther på job@admill.dk og fortæl os, hvorfor du gerne vil være en del af holdet og hvad du kan tilbyde. 

BLIV EN DEL AF DRØMMEHOLDET

Sådan er det at
arbejde hos Admill

Admills sammenligningssider hjælper dagligt hundredevis af brugere med at træffe den helt rigtig købsbeslutning. Vi elsker udfordringer, team work og vi ønsker altid at give brugerne de bedste sammenligningssider. Gælder det samme for dig? Vi er altid på udkig efter nye kreative, analytiske og tekniske profiler til at styrke vores team.

Hvis du synes Admill er en spændende virksomhed hører vi meget gerne fra dig – Også selvom vi ikke har en åben position som lige passer til dig.
da_DK