Geopartner Landinspektører A/S
Praktik i Geopartner som kort- og landmålingstekniker

Hos Geopartner vil vi gerne være med til at udvikle og dygtiggøre dig som fremtidens kort- og landmålingstekniker. Derfor tilbyder vi praktikophold i efteråret 2024 til dig, der studerer til kort- og landmålingstekniker.

Under et praktikforløb hos os får du mulighed for at prøve kræfter med mange af de forskellige discipliner og afkroge, som du har stiftet bekendtskab med på kort- og landmålingsteknikeruddannelsen. I et praktikforløb hos os vil du få god praktisk erfaring og mulighed for at udvikle dig.

I Geopartner kan vi tilbyde dig et praktikforløb, hvor:

  • du får tilknyttet en erfaren kollega, som både før og under din praktik vil være din sparringspartner.
  • du får rig mulighed for at få praksiserfaring indenfor de læringsmål I sammen har fastlagt.
  • du får mulighed for at prøve kræfter med alt fra opmåling i marken til databehandling på kontoret.

Vi prioriterer, at du som praktikant er med til at fuldføre en opgave, så du får masser af praktisk erfaring. Det vil bl.a. sige, at du er med til at databehandle de data, som du selv har samlet i marken. Du får et stærkt bagland i dine kollegaer, som altid står klar til sparring og vejledning.

Vi forventer, at du:

  • er arbejdsom og nysgerrig på faget samt landinspektørbranchen.
  • har gå-på-mod og lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver indenfor opmåling, afsætning og databehandling.
  • har ambitioner om at lære og udvikle dig.
  • tager ansvar både for dit praktikforløb og dit studie.

I Geopartner byder vi velkommen til en uformel arbejdsplads, hvor arbejdsglæde og fællesskab fylder meget. Som praktikant inviteres du naturligvis også i praktikperioden med til vores sociale arrangementer.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV senest den 15. juni 2024. Vi holder samtaler løbende, og praktikpladserne optages, så snart der er det rette match.
Når du trykker "Søg stillingen", kan du se hvilke kontorer, der har en ledig praktikplads.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Application due
15-06-2024

Start date


Position category


Position category
Praktikant/Elev

Workplace
København, Aarhus, Haderslev, Silkeborg

Contact
Stine Kreuz Moestrup
HR-konsulent
40760756

Follow us