Student Beauty Advisor | woods_ copenhagen

Student Beauty Advisor til woods_ copenhagen   

Brænder du for at skabe gode og vedvarende kunderelationer, har du flair for kundeservice, og trives du med at arbejde selvstændigt, rådgive kunder og fokusere på salgsoptimering? Er du en storsmilende og imødekommende sælger med stort gåpåmod og en naturlig interesse for hudpleje? Så er du måske en af vores nye Student Beauty Advisors til woods_ copenhagens salgsteam. Vi søger lige nu flere dygtige Student Beauty Advisors i følgende byer og omegn: Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg, Vejle, Horsens, Sønderjylland, Trekantsområdet og København. 

 

Om jobbet   

Som Student Beauty Advisor får du muligheden for at være en vigtig del af vores salgsteam. Din primære opgave vil være at repræsentere vores produkter i butikkerne, hvor du vil være ansvarlig for salg og rådgivning til vores kunder. Du vil få chancen for at dele din passion for skønhedspleje og sikre, at kunderne får en særlig god oplevelse ved at præsentere dem for vores produkter. Dine opgaver vil inkludere at optimere salget, opbygge kunderelationer og bidrage til at øge kendskabet til woods_copenhagen. 

Du vil få en grundig oplæring i alle produkterne, så du er godt klædt på til at repræsentere woods_ copenhagen ude i butikkerne. Du vil være i tæt dialog med det resterende salgsteam og vil altid kunne søge sparring og yderligere information hos dem, men det er essentielt, at du trives med ansvar og selvstændigt arbejde. Derudover kommer du til at deltage i produkttræning og diverse workshops med det resterende salgsteam i enten København eller Aarhus. Vi ønsker at udvide vores salgsteam flere steder i Danmark, hvorfor du bedes fremhæve i din ansøgning, hvilket område du primært ønsker at dække.

Dine primære arbejdsopgaver:   

 

Om dig   

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for salg, og det vil blive betragtet som et plus, hvis du har en naturlig interesse for hudpleje eller salgsoptimering. Men vigtigst af alt er, at du trives i et omskifteligt arbejdsmiljø med en stor kontaktflade, at du har en god forståelse for mennesker og er serviceminded af natur. 

Vores forventninger til dig:   

Vi forestiller os, at du kan arbejde ca. 10-12 timer om ugen, og dine arbejdstimer vil primært være 14-19 i hverdagene og 11-17 i weekenderne, men kan tilpasses efter dit studie. 

Om woods_ copenhagen     

woods_copenhagen producerer innovative, rene hudplejeprodukter formuleret af eksperter med rå skandinaviske ingredienser. Udvundet af naturen og bakket op af videnskaben.  

Dette danske og kompromisløse hudplejebrand er lanceret med en passion for rene, effektive og biologisk nedbrydelige formularer for at skabe højeffektivt og planet-venlig hudpleje. Hvert produkt er beriget med økologiske, naturlige og etisk udvundne ingredienser for at holde din hud sund og balanceret. 

Læs mere om woods_ copgenhagen og vores andre brands her

 

Er det dig, vi søger?    

Send os din motiverede ansøgning, CV, en kort videopræsentation af dig selv og andet relevant materiale via siden her. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Husk at fremhæve hvilket område, du ønsker at dække.  Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-team på  [email protected].  


Vi glæder os til at høre fra dig! 

   

Afdeling: woods_copenhagen
Placering: Aaboulevarden 52, 2-4, 8000, Aarhus, Denmark