Praktikant til Energi & Miljø

DIN KARRIERE STARTER HER

Vil du udfordres inden for energieffektivisering og arbejde med nogle af Københavns mest unikke og klassiske ejendomme? Vækker vi din grønne interesse med begreber som kommerciel energi- og indeklimarådgivning? Så er du måske vores nye praktikant til Energi & Miljø.

Vi søger en praktikant med opstart til august 2024, der er i gang med uddannelsen Energimanagement.

VI LOVER AT UDFORDRE DIG

Din hverdag i Jeudan bliver alsidig med mange og forskelligartede opgaver. Du kommer til at arbejde i en virksomhed, der sætter en stor ære i at udvikle både os selv, men også vores kunder, i forhold til at blive endnu grønnere. Vi har fastlagt nogle ambitiøse mål, som vi er i fuld gang med at realisere, og det er den rejse, vi håber du vil med på!

Din udvikling er vigtig for os. Derfor vil du i din praktikperiode i Jeudan, både følge en kollega i vedkommendes opgaver, men også sidde med opgaver på egen hånd.

Derudover vil du i din praktikperiode stifte bekendtskab med:

  • Afdelingens generelle daglige opgaver
  • Afhjælpning af udfordringer med bygningernes tekniske anlæg, ift. energi og indeklima
  • Udarbejdelse af energimærker
  • Implementering og udvidelse af energistyring
  • Udførelse af forbrugsanalyser via energistyring
  • Udvikling af værktøjer til energiberegninger
  • Analyser inden for affaldsområdet
  • Andre arbejdsopgaver, som vi sammen tilpasser efter kompetencer og interesseområde

I Jeudan bliver du en del af et større praktikantnetværk, og vi sørger for at klæde dig på med et ambitiøst oplæringsforløb, hvori dine læringsmål er integreret. Det er vigtigt for os, at du i din praktikperiode får berøring med hele organisationen, ligesom du bliver udviklet og udfordret med selvstændige opgaver.

DET PASSER OS FINT, HVIS DU ER AMBITIØS
​Det er vi nemlig også. Vi vil gerne gøre dit praktikforløb til en god start på en spændende karriere. Og gerne i Jeudan. Vi er glade for at kunne sige, at flere af vores praktikanter, har sagt ja til at fortsætte hos os efter praktikperioden. Mon det også er noget for dig? Du er noget for os, hvis du:

  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er kvalitetsbevidst og løsningsorienteret
  • Er serviceminded og har en kommerciel tankegang
  • Kan identificere dig med vores værdier: Ordentlighed, ansvarlighed og tilgængelighed

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Så glæder vi os til at læse din ansøgning, CV og gerne portfolio. Vi holder løbende samtaler.

Vil du vide mere, så kontakt HR-Konsulent Louise Kock eller Energi- & Miljøchef Poul Leth Lorentsen på telefon 7010 6070.



Ansøgningsfrist:


Stillingstype:
Energi og miljø

Arbejdssted:
Bredgade 30, København

Hjemmeside:
www.jeudan.dk



Kontaktperson:
Louise Hald Kock
HR-Konsulent
Poul Keld Leth Lorentsen
Energi- & Miljøchef
Mona Otte
HR-konsulent