HR-PRAKTIKANT TIL MENTORORDNINGEN

Lær for Livet

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Drømmer du om at arbejde med HR og servicering af frivillige i en NGO? Studerer du indenfor HR og har du kendskab til ledelse og fastholdelse af frivillige? Og mangler du en praktikplads i foråret 2018 i København? Så kan du blive en af Lær for Livets nye praktikanter.

Som praktikant i Egmont Fondens signaturprogram ”Lær for Livet” indgår du i et dynamisk sekretariat, der arbejder for, at flere anbragte børn skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det gør vi blandt andet gennem intensive læringsforløb og en mentorordning.

Som HR-praktikant i mentorordningen får du ansvaret for mentorers opstart i Lær for Livet. Du bliver inddraget i introduktionsprogrammet, når de skal læres op, og du får ansvaret for vores HR-frivilliges arbejde med at styrke mentorernes opstart. Du får tillige ansvaret for at opsætte mål for opstarten og strukturere den efterfølgende evaluering. Derudover kommer du til at arbejde med frivillige interviewere, der tager samtaler med kommende mentorer landet over.

Du er en engageret og udadvendt person, der trives i et miljø, hvor du er med til at finde bæredygtige løsninger. Du vil være med til at sikre, at mentorerne i Lær for Livet får mest muligt ud af deres engagement i ordningen, og dermed bakke op om Lær for Livets mål om at styrke anbragte børns læring.

Dine opgaver:

  • Du bliver ansvarlig for de HR-frivilliges indsats for at styrke mentorernes arbejde.
  • Du planlægger og afholder ansættelsessamtaler med nye HR-frivillige.
  • Du bidrager til at udvikle og optimere arbejdsprocesser.
  • Du kvalitetssikrer manualer for arbejdet som HR-frivillig.
  • Du evaluerer de nye tiltag med HR-frivillige i Lær for Livet.
  • Du bidrager til mentoropstart, trivsel og fastholdelse af frivillige.
  • Du styrker arbejdet med fastholdelsen af frivillige i Lær for Livet

Vi forventer, at du:

  • Er analytisk og praktisk anlagt.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Kender til kvalitativ og kvantitativ evaluering af sociale indsatser.
  • Er i gang med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, gerne inden for HR.

Praktikken

Som praktikant bliver du en del af Lær for Livets sekretariat på Rosenvængets Allé 25, 2100 København Ø, hvor et engageret team af erfarne medarbejdere, studentermedhjælpere, andre praktikanter og frivillige er klar til at tage godt imod dig.

Praktikken løber fra den 1. februar 2018 til midt juni 2018. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Praktikken er ulønnet, men du får gratis frokostordning og fleksibilitet i arbejdet. Derudover får du løbende vejledning og feedback samt en udtalelse efter endt praktik.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning, cv og evt. anbefalinger til programleder for frivillighed, Stine Hamburger, på mail senest den 27. oktober 2017. Vi afholder samtaler løbende. Mærk gerne din ansøgning ”HR-praktikant”.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Stine Hamburger på telefon 28 88 84 26, og læs mere om Lær for Livet på www.laerforlivet.dk.


Ansøgningsfrist d. 27.10.2017

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Human Resources
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Administration
Kommunikation & Media
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 04.10.2017, sidst opdateret d. 04.10.2017




Lær for Livet - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Rosenvængets Allé 25
2100 København Ø
Branche

Forskning & Uddannelse

Vi lever af at sælge know-how, og vi bliver stadig bedre til det. Det sørger lærerne for.

Logo: Lær for Livet
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.laerforlivet.dk

Lær for Livet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://studerendeonline.dk/job/1064822/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT