Praktikant til Telepsykiatrisk Center i foråret 2018

Region Syddanmark

Praktikplads
Fyn
Sønderjylland

Telepsykiatrisk Center søger en praktikant i forårssemestret 2018 som kan hjælpe os med udviklingsprojekter i Psykiatrien i Region Syddanmark.

Telepsykiatrisk Center er en udviklingsafdeling i Psykiatrien i Region Syddanmark, der arbejder med udvikling og evaluering af digitale værktøjer i støtte- og behandlingstilbud til mennesker med psykisk sygdom. Det gør vi fordi video, internet, apps og andre digitale redskaber kan være med til at øge tilgængelighed til støtte og behandling, give den enkelte mulighed for at tage vare på eget sygdomsforløb og styrke sammenhæng i indsatser på psykiatriområdet.

Vi tilbyder en arbejdsplads med:

  • Stor fleksibilitet og opgaver med selvstændigt ansvar og tæt sparring fra erfarne kolleger
  • Mulighed for at afprøve metoder og teori fra studiet i praksis
  • Stor kontaktflade og samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder
  • En dynamisk arbejdsplads med initiativrige og engagerede medarbejdere

Vi ser vores praktikanter som ligeværdige medspillere, og vi lægger stor vægt på læring både i forhold til faglig udvikling og til at indgå på en arbejdsplads. Vi har en dynamisk og uformel arbejdskultur præget af pionerånd og engagement.

Som praktikant vil du blive tilknyttet Telepsykiatrisk Centers udviklingsteam, der arbejder med udvikling, implementering og evaluering af teknologibaserede indsatser i Psykiatrien. Afhængig af dine interesser og kompetencer vil du enten få fokus på 1) Implementering af videokonsultation i ambulant psykiatrisk behandling eller 2) Udvikling, afprøvning og evaluering af apps. Skriv i din ansøgning, hvilket område du interesserer dig mest for.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte workshops med patienter og behandlere i psykiatrien, litteratursøgning og research, dialog med virksomheder i forhold til udvikling og test af digitale løsninger og praktiske opgaver i forbindelse med vores udviklingsprojekter. Afhængig af dit fokus vil du vil også skulle undervise på kurser om brug af videokonsultationer og yde teknisk support på video.

Vi søger en person som:

  • Læser på en relevant videregående uddannelse
  • Er selvstændig, initiativrig, samarbejdsorienteret og rummelig
  • Har lyst til og mod på at deltage i forandringsprocesser og kan veksle mellem arbejdsopgaver og fastholde motivation og overblik
  • Kendskab til psykiatrien er ikke et krav, men nysgerrighed og interesse for hvordan teknologi kan være med til at understøtte bedre tilbud til mennesker med psykisk sygdom er en forudsætning

Praktikperiode: 2. januar – 29. juni 2018 (aftales nærmere så det passer med studiet).

Sted: Telepsykiatrisk Center, Heden 11, 5000 Odense. Du skal forvente en del rejseaktivitet til Psykiatriens afdelinger i Region Syddanmark i forbindelse med praktikstillingen.

Arbejdstid: Fuld tid ulønnet praktik med mulighed for en fast studiedag om ugen.

Ansøgningsfrist: 1. januar 2018. Send dit cv og ansøgning vedhæftet karakterudskrift og fortæl os, hvorfor du gerne vil være praktikant hos os, og hvordan du kan bidrage til opgaverne.

Mere information: Læs mere om centret på Telepsykiatriskcenter.dk. Har du spørgsmål til praktikstillingen kan du kontakte teamleder Marie Paldam Folker, telefon: 23 60 65 89, mail: marie.paldam.folker@rsyd.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2, 2018.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansøgningsfrist d. 01.01.2018

Praktikplads
Fyn
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
IT - Software
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 10.10.2017, sidst opdateret d. 10.10.2017




Region Syddanmark - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Regionen strækker sig geografisk fra Padborg i syd til nord for Vejle – og fra Esbjerg i vest til Nyborg i øst. Rundt i hele regionen er placeret fire sygehusenheder og flere sociale og psykiatriske institutioner. Regionshovedsæde i Vejle.
Branche

Regioner & Sundhed

Går du op i andres ve og vel? Eller er du til forskning og laboratorieanalyser?

Logo: Region Syddanmark
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Udviklingskonsulent i Region Syddanmark
Udviklingskonsulent i Region Syddanmark
Som udviklingskonsulent i afdelingen for Regional Udvikling arbejder Tue Avbæk Larsen både med iværksætteri, turisme og fødevarer. De komplekse sager udfordrer ham dagligt, og det faglige fællesskab motiverer ham til at lære mere.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk

Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1067938/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT