Kommunikationspraktikant med skrivetalent (foråret 2018)

Akademikernes A-kasse

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Har du lyst til at skrive inspirerende artikler til vores medlemmer – fx om vejen til job for ledige akademikere? Så er her en unik mulighed for at udvikle dig i en organisation, som kommunikerer og interagerer med ca. 220.000 medlemmer.

Bliv en del af et stærkt team centralt i København

Akademikernes A-kasse er Danmarks største a-kasse for akademikere med cirka 220.000 medlemmer. Du bliver en del af afdelingen Marketing og Kommunikation. Vi er 8 personer i teamet og har base lige ved Vesterport i København. Her kommer du til arbejde med en bred vifte af opgaver inden for kommunikationsområdet, og vi håber, du kommer med spændende indsigt fra dit studie, som du vil sætte i spil her. Få et indblik i miljøet.

Kom bredt rundt i kommunikationsdisciplinerne

Du vil få solid vejledning, oplæring og sparring fra erfarne kolleger, og vi lytter også meget gerne til dine idéer. Du kommer til at skrive en del – blandt andet artikler til vores web, nyhedsbreve, sociale medier og evt. trykt materiale. Derudover kan du også komme til at arbejde med video, hvis du har indsigt og interesse inden for denne genre. Kort sagt vil du få masser af udfordrende kommunikationsopgaver i et miljø med højt til loftet, og hvor vi tør gå nye veje.

Helt konkret vil dine opgaver være at:

  • Opsøge de gode historier fra vores medlemmer og kollegaer
  • Producere velskrevet og vedkommende indhold til vores nyhedsmails, sociale medier-kanaler og website (aka.dk)
  • Deltage i koncept- og kampagneudvikling og eksekvering
  • Hjælpe til med kommunikationsafdelingens daglige driftsopgaver.

Du får:

  • Et spændende og lærerigt praktikophold
  • Indblik i og erfaring med mange typer kommunikationsopgaver
  • Så meget ansvar, som du selv har mod på
  • En praktikstilling på en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Skrivetalent

Du er sandsynligvis i gang med en journalist- eller kommunikationsuddannelse – eller har tilsvarende viden. Som person har du gåpåmod, og du forstår at eksekvere, så vi når i mål med opgaverne. Det centrale er, at du brænder for at skrive, og du er god til at sætte dig ind i målgrupper.

Praktikantstillingen er ulønnet og som udgangspunkt på 37 timer, og den skal kunne indgå som en del af din uddannelse. Vi forestiller os, at praktikperioden løber fra januar/februar 2018 frem mod sommer.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicedirektør, Britt Haun, på eller 40 10 78 26.

Vi indkalder løbende til samtale, og vi ser frem til at modtage ansøgning og CV fra dig senest den 30. november. Vi forventer at holde samtaler i uge 49.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansøgningsfrist d. 30.11.2017

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 06.11.2017, sidst opdateret d. 06.11.2017




Akademikernes A-kasse - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Vester Farimagsgade 13
1606 København V
Branche

Fagforeninger, A-kasser & Pensionskasser

Fagforeninger og A-kasser.

Logo: Akademikernes A-kasse
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Facebook feed
Henter facebook feed...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
http://aka.dk/

Akademikernes A-kasse i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://studerendeonline.dk/job/1079873/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT