Studentermedhjælpere til Kommunikation

HOFOR

Studiejob
Storkøbenhavn

Vil du være med til at sikre klar kommunikation til 1.100 kollegaer og over en million kunder?
HOFOR skaber bæredygtige byer. Kommunikationsafdelingen i HOFOR skaber god kommunikation: vi hjælper resten af virksomheden med at fortælle om HOFORs visioner, projekter og resultater. Og der er meget at fortælle. Derfor søger vi to energiske og friske studentermedhjælpere, der kan assistere vores dygtige kommunikationsrådgivere med forskellige ad hoc-opgaver.

Du bliver ansat i Kommunikation, hvor vi arbejder med HOFORs interne og eksterne kommunikation. Vi arbejder både strategisk og operationelt med blandt andet presse, digital kommunikation, kundekommunikation, ledelseskommunikation og kommunikationsstrategier. Kommunikation er en fagligt spændende, travl og professionel afdeling - og vi husker at have det sjovt.

Digital designguru eller Pulitzer-kandidat
… behøver du ikke være – men du må gerne have lyst til at blive det. Hvis du er en haj til at tænke i kommunikation og brugeradfærd på de digitale medier, har erfaring med Sitecore og Wordpress, og måske har talent for at finde den gode historie til en pressemeddelelse, kan vi helt sikkert bruge dig. Især hvis du også har mod på praktisk arbejde.

Opgaverne kan f.eks. være:

  • Tekstforfatning af fx pressemeddelelser, pjecer og artikler
  • Nyhedsformidling og opdatering af vores intranet (Sitecore) og hofor.dk (Wordpress)
  • Research
  • Billedbehandling / Photoshop
  • Support og vedligeholdelse af billeddatabase (Cumulus)
  • Udarbejdelse af præsentationer (fx i Powerpoint eller InDesign)
  • Praktisk hjælp i forbindelse med arrangementer, oprydning mv.

Du behøver ikke at have spidskompetencer inden for alle opgaverne, men det er vigtigt, at du har erfaring med digital kommunikation og er velformuleret på skrift.

Jobbet som studentermedhjælper er på cirka 15 timer om ugen fordelt på to arbejdsdage.

Selvkørende, fleksibel og positiv
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for feltet kommunikation, journalistik og/eller IT. For at komme i betragtning til jobbet skal du have minimum 1 ½ år tilbage af din uddannelse.

Som person regner vi med, at du:

  • Er opsøgende og tager initiativ
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er serviceminded
  • Trives i en travl hverdag med mange bolde i luften
  • Er loyal
  • Prioriterer et godt samarbejde med dine kollegaer
  • Har en positiv omgangsform

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at maile til kommunikationschef, Britt Spangsberg på

Ansøgningsfristen er den 1. december 2017.

Jobbet er med ansættelse pr. 2. januar 2018 eller snarest derefter.

Vær venligst opmærksom på at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”.

HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Vi er over 1.100 engagerede medarbejdere, der skaber en årlig omsætning på omkring 5,5 mia. kr. Sammen sørger vi for, at en mio. danskere får rent drikkevand, og vi forsyner byer med klimavenlig fjernvarme, bygas og fjernkøling, ligesom vi afleder spildevand og opfører vindmøller. HOFOR ejer også Amagerværket, hvor vi producerer fjernvarme og el. Vores mål er at levere forsyningsløsninger, der er grønne, sikre og billige – på en måde hvor vi beskytter grundvandet, koordinerer klimatilpasning og skybrudssikring og leverer en CO2-neutral energiforsyning. Disse mål og ambitioner samler vi under overskriften: Bæredygtige byer.

Ansøgningsfrist:
01-12-2017

Arbejdssted:
Ørestads Boulevard 34, 2300 København S

Hjemmeside:
www.hofor.dk


Ansøgningsfrist d. 01.12.2017

Studiejob
Storkøbenhavn
Humaniora
Klima, Miljø & Energi
Sprog, Media & Kommunikation
Arkitektur & Design
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 07.11.2017, sidst opdateret d. 07.11.2017




HOFOR - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


HOFOR
HOFOR
Vi forsyner byer med vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas og fjernkøling og opfører vindmøller.

Placering
Ørestads Boulevard 35
2300 København
Hovedkontoret ligger på Ørestads Boulevard 35, 2300 København S. Derudover har HOFOR mange lokationer i København og omegn.
Branche

Klima, Energi & Forsyning

Er du til vind, vand, olie, kul eller andre energikilder?

Logo: HOFOR
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Planlægger i HOFOR
Planlægger i HOFOR
Hvordan indretter vi bedst byerne, så de er rustet til at håndtere et ændret klima med større regnmængder? Det er i store træk det, arkitekt Søren Hansen arbejder med som planlægger i HOFOR.
Projektleder i HOFOR
Projektleder i HOFOR
Som nyuddannet maskinmester ledte Kasper Hovmand Malskær efter et job, hvor han kunne kombinere sin viden om tekniske anlæg med sine evner til at lede projekter godt i mål og sin lyst til at have et arbejde, der gjorde en forskel.
Byggeleder i HOFOR
Byggeleder i HOFOR
Tusindvis af fjernvarmerør i København skal i disse år udskiftes, fordi fjernvarmen omlægges fra damp til vand. Det kræver ingeniører som Maibrit, der er god til at snakke med alle fra økonomidirektøren i stormagasinet til smeden på byggepladsen.
Projektudvikler i HOFOR
Projektudvikler i HOFOR
Med en uddannelse som cand.merc i Finance & Strategic Management lå det ikke nødvendigvis lige i kortene, at Simon Riis-Sørensen skulle være med til at opføre vindmøller i det ganske land.
Facebook feed
Henter facebook feed...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.hofor.dk

HOFOR i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://studerendeonline.dk/job/1081073/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT