Skatteankestyrelsen søger studentermedhjælp

Skatteankestyrelsen

Studiejob
Midtjylland
Storkøbenhavn
Sønderjylland

Mere end 300 jurister samarbejder i Skatteankestyrelsen om juridisk klagebehandling for at sikre retssikkerheden og styrke tilliden til skattesystemet. Vi behandler sager af stor samfundsmæssig betydning, som alle har store konsekvenser for den enkelte virksomhed og borger. Derfor vil vi være Danmarks bedste klagemyndighed.

Skatteankestyrelsens 3. kontor i Silkeborg søger en studentermedhjælp. Kontoret behandler klager over SKATs afgørelser indenfor ejendomsvurdering og vurdering af motorområdet. Vi har i kontoret fokus på høj faglighed, produktion og kvalitet, og vi tror på, at vi i fællesskab kan levere bedre sagsbehandling end enkeltvis. Af den grund vægter vi teamsamarbejde og trivsel højt.

Vi søger
Vi søger en jurastuderende, som med engagement og fleksibilitet vil være med til at løfte vores opgaver. Vi lægger vægt på, at du har opnået gode karakterer. Samtidig forventer vi, at du arbejder engageret og selvstændigt med opgaverne. Du skal have god ordenssans, være serviceminded og ansvarsfuld. Vi forventer ligeledes, at du har et godt skriftsprog.

Opgaverne vil blandt andet være:

  • foretagelse af indledende sagsbehandling, så sagen er klar til sagsbehandlerne
  • oprettelse og klargøring af sager i forbindelse med digital sagsbehandling
  • forberedelse af materiale til nævnsmøder
  • udarbejdelse af visse breve til klagere og repræsentanter
  • anonymisering af afgørelser til offentliggørelse

Derudover hjælper studenterfunktionen kontorets sagsbehandlere med de øvrige opgaver, som er i kontoret. Der vil i samme forbindelse komme flere alsidige arbejdsopgaver – både af juridisk og ikke-juridisk karakter.

Skatteankestyrelsen er en af Danmarks største juridiske arbejdspladser
I Skatteankestyrelsen lægger vi vægt på, at vi er fagligt dygtige og udviser kvalitet i opgaveløsningen. Det er dog ikke nok for os at have juridisk faglighed. Vi skal også bruge vores faglighed i forhold til styrelsens drift og udvikling. Vi ser nemlig, at høj kvalitet i opgaveløsningen hænger tæt sammen med fx effektiv arbejdstilrettelæggelse og anvendelse af tid. Ved også at behandle hinanden godt og klagerne med respekt lever vi op til vores fælles grundforståelse.

Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med en god omgangstone. En studentermedhjælp hos os får et godt indblik i sagsbehandling i en klageinstans og indblik i, hvordan digital sagsbehandling foregår.

Studentermedhjælpere deltager i Skatteankestyrelsens fælles introforløb og inviteres til øvrige sociale arrangementer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem Finansministeriet og HK-stat.

Arbejdstiden vil være gennemsnitligt 15 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Glarmestervej 4-6, 8600 Silkeborg.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen kontakt da HR-partner Mette Faurholt Nielsen på telefon 3376 2624. Ved spørgsmål i relation til kontoret og opgaverne kan du kontakte kontorchef Ann Roe Kirch på telefon 3376 2629.

Ansøgning og tiltrædelse
Vi sigter efter tiltrædelse snarest muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, karakterudskrift, samt andre relevante bilag snarest muligt og senest den 8. december 2017 kl. 12.00.

Ansøgning med relevant dokumentation sendes elektronisk via nedenstående link.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skatteankestyrelsen er sekretariat for Landsskatteretten og skatte-, vurderings- og motorankenævn. Samtlige administrative klager i sager om skat, moms, told, afgifter, vurdering af fast ejendom og en række andre sagstyper på skatteområdet bliver forberedt i Skatteankestyrelsen.

Vi er pt. 450 medarbejdere fordelt på kontorer i Haderslev, Silkeborg og København.


Ansøgningsfrist d. 08.12.2017

Studiejob
Midtjylland
Storkøbenhavn
Sønderjylland
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Økonomi & Forvaltning
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 10.11.2017, sidst opdateret d. 10.11.2017




Skatteankestyrelsen - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Ved Vesterport 6
1612 København V
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: Skatteankestyrelsen
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
http://www.skatteankestyrelsen.dk/

Skatteankestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://studerendeonline.dk/job/1082837/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT