Region Syddanmark søger en studentermedhjælper til afdelingen for Kvalitet og Forskning i Vejle

Region Syddanmark

Studiejob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland

Læser du statskundskab, økonomi, folkesundhedsvidenskab eller lignende, og ønsker du at få erfaring på CV’et inden du afslutter studiet, har vi et studiejob, der kan starte din karriere.

Som studentermedarbejder i Kvalitet og Forskning vil du primært blive tilknyttet det team, der arbejder med kvalitetsudvikling på sygehusene.

Vi monitorerer blandt andet den sundhedsfaglige kvalitet inden for mange forskellige sygdomme og foreligger resultaterne for ledelsessystemet og det politiske niveau. Desuden understøtter vi forskningen på regionens sygehuse gennem uddeling af forskningsmidler og etablering af funktioner, som kan støtte forskerne i deres arbejde. Vi forsker ikke selv.

Arbejdet med både kvalitetsudvikling og forskning foregår i et miljø med mange samarbejdspartnere, interessenter og snitflader; primært det politiske niveau, sygehusene, både administration og klinikere, praktiserende læger, samt universiteterne.

Dine opgaver
Du kommer hovedsageligt til at bidrage til arbejdet med kvalitetsudvikling på sygehusene og forskning, men vil efter behov blive inddraget i opgaver på andre områder. Du vil få en primær sparringspartner, som er en af teamets fastansatte medarbejdere.

Du vil komme til at arbejde med følgende:

  • At sætte dig ind i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RRKP) og i indholdet i de kvalitetsindikatorer, som klinikerne har defineret for de enkelte sygdomme. Der er ca. 60 sygdomme, der er kvalitetsstandarder for.
  • Løbende opdatering af rapporter med kvalitetsresultater fremstillet i grafisk form og tabelform.
  • At finde de væsentligste resultater i de årsrapporter, som laves indenfor hvert sygdomsområde.
  • At lave sagsfremstillinger om kvalitetsresultater til brug ved forelæggelse for ledelsessystemet og det politiske niveau i samarbejde med dine kollegaer.
  • Øvrige databehandlingsopgaver inden for bl.a. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, nøgletal for regionens sundhedsforskning samt opgaver for Patientkontoret og Regional Visitation.
  • At opdatere retningsgivende dokumenter i Region Syddanmarks dokumentstyringssystem, InfoNet.
  • At være sekretær til diverse møder bl.a. bedømmelsesmøder for regionens forskningspuljer.
  • Håndtering af forestående mindre opgaver, herunder f.eks. mødebookinger.

Din profil
Vi forventer, at du har lyst til at indgå og bidrage til afdelingens liv - både fagligt og socialt, og at du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med teamets andre medarbejdere.

Til gengæld vil du få mulighed for faglig læring og udvikling, indflydelse på arbejdsopgaverne og et bredt indblik i, hvordan der arbejdes med kvalitetsudvikling og forskning i sundhedsvæsenet både regionalt og nationalt.

De fleste af dine kommende kolleger har læst statskundskab, økonomi, sociologi eller folkesundhedsvidenskab mm. og vi forestiller os, at du er i gang med en lignende uddannelse. Du har bestået bachelordelen og er i gang med kandidatuddannelsen – eller du står lige foran at bestå bachelordelen.

Af øvrige kompetencer vi efterspørger, kan nævnes:

  • Du er hurtig til at sætte dig ind i nye områder og identificere de væsentligste sammenhænge og resultater.
  • Du er god til tal og analyse og har et grundlæggende kendskab til statistik.
  • Du kender Excel rigtig godt og det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til IT generelt.
  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde både med kolleger i afdelingen og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du kan formidle komplicerede problemstillinger på en klar og forståelig måde – både på skrift og i form af grafik og tabeller mm.
  • Du er fleksibel og kan holde hovedet koldt, når der er stramme deadlines.

Afdelingen og dine kolleger
Kvalitet of Forskning understøtter og udvikler kvaliteten og forskningen på sundhedsområdet i Region Syddanmark og er placeret i Regionshuset i Vejle. Vi er godt 30 konsulenter, og du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med masser af mulighed for sparring.

Læs mere om Region Syddanmark på http://www.regionsyddanmark.dk

Din arbejdsplads bliver i Regionshuset i Vejle, kun 10 min. gang fra banegården.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer ugentligt og aflønning sker i henhold til gældende regler. Arbejdstiden er fleksibel, og vi kan i fællesskab aftale dine arbejdstider, så de passer i forhold til dit studie.

Vi håber, at du kan starte i din nye stilling hurtigst muligt.

Vil du vide mere
Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte AC-fuldmægtig Lotte Østergaard på telefon 29 20 16 04.

Din ansøgning
Ansøgningsfristen er onsdag d. 17. januar, og vi holder samtaler mandag d. 22. januar.


Ansøg senest i dag (17.01.2018)

Studiejob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Administration
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Forskning & Udvikling
Økonomi & Forvaltning



Region Syddanmark - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Regionen strækker sig geografisk fra Padborg i syd til nord for Vejle – og fra Esbjerg i vest til Nyborg i øst. Rundt i hele regionen er placeret fire sygehusenheder og flere sociale og psykiatriske institutioner. Regionshovedsæde i Vejle.
Branche

Regioner & Sundhed

Går du op i andres ve og vel? Eller er du til forskning og laboratorieanalyser?

Logo: Region Syddanmark
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Udviklingskonsulent i Region Syddanmark
Udviklingskonsulent i Region Syddanmark
Som udviklingskonsulent i afdelingen for Regional Udvikling arbejder Tue Avbæk Larsen både med iværksætteri, turisme og fødevarer. De komplekse sager udfordrer ham dagligt, og det faglige fællesskab motiverer ham til at lære mere.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk

Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1104531/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT