Detaljeorienteret studentermedhjælper søges til administration af uddannelser

DB Cargo Scandinavia A/S

Studiejob
Storkøbenhavn
Østsjælland

Er du i gang med en videregående uddannelse, og vil du være en del af en større international transportvirksomhed? Kunne du tænke dig at være med til at sikre planlægning og kvalitet, når vores lokomotivførere skal have løbende uddannelser? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Operations, DB Cargo Scandinavia.

Om jobbet

Vi søger en praktisk og detaljeorienteret studentermedhjælper til at være den primære person i administrationen af uddannelse til vores lokomotivførere. Dine arbejdsopgaver vil som udgangspunkt omhandle administration af vores lokomotivføreruddannelser, men kan variere afhængigt af behov, den daglige drift og eventuelle aktuelle projekter.

Opgaverne vil omfatte:

  • Administration af lokomotivfører kompetenceuddannelse
  1. Uddannelsesplanlægning – årsplaner samt tilrettelæggelse og afholdelse
  2. Udsendelse af kursusinvitationer pr. mail etc.
  3. Uddannelses- og kompetence journalisering
  • Modtagelse af nye lokomotivførere
  1. Oprettelse af nye medarbejdere i systemer
  2. Adgangskort, nøgleudlevering etc.
  • Løbende ad hoc opgaver

Operations varetager planlægning og drift af vores togtransport, og afdelingen består af følgende teams; Driver Management samt Service Design, Planning & Dispatching. Arbejdet vil derfor også bestå i at bistå bl.a. Head of Operations og medarbejderne i de respektive teams.

Hvem er du?

Vi søger en studentermedhjælper der har lyst til at tage ansvar og stå i spidsen for uddannelsesrelaterede opgaver med støtte og sparring fra det faste team. Vi forestiller os, at du er i gang med enten din bachelor eller kandidatuddannelse. Uddannelse inden for HR, virksomhedsforhold el.lign. er en fordel, men ikke et krav. Vi ser gerne, at du har minimum halvandet år tilbage af dit studie.

Derudover forestiller vi os, at du har følgende profil:

  • Du kan lide at hjælpe andre og er villig til at tage fat, mens dine IT evner er gode, og du tillærer dig hurtigt at bruge nye systemer
  • Er i stand til at arbejde systematisk, struktureret og at planlægge detaljeret
  • Kan lide at arbejde selvstændigt med opgaver der skal gennemføres fra ende til anden
  • Du har flair for administrative opgaver og din ivrighed efter at tilegne dig praktisk erfaring er stor

Arbejdstid og ansættelsesforhold

Arbejdspladsen er på vores hovedkontor i Høje Taastrup, som kun er 15 minutter i tog fra Københavns Hovedbanegård. Vi tilbyder sundhedsforsikring og frokostordning. Som studentermedhjælper vil du være timelønnet og arbejder 10-20 timer ugentligt tilpasset dit studie og eksamensperioder.

Ansættelsesstart ønskes hurtigst muligt.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stig Nielsen, Head of Operations på tlf.: 88 30 09 42 eller send en mail til hr.dk@deutschebahn.com.

Ansøgning

Er du vores nye studentermedhjælper, så send os dit CV og en motiveret ansøgning til hr.dk@deutschebahn.com snarest muligt og senest d. 25. januar 2018. Samtaler vil blive afholdt løbende samt efter fristens udløb.

DB Cargo Scandinavia A/S er Danmarks førende transportfirma inden for jernbanegods med omkring 230 ansatte. Vi er den miljørigtige transport og logistikløsning til transport af gods over større afstande i korridoren mellem Skandinavien og det øvrige Europa.

DB Cargo Scandinavia A/S er en del af Deutsche Bahn og er et joint ventureselskab, hvor 51 procent er ejet af Deutsche Bahn AG, og 49 procent er ejet af det svenske jernbanegodsselskab Green Cargo AB.


Ansøgningsfrist d. 25.01.2018

Studiejob
Storkøbenhavn
Østsjælland
Administration
Human Resources
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Administration
Human Resources
Ledelse & Planlægning



DB Cargo Scandinavia A/S - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Spotorno Alle 12
2630 Taastrup
Branche

Transport

Er du til skemaer, tabeller og detaljeret planlægning af vareflow?

Logo: DB Cargo Scandinavia A/S
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.dbcargo.com/dk

DB Cargo Scandinavia A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1107742/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT