Har du omløb i hovedet og fikse fingre?

Plus Agency

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Som mindre iværksættervirksomhed er der altid noget at tage fat på, og som vores studentermedhjælper får du indblik i det hele. Vi er sat i verden for at udrydde kedelige konferencer, og vores kunder er store private virksomheder og offentlige organisationer der typisk skal afholde en medarbejderdag med fx kickoff på en ny strategi eller en faglig konference for medlemmer eller kunder.

Det betyder mindre for os, hvilken uddannelsesretning du er i gang med, men det betyder meget for os, at du:

  • Er født med en medieske i munden.

Du kan bruge alle de teknologier, der hører med til at skabe moderne formidling på gængse platforme, fx programmer som Prezi, WordPress, Camtasia, iMovie, InDesign, PhotoShop, Canva og lignende. Du kender også de smarte apps og funktioner til at producere indhold på SoMe. Dine talenter vil både komme i spil ifm kundeprojekter og interne projekter, og bidrage til vores produktion af forskellige typer visuel kommunikation.

  • Kan vinde Danmarksmesterskabet i googling.

Du vil få mange researchopgaver, hvor alt fra produkter, billeder og viden skal graves frem. Du er derfor bekendt med avancerede søge-teknikker og evner at uddrage essensen, så du ikke bruger fem dage på at finde nålen i internet-høstakken. Derudover er du helt med på, at din telefon også kan bruges til at RINGE fra. Du vil nemlig helt sikkert komme til at følge op på din research ved at ringe til leverandører om alt fra priser til leveringstider, og lave klare aftaler med dem.

  • Er den digitale version af Marie Kondo.

Du er systematisk og sirlig ordentlig på en måde, der kan være meget trættende for en kæreste, men guld værd, når store møder skal stables på benene. Excel-ark er en naturlig forlængelse af dine arme, og din hjerne kan ikke lade være med at bede dine hænder holde styr på filer, logistik og detaljer.

  • Trives med alt fra rugbrødsarbejde til at tænke med i forretningsudvikling.

Nogle dage skal der sættes 3000 klistermærker på en stak tandhjul, og andre dage skal vi arbejde på at få eksekveret en ny forretningsidé, vi er ved at udklække. Nogle dage ved vi godt, hvad dagen skal ende med, og andre dage skifter vi kurs undervejs, fordi spontane ideer eller akutte udfordringer opstår. Du vil få mulighed for at prøve kræfter med det hele, afhængig af hvad dit hjerte lyster og dine evner rækker til. (Altså: Klistermærkerne slipper du ikke for).

  • Følger godt med i nyhedsstrømmen.

Du interesser dig for, hvad der sker i verden - både politisk og i erhvervslivet – og har styr på nye trends og tendenser. Når journalistuddannelsens årlige adgangsquiz offentliggøres på nettet, kaster du dig straks over den for at teste dig selv. Dette er vigtigt for os, for jo bedre vi kender til og forstår den virkelighed, vores kunder opererer i, jo bedre indhold kan vi producere for dem.

  • Elsker at sysle med noget kreativt i din fritid.

Måske er du fritidsfotograf, måske laver du strikke-graffiti, måske komponerer du musik… Uanset hvad du kan af den slags, så får vi HELT sikkert brug for det.

Som du kan høre, har vi meget store forhåbninger til dig! Så skriv endelig til os med DIT bud på, hvad du særligt kan bidrage med ift. ovenstående ønskeliste.

OM PLUS AGENCY

Vi brænder for at løfte mødet mellem mennesker ud af det grå gennemsnit. Vi er overbeviste om, at konferencer har større gennemslagskraft hvis de sættes ind i en strategisk sammenhæng, og hvis deltagerne får mulighed for at være med i forskellige aktiviteter, der hjælper dem med at erfaringsudveksle og fordøje ny viden på en meningsfuld og involverende måde.

PLUS Agency drives af den erfarne mødeekspert Nicoline Jacoby Hansen, ph.d. i konferencer og læring.

Se mere om os her: www.plus.agency

VI TILBYDER

  • Ca. 10-15 timer om ugen – i perioder sikkert mere og i andre mindre, men lad os tale om det.
  • 130 kr. i timen + feriepenge.
  • En attraktiv arbejdsplads i Soho i Kødbyen med superb frokostordning.
  • Sparring og projektvejledning i forbindelse med dit studie, hvis du har behov for det.

DIN ANSØGNING

Lad os høre fra dig senest mandag d. 22. januar kl. 12.00 på mail til philip@plus.agency.

Husk 3 ting:

  • Skriv ANSØGNING i emnefeltet (hverken mere eller mindre).
  • Vedhæft ansøgning og CV som én pdf-fil, navngivet med dit fulde navn.
  • Angiv gerne links i dit CV til medieprodukter, du har stået bag, eller til dine SoMe profiler eller til anden type formidling, du har produceret og som viser din evne til at bruge nogle af de teknologier, der er nævnt foroven.

Vi holder samtaler i uge 4.

I forbindelse med samtalen vil du blive bedt om at løse en opgave.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!


Ansøgningsfrist d. 22.01.2018

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
IT
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame



Plus Agency - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Flæsketorvet 68. 1. sal
1711 Købebenhavn V
Logo: Plus Agency
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://plus.agency/

Plus Agency i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1110382/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT