Juridisk studentermedhjælper søges til Afdelingen for Informationssikkerhed i Region Syddanmark

Region Syddanmark

Studiejob
Fyn
Sønderjylland

Ønsker du at koble din teoretiske viden om persondataloven med praksis? Trives du i et stærkt fagligt miljø og vil du være med til at understøtte IT-sikkerheden ift. behandlingen af persondata i Region Syddanmark? Så er det måske dig vi søger til en stilling som studentermedhjælp.

Arbejdet med informationssikkerhed i Region Syddanmark hviler på et solidt fundament, men kravene til at sikre regionens data stiger i takt med, at flere og flere understøttes digitalt. Informationssikkerhed er derfor et væsentlig element i hverdagen for de ansatte i regionen og er højt på agendaen hos direktionen.

Region Syddanmark søger en studentermedhjælper, som har lyst til at arbejde med informationssikkerhed - specielt i forhold til de problemstillinger, der udspringer i relation til sundhedsloven, persondataloven og persondataforordningen.

Dine opgaver vil være, at:

  • vedligeholde det fælles anmeldelsessystem til Datatilsynet
  • arbejde med databehandleraftaler
  • deltage i udarbejdelse og vedligeholdelse af retningslinjer inden for informationssikkerhed
  • sekretariatsbetjene, journalisere og foretage løbende sagsbehandling

Om dig
Du er bachelor- eller kandidatstuderende på jurauddannelsen og har fra dit studie fået indsigt i et eller flere af følgende områder: persondataforordningen, persondataloven og/eller forvaltningsloven og/eller sundhedslovgivningen.

Du har desuden en interesse i at arbejde i krydsfeltet mellem persondataret, IT, informationssikkerhed og forretning og du har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på dansk. Du skal desuden være villig til og have en interesse i at lære nyt.

Om os
Du bliver en del af Afdelingen for informationssikkerhed, der består af 9 højtkvalificerede medarbejdere. Vores omgangstone er uformel og humoristisk, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidigt med, at vi har et højt fagligt niveau.

Vi arbejder på tværs af sygehuse og enheder i hele regionen. De overordnede opgaver er at udarbejde og vedligeholde retningslinjer m.v. relateret til informationssikkerhed samt rådgive om den underliggende lovgivning og andre sikkerhedsaspekter. Derudover kontrollerer og vurderer afdelingen, at det aktuelle sikkerhedsniveau lever op til fastlagte standarder.

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling.

Regional IT er den centrale IT-drift organisation i Region Syddanmark, tæller i alt ca. 190 medarbejdere. Dertil kommer yderligere trehundrede IT-medarbejdere, der er ansat på sygehusene.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug for at forbedre hverdagen for regionens medarbejdere til gavn for borgerne. Du tilbydes desuden et bredt arbejdsfelt inden for de nævnte områder og et job med en bred intern kontaktflade, hvor du blandt andet vil skulle samarbejde med kollegaer fra operationel sikkerhed og regionens sygehuse.

Vi bestræber os altid på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere. Vi lægger også vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Din ansøgning
Send ansøgning, CV samt eksamenspapirer hurtigst muligt og senest den 25. februar 2018 via nedenstående link.

Yderligere information
Arbejdstiden er fleksibel og det forventes, at arbejdet vil være cirka 15 timer om ugen.

Løn er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen kan du rette henvendelse til Jurist Troels Hjortebjerg Pedersen på telefon 4022 0253.


Ansøgningsfrist d. 25.02.2018

Studiejob
Fyn
Sønderjylland
Sprog, Media & Kommunikation
Jura
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Regionen strækker sig geografisk fra Padborg i syd til nord for Vejle – og fra Esbjerg i vest til Nyborg i øst. Rundt i hele regionen er placeret fire sygehusenheder og flere sociale og psykiatriske institutioner. Regionshovedsæde i Vejle.
Branche

Regioner & Sundhed

Går du op i andres ve og vel? Eller er du til forskning og laboratorieanalyser?

Logo: Region Syddanmark
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Udviklingskonsulent i Region Syddanmark
Udviklingskonsulent i Region Syddanmark
Som udviklingskonsulent i afdelingen for Regional Udvikling arbejder Tue Avbæk Larsen både med iværksætteri, turisme og fødevarer. De komplekse sager udfordrer ham dagligt, og det faglige fællesskab motiverer ham til at lære mere.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk

Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1125346/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT