Customer Experience-praktikant til konsulenthus

Ennova

Praktikplads
Østjylland

Har du interesse for arbejdet med Customer Experience Management, og drømmer du om at blive en del af et anerkendt konsulenthus? Vores team, der arbejder med kundeoplevelser for en lang række store nationale og internationale virksomheder, søger lige nu en praktikant.

JOBBET – KUNDE- OG KONSULENTSUPPORT

Som praktikant vil du blive tilknyttet vores team, der arbejder med Customer Experience Management for en række af Nordens ledende virksomheder. Vores fokus er at skabe og understøtte Customer Centricity i virksomhederne, så vores kunder kan realisere deres produkter og ambitioner på kundeområdet. Konkret arbejder vi med at designe, udvikle og måle på kundeoplevelser og at sikre, at denne viden omsættes til konkrete handlinger og initiativer.

I tæt samarbejde med teamets konsulenter og projektledere, vil du komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver og værktøjer. Du vil blive involveret i vores kundeprojekter fra start til slut og dermed stifte bekendtskab til de forskellige opgaver, der knytter sig til projektløsning og rådgivning af vores kunder.

Du vil blandt andet sætte undersøgelser op, udarbejde mindre analyser og præsentationsmateriale, kvalitetstjekke og deltage i teammøder, projektmøder og det generelle daglige arbejde.

PERSONEN – SAMARBEJDS- OG DETAJLEORIENTERET

Arbejdsopgaverne stiller krav til dit personlige drive og din fleksibilitet. Da du tilknyttes flere forskellige projekter, er det vigtigt, at du trives med korte deadlines, kan have flere bolde i luften på én gang og bevarer det kølige overblik. Derudover skal du kunne lide at arbejde med tal, da tallene er en stor del af vores hverdag. Som deltager på projekter har vi brug for, at du har et skarpt blik for såvel detaljer som generelle analytiske problemstillinger og konklusioner.

Du er:

  • Analytisk og kvalitetsbevidst
  • Detaljeorienteret og lærenem
  • Serviceminded
  • I stand til både at arbejde selvstændigt og indgå aktivt i samarbejde med andre
  • Solidt funderet inden for IT – herunder erfaren i Excel, PowerPoint og SPSS

Du er i gang med en relevant uddannelse, hvor et praktikophold er en naturlig måde at tilegne dig viden og erfaring omkring konsulentrollen og arbejdet i forbindelse med gennemførelse af specialdesignede kundetilfredshedsundersøgelser.

VI TILBYDER – PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING

Hos Ennova får du et spændende og udfordrende praktikophold, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får et godt kendskab til arbejdet i en konsulentvirksomhed, hvor kvalitet, professionalisme og værdiskabende rådgivning af den enkelte kunde er i højsædet. Som praktikant i Ennova får du et stort ansvar samtidigt med, at vi sørger for, at du får den rette støtte til at efterleve dette. Du bliver du en del af et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor vi har medarbejdertrivsel i fokus. Flere af vores praktikanter bliver efterfølgende ansat i studiejob.

ARBEJDSPLADSEN – ENNOVA

Ennova er en af Nordens førende konsulentvirksomheder inden for sit felt. Vi rådgiver en lang række store nationale og internationale virksomheder med analytiske løsninger inden for medarbejder- og kundetilfredshed. Vi rådgiver vores kunder på baggrund af faktabaserede analyser, der giver svar og bidrager positivt til kundens forretning og bundlinje.

VARIGHED

Praktikopholdet løber fra 13.08.2018 - 21.12.2018.

STED

Friskohuset, Daugbjergvej 26, 8000 Aarhus C

SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores hovedkontor i Aarhus, hvor vores receptionist kan hjælpe dig med omstilling til den relevante kontaktperson. Telefon: 86202120 i hverdage mellem 8-16

ANSØGNiNGSFRIST

Vi opfordrer til at søge hurtigst muligt, da vi løbende gennemgår ansøgninger og kalder til samtale. Der vil blive lukket for ansøgninger, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist: 9. marts 2018


Ansøgningsfrist d. 09.03.2018

Praktikplads
Østjylland
Humaniora
IT
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Data & analyse
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media



Ennova - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Branche

Rådgivning & Konsulentservice

Flydende arbejdstider, skiftende arbejdsgivere og hastige deadlines - men også høje lønninger og stadige udfordringer.

Logo: Ennova
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ennova.dk

Ennova i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1128190/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT