Studentermedhjælper til Frivilligkoordinering

Mellemfolkeligt Samvirke

Studiejob
Storkøbenhavn

Leder du efter et meningsfuldt job i en international organisation der tager ansvar og er dedikeret. Er du god til at løfte i flok, udadvendt, elsker at have mange bolde i luften og brænder for frivillighed? Så er du måske vores nye kollega i National Programme & Policy Team. 

 

I de kommende år vil Mellemfolkeligt Samvirke (MS) vokse betydeligt som organisation. I 2022 vil vi være 30.000 medlemmer, flere frivillige og interessenter, som aktivt vil engagere sig i vores arbejde for en retfærdig og bæredygtig verden. Vi er en ambitiøs organisation, og du bliver en del af en af de stærkeste civilsamfundsorganisationer i Danmark: Udenrigsministeriet har for nyligt givet os topkarakterer for vores evne til at skabe resultater for fattige og sårbare mennesker over hele verden. Det er vi stolte af og du kan blive en del af dette. 

 

Som frivilligkoordinator bliver du:

En del af et team på 15 medarbejdere. NPP teamet fokuserer på at udvikle og implementere programmer og projekter for at støtte unges aktive medborgerskab og politiske deltagelse samt styrke social sammenhængskraft i Danmark og Europa. Teamet arbejder rettighedsbaseret for at skabe empowerment hos unge og støtte op om handlefællesskaber, der sikrer politisk indflydelse på lokalt og nationalt niveau. Teamets indsatser bygger på et stort frivilligt engagement og partnerskaber med relevante aktører. 

 

Du vil blive ansvarlig for: 

- Udsende Frivillig-nyhedsbrev 

- Facebook management og begivenheder 

- Rekruttering og ekstern kommunikation 

- Tage kontakt til nye frivillige 

- Koordinere kapacitetsopbygning af frivillige 

- Afholde intromøder for nye frivillige og arrangere fælles aktivitetsdage for alle frivillige  

- Monitorering og evaluering af frivilligmiljøet 

 

Mindre ad hoc opgaver: 

- Hjemmeside opdateringer 

- Intranet registreringer 

- Kontering og frivilligbudget 

- Frivilligoptælling 

- Frivilligundersøgelse  

 

Stillingen kræver at du har: 

- Minimum 1 ½ år tilbage af studiet 

- Arbejdsmæssig erfaring med intern og ekstern kommunikation via sociale medier og hjemmeside  

- Erfaring med frivilligkoordinering 

- Erfaring fra politisk styrede organisationer/civilsamfundsorganisationer/mindre NGO’er 

- Kendskab og interesse for politiske dagsordener i MS, gerne globale politiske agendaer 

- Erfaring med planlægning og afholdelse af arrangementer, workshops osv.  

- Flydende i dansk og engelsk 

 

Det er derudover vigtigt at du: 

- Har overblik og kan navigere i mange forskellige opgaver og roller 

- Har flair for koordinering og er struktureret 

- Er inkluderende og god til at samarbejde med forskellige mennesker 

- Er initiativrig 

- Har stærke kommunikationsevner 

- Er engageret og en stærk motivator 

 

Vi ser gerne at du: 

- Har erfaring med at redigere hjemmesider i Drupal 

- Har erfaring med at bruge Podio 

- Har erfaring med at bruge Mailchimp 

- Har erfaring med selv at være frivillig 

 

Vi tilbyder: 

  • Arbejdstid på 20 timer om ugen med en forventning om, at aften- og weekendarbejde forekommer jævnligt;   
  • Løn og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i overenskomst mellem HK og Staten for Timeløn til studerende;   
  • En fælles frokostordning;   
  • Adgang til et stort netværk af unge, politisk engagerede personer med interesse for rettighedsarbejde, undervisning og international solidaritet; 
  • Et dynamisk arbejdsmiljø præget af forskellige opgaver og samarbejde på tværs med åben kommunikation, mulighed for sparring, faglig og personlig udvikling, samt mulighed til at præge egne opgaver;  
  • En engageret og uformel omgangstone med vægt på en åben og konstruktiv dialog;  
  • Fleksibel arbejdstid, således at der skabes balance mellem privat- og arbejdsliv;  

 

Ansøgning: 

Ansøgningsfrist: søndag den 27. maj kl. 24.00 midnat dansk tid (CET) 

Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning så hurtigt som muligt. 

Forventet startdato: Hurtigst muligt 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 (4-8 juni)

 

Lokation: Fælledvej 12, 2200 København N. 

 

Yderligere oplysninger kan fås hos Jonathan Bunch på jbu@ms.dk/29 27 72 73  eller Mira Rønje på mir@ms.dk/77 31 00 13 

 

Du kan også høre mere om arbejdsvilkår eller rekvirere organisatoriske dokumenter hos HR Konsulent, Cecilia Højstrøm, ceh@ms.dk 

 

Se mere om at være ansat i MS på: www.ms.dk/job  

Læs mere om vores nye strategi ”Fællesskaber for en bæredygtig og retfærdig verden” her: https://www.ms.dk/dokumenter/strategier 

 

Vi modtager kun ansøgninger via vores online rekrutteringssystem. Benyt venligst linket "søg stillingen" nedenfor. 


Ansøgningsfrist d. 27.05.2018

Studiejob
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Undervisning



Mellemfolkeligt Samvirke - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke er en global sammenslutning af mennesker i over 40 lande, som styrker menneskerettigheder for at udrydde fattigdom.

Placering
Fælledvej 12
2200 København N
Logo: Mellemfolkeligt Samvirke
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Facebook feed
Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ms.dk

Mellemfolkeligt Samvirke i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1167545/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT