Studentermedhjælper til udvikling og implementering af teknologi i Psykiatrien

Region Syddanmark

Studiejob
Fyn
Sønderjylland

Har du lyst til at få praktiske erfaringer med udvikling og implementering af digitale teknologier i psykiatrien? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Kort om os
Telepsykiatrisk Center er en udviklingsafdeling i Psykiatrien i Region Syddanmark. Vores kerneopgaver er drive et landsdækkende online behandlingstilbud ved depression og angst, udvikle og forske i nye digitale teknologier i psykiatrien og opbygge kapacitet til at bruge digitale teknologier i indsatser på psykiatriområdet. Vi arbejder for at fremme mental sundhed og forebygge psykisk sygdom, give flere adgang til fleksible behandlingstilbud og støtte til selv at kunne håndtere psykisk sygdom og recovery gennem innovativ anvendelse af digitale løsninger.

Dine opgaver hos os:
Du vil blive tilknyttet Telepsykiatrisk Centers udviklingsteam, der arbejder med udvikling, implementering og evaluering af teknologibaserede indsatser i Psykiatrien. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Indsamling af kvalitative og kvantitative data i forbindelse med evalueringer og projektarbejde
  • Litteratursøgning, research og formidling
  • Hjælp til forberedelse og afholdelse af workshops med patienter og behandlere i psykiatrien
  • Dialog med virksomheder i forhold til udvikling og test af digitale løsninger
  • Teknisk support, konfiguration og test af videokonferenceudstyr og behandlingsplatform i Internetpsykiatrien
  • Administrative og praktiske opgaver i forbindelse med vores udviklingsprojekter

Vi forventer, at du:

  • Læser på en relevant videregående uddannelse og har kompetencer som matcher opgaverne
  • Er selvstændig, initiativrig, samarbejdsorienteret og rummelig
  • Har lyst til at arbejde projektbaseret i et tværfagligt team
  • Er god til at give og modtage feedback
  • Er nysgerrig på, hvordan teknologi kan være med til at understøtte bedre tilbud til mennesker med psykisk sygdom
  • Vi tilbyder en arbejdsplads med:
  • Stor fleksibilitet og opgaver med selvstændigt ansvar og tæt sparring fra erfarne kolleger
  • Stor kontaktflade og samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder
  • En dynamisk og uformel arbejdskultur præget af pionerånd og engagement

Som arbejdsplads lægger vi stor vægt på tillid, frihed og ansvar til at træffe beslutninger med blik for helheden. Vi arbejder med feedback og har fokus på at opbygge en kultur, hvor vi er gode til at lære af vores fejl og bruger hinanden til sparring på tværs af fagligheder og teams. Vi er en arbejdsplads, der er vokset hurtigt, og vi tror på, at alle kolleger skal have mulighed for at forme deres egen rolle og arbejdsopgaver, så de giver mening og dermed engagement.

Ansættelse:
Sker i henhold til gældende overenskomst med 12 timer/uge.

Ansøgningsfrist:
Mandag den 13. august 2018. Send dit cv og ansøgning vedhæftet karakterudskrift. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 20. august 2018.

Sted:
Telepsykiatrisk Center, Heden 11, 5000 Odense, men du skal forvente nogen rejseaktivitet rundt i Region Syddanmark i forbindelse med stillingen.

Mere information:
Læs mere om centret på Telepsykiatriskcenter.dk. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte konstitueret afdelingschef Marie Paldam Folker, telefon: 23 60 65 89, mail: mpf@rsyd.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgningsfrist d. 13.08.2018

Studiejob
Fyn
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Data & analyse
IT - Software
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk

Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1188874/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT