Dygtige studentermedhjælpere til Økonomisk Kriminalitet

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Studiejob
Sydsjælland & Øer

Næstved, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger et antal studentermedhjælpere til afdelingen for Økonomisk Kriminalitet. Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Om jobbet

Dit primære arbejde vil bestå i lettere sagsbehandling af sager om økonomisk kriminalitet, herunder visitation af indkomne sager, indhentning af erklæringer til straffesager, udfærdigelse af skrivelser til retten samt diverse administrative opgaver, herunder bilagering af straffesager, diverse kontorarbejde mv. Som studentermedhjælper i Økonomisk Kriminalitet vil du opnå stor indsigt i det politimæssige efterforskningsarbejde og den indledende straffesagsbehandling.

Du får mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdet som jurist i politiet og anklagemyndigheden samt for indblik i politiets arbejde med øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere.

Om dig

  • Du er stud.jur eller stud. cand. merc. jur og har bestået anden årsprøve.
  • Du har interesse i eller erfaring med strafferet og straffeproces samt økonomisk kriminalitet.
  • Du har gode IT-mæssige kompetencer.
  • Du har lyst til at samarbejde i tværfaglige teams med afdelingens øvrige medarbejdere, men er også klar til at arbejde selvstændigt.
  • Du er god til at arbejde struktureret, kan tænke kreativt og evner at sætte dig hurtigt ind i nye områder.

Løn- og ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid udgør gennemsnitligt 15 timer, og du bliver ansat som timelønnet. Arbejdstiden aftaler vi sammen og vi er fleksible i forhold til fx mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder. Du bliver ansat i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt organisationsaftale mellem HK/Stat og Finansministeriet.

Dit arbejdssted bliver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, afdelingen for Økonomisk Kriminalitet, Parkvej 50, 4700 Næstved.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Carsten Høj Hansen på tlf. 61 89 68 09 eller på mail CHH002@politi.dk.

Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.

Du skal søge stillingen via www.politi.dk / ledige stillinger. Når du søger en stilling hos politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Ansøgning, CV og karakterudskrift skal uploades til denne stilling.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 3. august 2018


Ansøgningsfrist d. 03.08.2018

Studiejob
Sydsjælland & Øer
Jura
Jura
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi - hurtigt overblik


Placering
Parkvej 50
4700 Næstved
Logo: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1193932/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT