Ingeniør-, Konstruktør- og Maskinmesterpraktikanter: Sjælland & Øerne

MT Højgaard

Praktikplads
Storkøbenhavn
Sydsjælland & Øer
Øresundsregionen

Ingeniør-, Konstruktør- og Maskinmesterpraktikanter: Sjælland & Øerne
Hos MT Højgaard tilbyder vi spændende og lærerige praktikpladser inden for flere forskelige studieretninger og interesseområder. Vi vægter højt, at vores praktikanter kommer til at indgå som en del af det daglige team hvad enten det er på byggepladsen eller på kontoret. Det er vigtigt for os, at vores praktikanter bliver udfordret i løbet af deres praktikophold med relevante og lærerige opgaver.

Vi tilbyder praktikpladser inden for følgende studieretninger:

  • Diplomingeniør
  • Bygningskonstruktør
  • Maskinmester

Efter et succesfuldt praktikophold er der gode chancer for, at du kan fortsætte din karriere hos MT Højgaard. Over de seneste 3 år har vi i gennemsnit ansat ca. 30 % af alle vores praktikanter i faste stillinger. Det kan være i stillinger som graduate, entrepriseledere, BIM-koordinatorer eller lignende.

Hvis du vil læse mere om, hvordan det er at være ansat i MT Højgaard kan du læse nogle af vores medarbejderes historier her.

Vores vision er at være den mest produktivitetsfremmende koncern i bygge- og anlægsbranchen, og vi stiller derfor høje krav til den måde, vi arbejder på. Vi arbejder, udover almindelige 2D–tegninger, også med 3D-modeller i Revit. Derudover arbejder vi med BIM og VDC i udførelsen, så det vil derfor være en fordel, hvis du på forhånd har kendskab til dette.

Vi søger praktikanter til blandt andet:

  • Anlægsarbejde - Sydsjælland
  • Nybyg - Kastrup, Lyngby, København
  • Renovering - Nordsjælland, Storkøbenhavn
  • Hospitalsbyggeri - København

Vi søger Ingeniør-, Konstruktør-, og Maskinmester-praktikanter inden for følgende områder:

Ingeniør- eller Konstruktør praktikant til egenproduktion
En praktikplads i egenproduktionen ude på byggepladserne vil byde på arbejde i byggefeltet såvel som på byggepladskontoret. Du vil sammen, med teamet på sagen, skulle løse opgaver inden for områderne produktionsplanlægning, tidsplaner, tilsyn, kvalitetssikring og afklaring af projektspøgsmål for håndværkerne. Du vil hertil få mulighed for at deltage i formandsmøder, planlægningsmøder og sikkerhedsmøder. Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund eller anden relevant erfaring.

Ingeniør- eller Konstruktør praktikant til BIM
Som BIM-praktikant kommer du til at arbejde med anvendelse af bygningsmodeller, lokationsbaseret tidsplanlægning og understøtte anvendelsen af IKT generelt på byggepladsen. Du vil sammen med sagens BIM-koordinator styre tegningsrevisioner, lave mængdeudtræk, opfølgning på tidsplanen, hente materiale på projektweb og arbejde med bygningsmodeller. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Revit, Vico og Navisworks.

Ingeniør- eller Konstruktør praktikant til Styring
En praktikplads i teamet for styring af underentreprenørerne på pladsen vil byde på arbejde i byggefeltet såvel som på byggepladskontoret. Du vil sammen med teamet skulle løse opgaver inden for områderne tidsplanlægning, koordinering af underentreprenører, tilsyn og afklaring af projektspørgsmål i samarbejde med vores samarbejdspartnere. Du vil som praktikant komme til at indgå i det team, som står for den generelle styring af underentreprenører. Praktikken vil altså være med hovedvægt på arbejdsopgaver som relaterer sig til byggeledelsen. Du vil få mulighed for at deltage i formandsmøder, planlægningsmøder og sikkerhedsmøder. Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund eller anden relevant erfaring.

Ingeniør- eller Konstruktør praktikant til arbejdsmiljø og kvalitet
En praktikplads i teamet vedrørende arbejdsmiljø og kvalitet på byggepladsen vil byde på arbejde i byggefelten såvel som på byggepladskontoret. Du vil, sammen med teamet, skulle løse opgaver inden for områderne arbejdsmiljø, sikkerhed, kvalitetssikring og tidsplanlægning. Praktikken vil altså være med hovedvægt på opgaver som relaterer sig til byggeledelsen. Du vil få mulighed for at deltage i sikkerhedsmøder, formandsmøder og planlægningsmøder.

Ingeniør- eller Konstruktør praktikant til VDC
Som VDC-praktikant kommer du til at arbejde med anvendelse af digitale bygningsmodeller, hvor du vil få et indblik i processen under både tilbuds- og udførelsesfasen. Du kan komme til at arbejde med tidsplaner, mængdeberegninger, 3D-modeller, 4D-modeller, Virtual Reality og 3D-print. Du vil sammen med VDC-konsulenterne udvikle, designe og præsentere for vores kunder og kollegaer. Det er en fordel, hvis du har tidligere kendskab til Revit, iTWO og generel forståelse for modellerings-software.

Maskinmester praktikant
Som maskinmester-praktikant vil du blandt andet få til opgave at varetage byggestrømmen, og i den forbindelse få en stor kontaktflade i og uden for organisationen. Praktikken er tværfaglig og du vil derudover skulle bistå med granskning og koordinering af et hovedprojekt, kvalitetssikring, samt opgaver af installationsmæssig karakter. I løbet af dit praktikforløb kan du meget vel komme til at skulle håndtere en mindre entreprise såsom elevator, byggevarme eller solceller.

Ansøgning
Det er vigtigt, at du i din ansøgning præciserer hvilket område du ønsker at komme i praktik indenfor og hvilken periode du søger praktikplads. Derefter vil du blive kontaktet direkte, såfremt et af vores projekter finder din profil relevant.

Vores stillingsopslag er åbne så længe vi har projekter der søger praktikanter.

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder.Vi skaber de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i 100 år. I dag kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi, og vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. MT Højgaard er en del af MTH GROUP. Koncernens omkring 4.000 medarbejdere har fokus på produktivitet, bæredygtighed,intelligente løsninger og kvalitet. Mød os på mth.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Sydsjælland & Øer
Øresundsregionen
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Maskin & Design
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Teknik



MT Højgaard - hurtigt overblik


MT Højgaard
MT Højgaard
MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi samarbejder med kunder overalt i Danmark og flere steder i udlandet.

Placering
Knud Højgaards Vej 9
2860 Søborg
Logo: MT Højgaard
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.mth.dk


MT Højgaard i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1200867/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT