Fagligt stærk studentermedhjælper til tværgående analyseenhed i Københavns Kommune

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Har du et højt fagligt niveau og interesse for økonomiske og statistiske analyser? Har du et ønske om at arbejde med politiske problemstillinger på Danmarks største arbejdsplads? Så kan vi tilbyde dig en lærerig arbejdsplads med et stærkt fagligt analysemiljø.  

Om stillingen  

Du bliver en del af Københavns Kommunes velfærdsanalyseenhed. Analyseenhedens kerneopgaver er, at: 

  • udarbejde statistiske og økonomiske analyser, som kan danne beslutningsgrundlag for de Københavnske politikere for at skabe bedre effekter og kvalitet for borgerne og effektiviseringer for kommunen
  • foretage fremskrivninger og analyser af Københavns Kommunes økonomiske situation, herunder udarbejdelse af befolkningsfremskrivninger for København 

Tilsammen er vi 25 ansatte i enheden.  

Opgaver  

Du kommer til at arbejde med statistisk databearbejdning af mikrodata fra fx fra Danmarks Statistik, så en stor del af arbejdet består i at programmere i SAS og arbejde i Excel med at tilrettelægge og præsentere data. Derudover vil du også indgå i udarbejdelsen af mindre og større analyser til offentliggørelse eller som beslutningsgrundlag til de Københavnske politikere.  

Analyseområderne dækker bredt fra beskæftigelses- og socialområdet, til vækstpolitik, demografi og undervisning. Enheden arbejder meget projekt- og udviklingsorienteret, men der vil også være enkelte driftsopgaver og ad hoc-opgaver.  

Vi lægger vægt på, at du

  • læser en økonomfaglig uddannelse som cand.polit., cand.oecon. cand.scient.oecon. eller lignende
  • er fagligt stærk, særligt i forhold til statistik og databehandling
  • har flair for tal, samt en interesse for og erfaring med at arbejde med SAS og STATA eller lignende
  • har analytisk blik og gode formuleringsevner er god til at samarbejde og er en god kollega både fagligt og socialt  
  • har lyst til at arbejde i en politisk organisation  har minimum to år tilbage af studiet   

Som person forventer vi, at du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt og struktureret. Du tænker strategisk, og er god til at overskue komplekse problemstillinger.  

Vi tilbyder  

Du kommer til at arbejde i et økonomfagligt udfordrende og løsningsorienteret arbejdsmiljø med spændende og komplekse opgaver, der har stort politisk fokus. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt og samtidig får du en række kompetente og engagerede kolleger, og du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et godt socialt miljø og en god omgangstone.  

Løn- og ansættelsesforhold  

Arbejdstiden er omkring 15 timer om ugen i gennemsnit. Arbejdstid og -dage aftaler vi nærmere, men vi er generelt fleksible, ligesom vi tager hensyn til eksamenslæsning. Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. oktober 2018 eller hurtigst muligt derefter.  

Vil du vide mere?  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheføkonom Claus Andersen på 2440 6872 eller teamleder Jane Frøjk Johansen på 5137 3802.  

Søg stillingen via 'ansøg nu' senest søndag den 26. august 2018.  

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 35. 

Økonomiforvaltningen  

Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Vi arbejder for overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og understøtter derved kommunale beslutningsorganer på højeste niveau. Sideløbende varetager vi de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, personale, fysiske planlægning, administration, beredskab, kommunikation og den generelle udvikling af byen. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.


Ansøgningsfrist d. 26.08.2018

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Økonomi & Revision
Data & analyse
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen - hurtigt overblik


Placering
Københavns Rådhus
1550 København V
Logo: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kk.dk/artikel/%C3%B8konomiforvaltningen

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1205807/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT