Studentermedhjælper med flair for GIS

HOFOR

Studiejob
Storkøbenhavn

Vil du have studiejob i Danmarks største forsyningsselskab?
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas, fjernkøling og vindenergi. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Det vil sige, at rigtig mange mennesker hver dag er afhængige af HOFOR.

Data og analyse

Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af afdelingen Plan Vand/Spildevand. Du vil hjælpe dine kolleger i afdelingen med GIS- og data-orienterede opgaver. Derudover vil du bistå i det mere generelle planlægningsarbejde.

Dine primære opgaver er:

  • Dataudtræk og analyse af forsyningsnettet i hovedstadsområdet via GIS-programmerne Geomedia og QGIS
  • Klargøring af kort og data til planlægning af fremtidens afløbs- og vandforsyningssystem
  • Udstilling og opdatering af data i vores online GIS Kortinfo
  • Opfølgning på brudregistrering i GIS
  • Sende mødeindkaldelser og udarbejde mødereferater
  • Diverse ad hoc opgaver

Der er tale om et studiejob, der giver dig med mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og få relevant erhvervserfaring.

Arbejdstiden vil være varierende, men som udgangspunkt ca. 15 timer pr. uge med mulighed for fleksibilitet omkring dine eksamener og lign. Du får stillingsbetegnelse som projektsupporter, og jobbet aflønnes med HOFORs takst for studentermedhjælpere.

Kendskab til GIS og lyst til at lære mere

Vi forventer, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, eksempelvis miljøingeniør, geograf eller andet med minimum 2 år tilbage.

Vi forventer, at du har kendskab til QGIS, og det vil være en fordel, hvis du også har kendskab til andre GIS-programmer og Microsoft Access.

Du interesserer dig for dit fag og har lyst til at lære mere om vand, klimatilpasning, modellering og data i forsyningsbranchen.

Du trives i et job, hvor du arbejder selvstændigt. Du er detaljeorienteret og kan spotte fejl og uregelmæssigheder, når du udarbejder datalag og kort.

Du har en positiv indstilling til arbejdet og bidrager aktivt til det gode samarbejde.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte planlægger Thor Danielsen på telefon 27954386 eller på mail thod@hofor.dk, eller planlægger Kristiane Østergaard Jensen på koje@hofor.dk.

Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2018. Vi forventer løbende at afholde samtaler og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Opstart hurtigst muligt efter aftale.

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”.

HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Vi er 1.200 engagerede medarbejdere, der skaber en årlig omsætning på omkring 5,5 mia. kr. Sammen sørger vi for, at en mio. danskere får rent drikkevand, og vi forsyner byer med klimavenlig fjernvarme, bygas og fjernkøling, ligesom vi afleder spildevand og opfører vindmøller. HOFOR ejer også Amagerværket, hvor vi producerer fjernvarme og el. Vores mål er at levere forsyningsløsninger, der er grønne, sikre og billige – på en måde hvor vi beskytter grundvandet, koordinerer klimatilpasning og skybrudssikring, og leverer en CO2-neutral energiforsyning. Disse mål og ambitioner samler vi under overskriften: Bæredygtige byer.

Ansøgningsfrist:
01-10-2018

Arbejdssted:
Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Hjemmeside:
www.hofor.dk


Ansøgningsfrist d. 01.10.2018

Studiejob
Storkøbenhavn
IT
Klima, Miljø & Energi
Landbrug & Natur
Naturvidenskab
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Teknik



HOFOR - hurtigt overblik


HOFOR
HOFOR
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling.

Placering
Ørestads Boulevard 35
2300 København
Logo: HOFOR
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Facebook feed

Henter facebook feed...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.hofor.dk

HOFOR i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://studerendeonline.dk/job/1216171/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT