Branding and Communication Intern

Kamstrup A/S

Praktikplads
Østjylland

Er det formidling og det skrevne ord, der driver lysten hos dig? Har du lyst til at skabe et konsistent og stærkt B2B brand? Har du mod på et praktikophold i en virksomhed med fuld fart på, og hvor du indgår på lige fod med resten af dine kolleger?

Bliv en del af Global Marketing i Kamstrup
I Global Marketing arbejder vi fokuseret på at bidrage til Kamstrups ambitiøse vækstmål og indfri vores vision om at blive den førende leverandør af intelligente løsninger til måling af energi og vand.

Du bliver en del af teamet i Global Marketing, som arbejder på at sætte Kamstrup på landkortet udenfor Danmarks grænser. Teamet består af 30 ansatte med forskellige baggrunde indenfor kommunikation og marketing.  Vi er et team med fart på, og det giver plads til udfordringer og en hverdag, der sjældent er ens. Vi forventer du arbejder selvstændigt, men du kan forvente et team, der er parat til sparring og som også gerne tager imod gode idéer. Det er vigtigt for os, at vores praktikanter indgår på lige fod med andre i afdelingen.

Et praktikforløb med udfordringer
Som praktikant inden for branding og kommunikation kommer du til at arbejde med mange varierende opgaver, der altid tager afsæt i at skabe et godt omdømme og et stærkt brand. I din praktikperiode vil du derfor arbejde med kommunikation til forskellige markeder og målgrupper. Du vil bidrage til at sikre god omtale af Kamstrup og ligeledes være med til at sikre et konsistent brand gennem målrettet kommunikation, der tager udgangspunkt i vores kommunikationsstrategi. Udover ekstern kommunikation vil der også være opgaver forbundet med intern kommunikation.

Du vil komme til at arbejde med pressemeddelelser, tekster til web, sociale medier, interne nyheder, oversættelser og reviews. Samtidig vil du komme til at samarbejde med teamet for markedskommunikation, som driver al direkte kommunikation til vores kunder. Mange opgaver vil være defineret, men der vil også være mulighed for selv at byde ind med, hvordan Kamstrup sikrer et positivt omdømme.

Du vil få en kontaktflade på tværs af hele organisationen herunder kolleger i marketing, produktudvikling, ledelse og HR. 

Din personlighed er vigtig for os
Som person arbejder du struktureret og har det godt med at samarbejde med kolleger på alle niveauer i organisationen. Du kan arbejde selvstændigt, og du er god til at skabe overblik og arbejder målrettet med en opgave.

Du er i gang med din bachelor eller kandidat inden for kommunikation eller lignende.

Du har forretningsforståelse og kan formidle de rigtige budskaber med udgangspunkt i målgruppen, som kan være både kunder, medier, medarbejdere eller politikere. Du har en god forståelse for sprog, og det er lysten til at formidle, der driver dig. Ligeledes ser du det som en motivation at formidle tekniske budskaber til et forståeligt sprog for målgruppen.

Det er et krav, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Vi tilbyder en udfordrende praktikstilling i et internationalt og fagligt miljø, hvor du får ansvaret for konkrete opgaver og projekter, og hvor du kan omsætte din teoretiske viden til praktiske erfaringer.

I Kamstrup gør vi meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen, og hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og sammenhold. Praktikken er lønnet, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde samt et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for 6 uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2019 til ultimo juni 2019.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brand Manager, Louise Vestergaard-Hansen på tlf.: 89 93 10 00.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Østjylland
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Kommunikation & Media



Kamstrup A/S - hurtigt overblik


Placering
Industrivej 28
8660 Skanderborg
Logo: Kamstrup A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kamstrup.com/da-dk


Kamstrup A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1218055/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT