Pricing Specialist Intern

Kamstrup A/S

Praktikplads
Østjylland

PRICING SPECIALIST INTERN - ELECTRICITY SALES
Er du knivskarp i dine tal-analyser og evner du at omsætte komplekse økonomiske projekter til et letforståeligt sprog på både dansk og engelsk? Er du struktureret og kan forstå tekniske problemstillinger? Brænder du for at gøre en forskel i en salgsorganisation? Kunne du tænke dig at arbejde i en international virksomhed i rivende udvikling?


Bliv en del af Electricity Sales hos Kamstrup
Kamstrup er en af verdens førende producenter af intelligente systemløsninger til måling af energi- og vandforbrug. Som Pricing Specialist Intern kommer til at indgå i vores salgs afdeling i Electricity divisionen, hvor vi skaber værdi for vores kunder inden for el og multi-forsyningsselskaber gennem vores smart meter/grid-løsninger.

Du bliver en del af et større team geografisk lokaliseret på en række landekontorer, hvor du får en central rolle med udgangspunkt i det danske hovedkontor sammen med 5 andre i teamet. Vi er et travlt team med mange igangværende salgsopgaver, og dine opgaver er væsentlige for vores fremtidige salgs-strategier og succes i markedet.

Et praktikforløb med ansvar og indflydelse
I vores salgs-team bliver du en del af en hverdag, som byder på ansvar og udfordringer med varierende opgaver i et internationalt miljø. Du kommer til at befinde dig i en tværorganisatorisk rolle med en bred kontaktflade internt i virksomheden, herunder tæt kontakt til Salgsledelsen, Bid Management, Product Management, Leverance- og driftsorganisationen. Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Udarbejdelse af kalkulationer og prisanalyser i relation til forberedelse af tilbud
  • Opbygning af database over afgivne tilbud/priser/KPI’er

Det specifikke indhold i dine opgaver planlægger vi sammen med dig på baggrund af dine ønsker og kompetencer.

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en ambitiøs studerende, der med sit engagement og sin opdaterede teoretiske viden kan bidrage til Kamstrups forretningsudvikling. Du har et solidt teoretisk fundament, da du er i gang med din kandidatuddannelse som cand.merc., cand.oecon. eller lignende, og du brænder nu efter af få omsat din viden til praksis erfaring.

Som person har du en analytisk og struktureret tilgang til dit arbejde, og det falder dig derfor naturligt at arbejde proaktivt og resultatorienteret. Du har en god tal-begavelse og evner at mestre detaljer uden at miste overblikket i kalkulationer. Du har ben i næsen og tør stille krav og følge op på kolleager. Du besidder stærke kommunikative evner, som gør dig i stand til at interagere tværorganisatorisk samtidig med, at du evner at formidle din talknusning på en simpel måde til kommercielle og tekniske kolleager. Du trives med at arbejde selvstændigt med dine opgaver i en travl hverdag, men sætter samtidig pris på tæt samarbejde og sparring med dine kollegaer. Kendskab og forståelse for CAPEX/OPEX business case-analyser er en fordel, men ikke et krav.

Da vi er en international virksomhed, er det et krav, at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Vi tilbyder et lærerigt praktikophold med en unik mulighed for at arbejde i et internationalt miljø. Du får frihed til at handle og tage ansvar, og derudover chancen for at udvikle dine faglige og professionelle kompetencer i sparring med erfarne kollegaer.

I Kamstrup gør vi desuden meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen. Hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og sammenhold. Praktikken er lønnet, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde, samt et væld af andre personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2019 til ultimo juni 2019.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sales Management, Uffe Vinter-Schou på tlf. 89 93 10 00

 


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Østjylland
Organisation & Ledelse
Økonomi & Revision
Data & analyse
Økonomi & Forvaltning



Kamstrup A/S - hurtigt overblik


Placering
Industrivej 28
8660 Skanderborg
Logo: Kamstrup A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kamstrup.com/da-dk


Kamstrup A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1218065/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT