Internship in Advanced Level Software

Kamstrup A/S

Praktikplads
Østjylland

INTERNSHIP IN ADVANCED LEVEL SOFTWARE
Brænder du for software, og kan du ikke få nok af programmering? Har du lyst til at arbejde i et topprofessionelt miljø med erfarne softwareudviklere, hvor vi fokuserer på at levere de målrettede løsninger til vores kunder? Kunne du tænke dig at få lov at omsætte teori til praksis i en international virksomhed i rivende udvikling?

Bliv en del af System Software i Kamstrup

Kamstrup er en af verdens førende producenter af intelligente systemløsninger til måling af energi- og vandforbrug. I takt med at vores produktportefølje af systemløsninger vokser, får vi et stigende behov for kreative og ambitiøse softwareingeniør, der kan være med til at skabe fremtidens intelligente måleløsninger.

Som ingeniørpraktikant i Advanced Level Software bliver du en del af en stor softwareafdeling med professionelle og erfarne udviklere. I softwareafdelingen arbejder vi i scrum teams, som du vil blive en integreret del af, og du vil komme til at arbejde med alt fra task preparation, detailed design til udvikling og test. Vi arbejder tæt sammen i alle faser, og du kan forvente faglig sparring og støtte i dit arbejde. Udviklingsmiljøet i Kamstrup er i konstant bevægelse, og vi værdsætter faglig nørderi og idéer, der kan udfordre vores processer.

Et praktikforløb med fokus på udvikling
I softwareafdelingen udvikler og videreudvikler vi fremtidens automatiserede aflæsningssystemer til forbrugsmålere, og der er derfor et naturligt fokus på softwaredesign og -programmering. I praktikken kommer du derfor til at stifte bekendtskab med alle facetter af jobbet som softwareudvikler i Kamstrup.

Du vil, med udgangspunkt i MS .NET platformen, komme til at arbejde med en bred vifte af teknologier herunder:

  • C#
  • WPF
  • MongoDB & SQL
  • Rhino Service Bus
  • Web-udvikling i JavaScript & React

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omhandle GUI, databaser, kommunikationsprotokoller samt unit- og integrationstests.


Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en dygtig studerende, der med sit engagement og sin opdaterede viden kan bidrage til softwareudviklingen hos Kamstrup. Du er i gang med din diplom- eller kandidatuddannelse til IKT-ingeniør eller lignende. Samtidig har du en stor interesse inden for højniveau software og følger godt med i udviklingen på området. Erfaring med softwareudvikling er en fordel – det kan eksempelvis være i form af studieprojekter, arbejde eller lignende.

Som person er du kvalitetsbevidst og omhyggelig med dine opgaver og arbejder endvidere struktureret. Du sætter desuden pris på samarbejde og faglig sparring med dine kollegaer.

Da vi er en international virksomhed er det et krav, at du behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale.


Vi tilbyder mere end bare en praktik
Vi tilbyder et udfordrende praktikforløb, hvor du vil få indsigt i et professionelt udviklingsmiljø. Du får mulighed for at bringe din teoretiske viden i spil og afprøve den i praksis. Du vil få en grundig oplæring og løbende sparring, så du kan indgå på lige fod med dine kollegaer i afdelingen. Der vil endvidere være rig mulighed for både faglig- og personlig udvikling samt at søge inspiration, hjælp og sparring i dagligdagen.


I Kamstrup gør vi desuden meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen. Hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og sammenhold. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.


Vil du være en del af Kamstrup?

Vi søger flere praktikanter på baggrund af dette opslag. Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2019 til ultimo juni 2019.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Department Manager, Michael Steen Ebbesen eller Department Manager, Thorsten Hansen på tlf.: 89 93 10 00.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.02.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Østjylland
IT
IT - Software



Kamstrup A/S - hurtigt overblik


Placering
Industrivej 28
8660 Skanderborg
Logo: Kamstrup A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kamstrup.com/da-dk


Kamstrup A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1220700/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT